Det var tiden atter at besøge Henriette - og se hendes have, som jo har undergået en kæmpeforvandling på den korte tid hun indtil nu har boet der.
Da vi så huset første gang d. 21. november sidste år, så der sådan ud:
Flere billeder fra den gang kan ses hér.
Nu ved jeg godt november er en keeeeedelig havemåned, men alligevel...se lige en forskel:
Henriette har altså en eminent sans for at få en kedelig græsplæne forvandlet til noget meget frodigt og smukt i løbet af meget kort tid.
Det kan godt være at mange af elementerne i haven normalt ikke ville passe sammen, men den måde Henriette kombinerer tingene på, gør at der er en ganske bestemt stil i hele haven, den jeg kalder "Henriette-stilen" - og det ser brandgodt ud.
Man bliver så glad af at gå rundt i sådan et blomsterparadis, kan jeg godt hilse og sige.
Hun er så idérig og formår på fornemste vis, at få indarbejdet nødvendige ting, som f.eks. denne balje under nedløbsrøret, så den bliver en del af haven i stedet for at stikke ud.
Overalt hvor man kigger er der bare frodigt. Skønt at se på.
Denne her opstilling er jeg så betaget af. Selv hvis jeg havde de samme elementer, ville jeg aldrig kunne komme på sådan en opstilling - og det ser supergodt ud. Det er Henriettes evne i en nøddeskal.
Beklager forøvrigt, hvis nogle af billeder er lidt slørede....jeg havde vist glemt at pudse linsen på telefonen før jeg gik i gang med at knipse.
Holger besluttede, at han skulle ligge hos mig et lille stykke tid. Hyggeligt.
Hjemme igen
Jeg er så glad, så glad for det tomatstativ Carsten lavede til mig for et par år siden. Her kan man virkelig se, hvorfor det er så velegnet til mine 'Tumbling Tom'-tomater.
Det er forøvrigt Speedy, der ligger i stolen.En god ven, der kan svejse, lavede dette dahliastativ til mig i foråret. Det passer perfekt ned i mistbænken.
Det lader til at fungere efter planen, men jeg tror nu alligevel, at vi afkorter benene fem cm næste sæson.
Jeg nyder dog, at det ikke lader til mine dahliaer vælter for mig i år.
Da jeg var til plantebyttearrangement for et par år siden, fik jeg gratis denne violfrøstjerne. Den kom også sidste år, men der var den slet ikke nær så flot som i år. Det virker som om, den lige skulle have "fodfæste" først, for i år er den godt nok smuk.
Dem må jeg have mig nogle flere af, som overstandere inden i mit blå bed. Derfor tror jeg, jeg vil have købt nogle frø, så jeg kan så dem til efteråret. Min sår jeg åbenbart ikke, eller også får jeg luget dem væk om foråret.
En anden smuk blomst er frøkenhat 'Old Mexico' - jeg er vild med de brændte farver.
I dag står den på eftersyn af haven; Jeg skal lige gå haven efter, så den stadig fremstår lige så toptunet som til åben have. Kan jo lige så godt benytte mig af, at den lige nu er ret nem at holde.
Hav en dejlig torsdag.
Sikke en overvældende frodighed hos Henriette! Smukt! (Mine lathyrus bliver ikke til ret meget. Jeg havde forestillet mig de skulle ligne Henriettes, men det gør de ikke ...)
SvarSletDit tomatstativ er både smukt og praktisk. Det er en god kombination! Dem kunne I da godt sætte i produktion :-)
Mine latyrus er heller ikke som Henriettes. Sidste år var de lidt derhen ad, men der stod de også i jorden fremfor en krukke, hvis jeg husker rigtigt.
SletBåde tomatstativ, såstativ og aurikelteater var populære til åben have...så det kan da være han skulle overveje at sætte dem i produktion....så er der bare lige det med pladsen....hvor pokker vi skulle opbevare dem... :) Det bliver vist højst noget med han laver dem "på bestilling"... :)
Det var en virkelig flott hage, og hvilken forvandling! Det er jo en fornøyelse å se på det nå :)
SvarSletNydelig frøstjerne, og akkurat den har jeg kjøpt i dag :)
Ja. Henriette er eminent til at få en masse ud af nærmest ingenting :)
SletSikke en frodighed der er hos Henriette:-) Selvom jeg følger hende på Instagram så har jeg ikke været opmærksom på HVOR frodigt hun har skabt sin nye have - imponerende.
SvarSletDit tomatstativ er intet minder end genialt!
Kære Lisbeth, tak for de pæne ord. Jeg er også ret så stolt over min have :-)
SletHej Esther!
SvarSletVilken färgglad trädgård, med fina växter.
Ha det bra /Marika
Hvor er det en smuk have Henriette har skabt, hun kan altså bare det der med planter og blomster :o)
SvarSletDet Dahlia stativ er da praktisk, kunne også være smart til de meget høje stauder.
Klem fra mig
Tusind tak Casa-Rosen :-) Jeg går jo bare og improviserer og lader mig inspirere meget via Instagram, men jo.. det går godt med mine blomster i år.
SletOv mand/kvinde, Henriette er da flittig så jeg selv bliver forpustet. MEN sikke da en dejlig frodig have hun har fået skabt på så kort tid, Haven forvandler et måske ikke alt for spændende hus til en sikker "sællert" Skønhed kan skabes for den der vil og kan.
SvarSletVenligst
Henrik
Hej Henrik. Jeg kunne reelt godt bruge lidt muskel assistance, men som du ved.. når man vil så vil man. Og min have skal jo se ud som jeg vil have det, så jeg knokler bare på :-) Mange tak for de søde ord.
SletKære Haveveninde, tusind tak for dine rosende ord om min have :-) Jeg bliver helt glad i låget af det, og selvom jeg først nu har fået taget mig sammen til at åbne computeren og tage en blogrunde så passer dine ord så fint til havens udseende også nu. Mange knus herfra
SvarSletVelbekomme, søde du :)
Slet