Natten til søndag sneg temperaturen sig ned under nul, så vi måtte i gang med at "isolere" udestuen. I år har vi købt en stor rulle bobleplast. 75 cm x 100 m.
Mens Carsten vaskede (det værste) ned, pakkede jeg urtepotter m.m. i plastkasser, pillede visne blade af pelargonierne og vaskede reolerne af.
Det ser ikke supergodt ud med de plastkasser, men til foråret vil det tage ingen tid at rydde reolen, når den skal flyttes rundt med. Vi regner med kasserne sparer os for mindst tre timers arbejde, eftersom urtepotter m.m. heller ikke skal rengøres.
Vi nåede ikke at blive færdige. Der mangler stadig bobleplast på ca. 25-30%, men vi har nået den værste del.
I den anden side har vi stadig tomatplanter stående - det er dog meningen de skal ud snarest, så vi også kan få dækket venstre side af.
I år har vi sat et dobbeltlag bobleplast - og regner selvfølgelig med at det isolerer dobbelt så godt :) Det får vi at se på elregningen til foråret. Den var pænt højt sidste forår...!
Da Carsten gik i gang med at isolere "loftet", iførte jeg mig min Thyborønhabit og gik udenfor; nu skulle der lægges løg!
Dahliaerne blev hevet op af mistbænken og kasseret. Ja, du læste rigtigt. Knoldene så mildest talt ikke særlig godt ud, flere var helt flade, så jeg gjorde kort proces.
Har stadig dahliaer stående i krukker. De bliver først taget op, når de er skvattet sammen pga. frost. Indtil videre står de stadig fint.
Jeg fjernede det meste af jorden fra mistbænken og lagde et lag sand og så gik jeg i gang med at lave mit første 100% - Mix-Bed.
Først lagde jeg:
6x hyacint 'Woodstock'
6x hyacint 'Gipsy Princess'
12x hyacint 'Atlantic'
10x tulip 'Crispa Mix'
20x tulip 'Flaming Prominence'
15x tulip 'Yellow Spring Green'
17x tulip 'Red Spring Green'
20x tulip 'Gavota'
10x tulip 'Stresa'
10x tulip 'Ice Stick'
20x tulip 'Flaming Flag'
10x narcis 'Ice King
12x narcis 'Wave'
14x narcis 'Sunny Girlfriend'
Dernæst jord på og så lidt mere sand....og så blev der lagt krokus-rester.(=Jeg har købt mange småportioner af forskellige krokus, da jeg kun skulle bruge et par stykker i mit krokussamlingsbed. De fleste af dem er nu lagt i dette Mix-bed.)
Af krokus har jeg lagt:
21x crocus 'Yellow Mammouth'
25x crocus 'Ruby Giant'
7x crocus 'King of the Striped'
7x crocus 'Remembrance'
5x crocus 'Ladykiller'
6x crocus tommasinianus 'Albus'
10x crocus 'Romance'
6x crocus heuffelianus
6x crocus fleischeri
19x crocus Golden Bunch'
26x crocus biflorus weldenii 'Fairy'
7x crocus 'Jeanne d'Arc'
10x crocus 'Blue Bird'
6x crocus tommasinianus 'Roseus'
7x crocus 'Barr's Purple'
50x crocus (gætter på etruscus)
Som det ses er knoldene af meget forskellig størrelse.Jeg har bevidst holdt krokus adskilt fra de andre løg, bortset fra i "overgangen". Jeg havde overvejet at lægge "løglasagne", men blev enig med mig selv om, at jeg hellere ville nøjes med et lag løg.
Til sidst kom der jord over - og så er det bare at vente.... :)
Skal si du gjør arbeidet nøye! Det må jo være så spennende å vente på alle de løkene :)
SvarSletJeg glæder mig så meget til foråret (for så har jeg fået lagt alle løg og skal blot nyde at se på dem udsprunget :))
SletGodt gået! Nu er der bare at vente.
SvarSletNja, jeg mangler stadig at lægge omkring 3000 løg før jeg kan slappe af :D
SletImponerende. Og tænk, hvor flot det bliver.
SvarSlet/Lisbeth
Det håber jeg i hvert fald det bliver :)
SletStort arbejde I der fik fra hånden, i udestuen, og alle løgene bliver jo helt fantastiske at se på til foråret. En kæmpe "buket" samlet i mistbænken. Dejligt!
SvarSletHilsner fra Ulla
Ja, vi mangler kun den sidste side, så er hele udestuen gjort vinterklar. Den tager vi i den kommende efterårsferie, hvor de jo desværre har lovet regn nogle af dagene. Når det er tørvejr, skal der lægges løg.
SletDet var inte dåligt, vilka mängder med lökar du har satt! Det blir något att se fram emot när våren anländer.
SvarSletHälsningar
/Gunilla
Det var kun starten. Har stadig ca. 3000 løg, der skal lægges :)
SletHej Esther!
SvarSletDet kommer att bli så fint. Har inte satt ner mina ännu, tyckte jorden var så blöt efter dahliorna. Får nog blanda med sand, som du gjort.
Ha det bra /Marika
Vi har ikke fået nær så meget regn som mange andre, så det er først her i oktober at tørkeindekset er kommet ned på 2. I september lå det oftest omkring 5-6.
Slet