mandag den 24. juli 2017

Åben have 22.-23. juli 2017

Så har jeg også prøvet at holde åben have - og det var da en fantastisk dejlig og positiv oplevelse :)

Jeg har derfor allerede besluttet, at jeg holder åben have igen til næste år. Da bliver det dog i august måned og kun en enkelt dag.

Jeg måtte nemlig konstatere, at det er ret hårdt for min krop at være havevært to dage i træk. Det kan jeg så takke min slidgigt for :(

Nå, men det var altså en meget dejlig og positiv oplevelse at holde åben have og jeg kan da kun anbefale det til dem, der ikke har prøvet det før.

Vejret om lørdagen var tørvejr med lidt sol af og til, altså helt perfekt. 31 gæster kom forbi i de tre timer haven var åben.

Søndagsvejret var så til gengæld helt håbløst. Kl. 12.15 begyndte det at regne, og da haven åbnede kl. 13 øspjaskregnede det.

Det regnede så meget, at jeg sagde, at vi da næppe fik nogle gæster....og så dukkede den første op :)
Faktisk dukkede der hele 18 gæster op, på trods af det dårlige vejr. Et par havde endda taget den lange vej fra Maribo for at se min have! Imponerende.
Fordi jeg havde hjælp til det praktiske (kaffebrygning, plantesalg osv.) af Carsten, min mor, hendes mand og min veninde så kunne jeg fuldt ud koncentrere mig om gæsterne og bare snakke have, have, have :) Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have gjort det uden deres hjælp.

Det var skønt at snakke med så mange forskellige havemennesker, men jeg nåede desværre ikke at snakke lige så meget med alle, som jeg gerne ville. Det er altså svært at nå alle, når man er ene havevært. Godt nok var Carsten også "havevært", men det er altså begrænset, hvor meget han kan besvare folks spørgsmål. Han har jo heller ikke været med fra havens begyndelse :)

Rigtig mange af gæsterne gav udtryk for, at det var imponerende, hvor meget jeg har fået plads til, ligesom mange gav udtryk for, at det virkelig VAR en lille, stor have :) Det var jeg rigtig glad for at høre, for en ting er, hvordan man selv opfatter sin have, en anden ting er, hvordan folk, der aldrig har set den før, opfatter den.

Mange fortalte mig også, at de havde fået rigtig mange ideer til deres egne haver - og det var dejligt at høre :)
Især husker jeg en gæst, der fortalte hun havde en have på nogle-og-tres m2....hun kunne pludselig se, hvor meget mere hun kunne gøre i sin have. Det er jo skønt at kunne inspirere :)

Jo, det var virkelig en meget, meget positiv oplevelse at have havegæster, så jeg glæder mig allerede til næste år :)

Tiden fløj afsted begge dage - og det der med fotos, ja, det nåede jeg altså ikke.  Der var jo hele tiden gæster jeg skulle snakke med :)

Derfor er billederne i indlægget de få fotos jeg fik taget inden haven, åbnede plus nogle jeg har taget i dag.

Forøvrigt, så kom min "pyntede" plantebord til at se således ud:
 Lørdag aften prøvede vi at spille Haveselskabets nye spil "HAVESPILLET"....tænk, jeg vandt ikke en gang...! Blev nummer to, men kun fordi jeg havde en længere vej hjem end vinderen :D
 Det er altså et sjovt spil - og ikke kun for havenørder. Det kan anbefales.

Her til sidst nogle billeder fra i dag.

Min nye clematis 'Edomurasaki' sprang ud igår - og hold nu op, hvor smuk den er.
 'Etoile Violet' er sprunget helt ud nu.
 En af mine yndlinge Clematis florida bot. art. blomstrer stadig. Den var der mange gæster, der tog billeder af, og det kan jeg jo godt forstå.
Den er forøvrigt ikke helt vinterhårdfør, fandt jeg ud af her i foråret, så jeg skal have købt en sivmåtte til at pakke den ind i til vinter.
En anden af mine yndlinge: Clematis fauriei 'Alpina Plena' blomstrer  for anden gang i år - dog kun med få blomster, men bare det at den blomstrer anden gang. Det har jeg ikke oplevet før.
Mine nye spydverbena; Verbena hastata 'Blue Spires' (Købt for fødselsdagspenge sidste efterår) står i Flammebedet og det ser rigtig godt ud, nu de begynder at springe ud. Især når staudesolsikkerne bagved springer ud, er jeg sikker på det bliver et smukt syn.
En af de planter, der også blev kommenteret ofte af gæsterne var vores nyeste formklipningsprojekt; nemlig den cypres jeg viste jer forleden.
 Bag ved rønnebærtræet har jeg stadig et lidt dumt område med krokus om foråret - og skvalderkål resten af året...! Jeg har luget skvalderkålen så meget som jeg kunne, topdresset og i stedet for at have en bar plet jord, har jeg sat nogle krukker med sommerblomster. Det fungerer helt fint med sådan en farveklat midt i alt det grønne.
Kroppen er stadig temmelig slidt efter weekenden, så jeg vil lægge mig på sengen en time eller to og så vil jeg læse op på jeres blogs bagefter.
Hav en dejlig mandag :)

22 kommentarer:

  1. Fantastisk med sådan en dejlig oplevelse med åben have! Imponerende at der også var så mange i regnvejret - skønt med havesnak i sin egen have. Go' kommen over!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg var mægtig overrasket over, der overhovedet dukkede folk op om søndagen :)

      Slet
  2. Hej Esther Jeg er helt enig med dig i glæden over at holde åben have. Godt du er kommet med på bølgen. Det er så utroligt givende både at være gæst og at være vært. Vi holder både åbent med annoncering på faste datoer og med gæster, der ringer i forvejen og aftaler et besøg her i Ebeltoft. Det er der mange der gør. Begge slags åben have kan anbefales.
    Din hvide clematis med lilla midte er da bare helt fantastisk. Pas godt på den til vinter :-)
    Vh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et fint koncept, det med åben have. Jeg tror jeg fremover vil holde åben have en gang om året...men folk kan nu altid kontakte mig, hvis de gerne vil se min have. Den mulighed kunne det være jeg skulle se at få skrevet på bloggen...til den slags besøg kan man få snakket mere med gæsterne.

      Slet
  3. Skønt at høre at du have nogle gode dage - kan godt forestille mig at det må være med en vis spæning at man åbner sin have første gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det helt klart, spændende. Både om vejret holder (Det gjorde det jo ikke om søndagen her, men alligevel kom der folk) men også om der overhovedet kommer nogen forbi.

      Slet
  4. Tillykke med debuten det glæder mig. Jeg nåede desværre ikke at komme, så det er perfekt at du holder igen næste år - så håber jeg på det :-)
    Det er hårdt med to dage, det erfarede jeg første gang jeg holdt åben have.
    Nu kan du hvile dig og nyde at haven er i topform - her hos mig er jeg filme igang med klipning og afpudsning selvom det kun er to uger siden jeg havde haven åben og på toppen. Vejret gør sit til at de hele vokser og vælter og det går jo ikke :-)
    Dine clematis er så smukke og dit pyntede havebord blev rigtig fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Hvis du gerne vil se min have, behøver du altså ikke vente til næste år. Vi kan da bare aftale en dag :) Skal have skrevet noget her på bloggen om at man godt kan komme at se haven - også uden for "åben have"....det er så ikke altid den er lige pæn. Haha.

      Slet
  5. Tillykke med successen, det er nemlig en dejlig oplevelse. Forskellen på din og min åbne have er, at folk kommer dumpende et par stykker i løbet af en uge her hos mig og får så en rundvisning, så har jeg god tid til at snakke, til gengæld når jeg ikke så meget i haven. Det mærker jeg i denne uge, men en skøn oplevelse at have gæster i haven, jeg får det så mere fordelt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.
      Jeg vil nu også gerne have havebesøg uden for "Åben Have"...så skal have skrevet et eller andet om det her på bloggen.
      Jeg ved jo fra de, der har besøgt min have "alene", at der er så god tid til at snakke have.

      Slet
  6. Hej Esther

    Alletiders at du og gæsterne har haft en god oplevelse!
    Når man ser på haveselskabet er lokalafdelingernes indsats og de åbne haver klare successer, og det er nok værd at fejre!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      Tak for det :)
      Ja, åben have er et superkoncept, ingen tvivl om det.

      også god ny uge til dig.

      Slet
  7. Godt du overlevede og fik en positiv oplevelse - og fint der kom så mange begge dage! Det er altid anstrengende at være vært, synes jeg, men heldigvis opdager man det først bagefter.
    Det kan jo være vi ses næste år, når din have igen er åben.

    Slap bare lidt af, du har jo stadig ferie.
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla...ja. jeg overlevede... :)
      Det var en dejlig oplevelse, men har lært at jeg kun skal gøre det en dag.

      Det betyder dog ikke, at jeg ikke gerne viser haven frem "i hverdagen"...jeg får lavet et lille skriv om det her på bloggen en af dagene. Man vil dog så ikke kunne regne med den er lige pæn hver gang :)

      Slet
  8. Åhh hvor jeg tænkte på dig søndag, med alt det vand!! Godt at der kom nogen - jeg er nu alligevel glad for, vi susede afsted lørdag - tak for du åbnede din have. Den er så flot! Jeg er stadig dybt imponeret over alle de elementer, du har fået plads til, på sådan en fin måde..
    Kan godt forstå du er lidt mast ovenpå sådan en weekend - nu må du smide stængerne lidt op og nyde det ;0)
    Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt vildt at der kom så mange i det vejr - men dejligt.

      Skønt I nåede at kigge forbi om lørdagen - og mange tak for alle de pæne ord om min have. Det gør mig rigtig glad :)

      Slet
  9. Dejligt, at du havde en god åben have dag. Din have ser skøn ud. Vi overvejer at holde åben have næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)

      Ja, det var rigtig dejligt at holde åben have..

      Jeg kan kun anbefale jer at åbne haven - det er en SÅ fantastisk positiv oplevelse :)

      Slet
  10. Hej Esther!
    Så trevligt med många besökare på din trädgårdsvisning. Alltid lika kul att träffa andra trädgårds intresserade. Dina klematis är otroligt vackra.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika

      Ja, det var dejligt der var så mange, der havde lyst til at se min lille have :)

      Ja, det er nogle fine clematis - det er nu en dejlig plante :)

      Slet
  11. Hvor dejligt at det blev en succes, det var nu ellers synd med det dårlige vejr om søndagen.
    Et stort arbejde du havde lagt for dagen og fortjent ros til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Ja, det var lidt surt med vejret om søndagen. På den anden side var det jo fantastisk at så forholdsvis mange alligevel valgte at komme forbi.

      Slet