Viser opslag med etiketten løglægning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten løglægning. Vis alle opslag

torsdag den 2. januar 2020

Jeg begrænsede mig da voldsomt!

Som jeg skrev igår, ville jeg shoppe lidt dahliaer - og det gjorde jeg.

Det blev kun til 12 styk, hvilket er cirka halvdelen af hvad jeg plejer at bestille, så måske jeg er ved at blive en anelse "fornuftig"? :)

'Cafe au Lait' havde jeg købte sidste år, men det var det ikke, da blomsten så således ud:
'Bishop of Oxford', 'Striped Vulcano' og 'Tartan' har jeg haft før, men de overlevede ikke vinteren.

Det samme kan siges, til dels, om 'Blue Bell'. Havde et par 'Blue Bell', der havde overlevet, men som ikke rigtig blomstrede.

'Excentrique' har jeg ikke haft før. Har købt den pga. det mørke løv.

Jeg har kun mine dahliaer i krukker fremover, da det med alle de løg i jorden, ikke mere er muligt at finde plads til dahliaer.

Der vil dog blive noget bart i en del af bedene, når løgene er afblomstrede - men det er helt og aldeles planlagt....for i nogle af bedene sætter jeg de zinnia jeg sår til februar.

I andre bede vil der nok blive plads til lidt stauder. Ren win win :)

søndag den 17. november 2019

Lys må der til

Så gik der lige tre en halv uge....men nu er jeg her for en kort bemærkning. (Mere end halvvejs inde i november uden et indlæg...det duer ikke.)

 Vi har i dag fået sat lyskæder op næsten over det hele. Vi mangler faktisk kun "istapperne" på selve huset, men der skal naboen hjælpe til (Vi bor i dobbelthus.)
Jeg synes, det er skønt med så meget lys her i denne mørke tid.
Løg har jeg også fået lagt nogle flere af. 4679 for at være helt præcis. Er ikke helt færdig endnu. Venter på to pakker, så jeg mangler at blot at lægge 435 løg nu.

Har været ude og indkøbe flere krukker ad to omgange - må nok ud endnu en gang, men det haster ikke endnu :) Der er vist tre ugers levering på den ene pakke.

Så har jeg forøvrigt fået nogle objektiver til mit mobilkamera.





Desværre har jeg endnu ikke rigtig haft tid til at lege med dem, men jeg nåede da lige et par skud forleden.

De er stadig ikke helt skarpe, men det kræver noget træning, men jeg er allerede ret begejstret for makroen (som er den eneste, jeg har afprøvet endnu.)

tirsdag den 22. oktober 2019

3009...eller deromkring...

...er hvad jeg har fået lagt af løg indtil videre.

Jeg havde håbet at blive næsten færdig i løbet af efterårsferien, men vejret var ikke med mig, så det blev kun til halvdelen af Sydbedet, et højbed og temmelig mange krukker.

Tirsdag d. 15. oktober fik vi gravet alle planter op af den ene halvdel af Sydbedet. Jeg havde længe været træt af bedet, som generelt mangler farver året rundt. En del af planterne havde også fået lige lovlig voldsomt fat, som f.eks. nepeta'en og de japanske lygter.
De japanske lygter har bredt sig voldsomt med rodskud - og jeg er helt sikker på jeg ikke har fået fjernet alle rødder, så når foråret kommer, gælder det bare om at hive plantedele op, når jeg spotter dem.
Pga. de mange rødder, måtte vi også her si jorden...men nu er vi i træning, så det går egentlig okay hurtigt (især når Carsten gør det, da han har flere armkræfter end mig og derfor kan ryste sien.)
'Ernest Markham'-clematisen fik plads i clematis-stativet, hvor de tidligere "beboere" var kradset af. Lammeøre blev givet til en veninde. De breder sig som ukrudt, og jeg har stadig ca. et stort stykke med dem i den anden halvdel af bedet.(Et bed vi gerne skulle have lagt løg i meget snart.)

Græsset (som jeg mener hedder Phalaris arundinacea var. picta 'Ribbon-Grass') blev der tyndet voldsomt ud i og det blev flyttet op i hjørnet af bedet.

En enkelt storkenæb (skiltet er blevet væk) fik lov til at blive stående, det samme gjorde kirsebærtræet og så blev der ellers lagt løg i resten; 828 (Heraf dog mange "krokusbørn", som næppe bliver til meget det første år.)

Udover mindst syv forskellige slags krokus er der lagt kejserkrone, allium, tulipaner (mest botaniske), hyacinter, nogle narcisser og iris.

Eftersom jeg har fjernet så mange stauder fra bedet, vil det blive ganske kedeligt, når blomsterløgene begynder at afblomstre.

Min plan er derfor at fylde bedet med en masse forskellige zinnia - som er gået hen og er blevet min yndlingssommerblomst.

Så vil jeg da ikke kunne klage over manglende farver næste sommer :)

Jeg har bestilt en del zinniafrø hos Chiltern Seeds - inden Brexit:


  • Zinnia elegans, 'Benary's Giant' Series, 'Benary's Giant Golden Yellow'
  • Zinnia elegans, 'Benary's Giant' Series, 'Benary's Giant Wine'
  • Zinnia elegans, 'Benary's Giant' Series, 'Benary's Giant Lime'
  • Zinnia elegans, 'Benary's Giant' Series, 'Benary's Giant Scarlet'
  • Zinnia elegans, 'Benary's Giant' Series, 'Benary's Giant White'
  • Zinnia elegans, Giant Cactus-Flowered Mixed
  • Zinnia elegans, 'Zinderella' Series, 'Zinderella' Purple
  • Zinnia elegans, 'Super Yoga' Series, 'Super Yoga Orange'

Der røg så også lige lidt blomsterkarse med i kurven til at sætte hvor der viser sig huller i bedene.

  • Tropaeolum majus, Tall Mixed
  • Tropaeolum majus, 'Jewel of Africa'
  • Tropaeolum majus, 'Indian Chief'

Desuden har jeg forsøgt at tage frø fra mine egne zinnia i år, men er ikke sikker på de var modne nok.
Det er altså min intention kun at så zinnia og tropaeolum næste forår (udover tomater.) Nu må vi se om jeg kan holde det løfte...haha.
Højbedet i indgangspartiet har jeg også fået lagt lidt løg i.
Lidt allium, otte slags narcisser, lidt muscari og krokus. I alt 158 løg. Her skal der også plantes zinnia efter blomsterløgene.
Det er forøvrigt ikke altid lige nemt at få lov til at bruge trillebøren. Scipio mener så bestemt den er til ham :)
Zinnia er lettere irriteret over alt det net vi har måttet lægge i bedene, men det er nødvendigt for at de ikke graver hele bedet (og løgene) op.
Den amerikanske blåbær har fine efterårsfarver.
Staudesolsikkerne kan lidt endnu.
Da jeg var i Gartneriet 'Spiren' i åbningsweekenden, måtte jeg bare have denne nye cyclamen - med de specielle blade. Jeg fik den i tre forskellige farver:

Cyclamen F19 (Christmas Tree)_dark
Cyclamen F19 (Christmas Tree)_pink
Cyclamen F19 (Christmas Tree)_F19


Derudover kom jeg naturligvis også hjem med 88 nye løg...!

Den er så ny, at den endnu ikke er navngivet; Marianne kalder den for 'Christmas Tree' - et ganske rammende navn. Jeg har sat dem i Skyggebed II, hvor de ser ud til at trives; de sætter i hvert fald lystigt blomster nu.
Rosen 'Rhapsody in Blue' både blomstrer og er i forfald. Jeg får ikke altid deadheaded - derfor.
Endnu en af de nye efterårskrokus er på vej. Denne hedder crocus ochroleucus.
Crocus sativus (safrankrokus) blomstrer også. Den er simpelthen bare så smuk.
I min store plantekasse satte jeg nogle Sternbergia lutea (Krokuslilje) for et par uger siden - jeg er helt vild med dem; deres klare farve lyser så dejligt op på en overskyet dag :) så jeg slutter dette indlæg af med nogle billeder af dem.
I det manglende lys er det dog ret svært at få taget helt skarpe billeder af dem.


tirsdag den 15. oktober 2019

Skyggebed 1 - tjek!

Så fik vi klaret Skyggebed 1 i går.

Der skulle jorden også sies, ligesom i Skyggebed 2, så det tog meget lang tid, før jeg kunne få lagt lidt løg.

Jeg lagde:

4 hyacinter
12 frittilaria
55 narcisser 3 slags
182 krokus, 5 slags
15 muscari
10 allium


...foruden de stauder (og anemoner) der skulle være plads til i bedet også.


Til sidst måtte vi, som sædvanlig, dække den bare jord med net, for ikke at kattene tror det er et nyt toilet.

Håber vejret også holder tørt i dag, for så er planen, at vi går i gang med Sydbedet, der også skal ryddes - her skal jorden dog ikke sies. 

Til sidst lige et par mini-collager af de fire efterårsblomstrende krokus, der blomstrer her lige nu.




Krokus er altså en mageløs lille blomst, synes jeg :)

mandag den 7. oktober 2019

Efterårsklargøring af udestuen og løglægning

Da vi var til familiehygge hele lørdagen, havde vi kun søndagen til rådighed, så vi knoklede løs fra ved 9-tiden om morgenen.

Natten til søndag sneg temperaturen sig ned under nul, så vi måtte i gang med at "isolere" udestuen. I år har vi købt en stor rulle bobleplast. 75 cm x 100 m.

Mens Carsten vaskede (det værste) ned, pakkede jeg urtepotter m.m. i plastkasser, pillede visne blade af pelargonierne og vaskede reolerne af. 

Det ser ikke supergodt ud med de plastkasser, men til foråret vil det tage ingen tid at rydde reolen, når den skal flyttes rundt med. Vi regner med kasserne sparer os for mindst tre timers arbejde, eftersom urtepotter m.m. heller ikke skal rengøres.
Vi nåede ikke at blive færdige. Der mangler stadig bobleplast på ca. 25-30%, men vi har nået den værste del.

I den anden side har vi stadig tomatplanter stående - det er dog meningen de skal ud snarest, så vi også kan få dækket venstre side af.

I år har vi sat et dobbeltlag bobleplast - og regner selvfølgelig med at det isolerer dobbelt så godt :) Det får vi at se på elregningen til foråret. Den var pænt højt sidste forår...!

Da Carsten gik i gang med at isolere "loftet", iførte jeg mig min Thyborønhabit og gik udenfor; nu skulle der lægges løg!

Dahliaerne blev hevet op af mistbænken og kasseret. Ja, du læste rigtigt. Knoldene så mildest talt ikke særlig godt ud, flere var helt flade, så jeg gjorde kort proces. 

Har stadig dahliaer stående i krukker. De bliver først taget op, når de er skvattet sammen pga. frost. Indtil videre står de stadig fint.

Jeg fjernede det meste af jorden fra mistbænken og lagde et lag sand og så gik jeg i gang med at lave mit første 100% - Mix-Bed.
 Først lagde jeg:

6x hyacint 'Woodstock'
6x hyacint 'Gipsy Princess'
12x hyacint 'Atlantic'
10x tulip 'Crispa Mix'
20x tulip 'Flaming Prominence'
15x tulip 'Yellow Spring Green'
17x tulip 'Red Spring Green' 
20x tulip 'Gavota' 
10x tulip 'Stresa' 
10x tulip 'Ice Stick' 
20x tulip 'Flaming Flag'
10x narcis 'Ice King
12x narcis 'Wave' 

14x narcis 'Sunny Girlfriend'
  Dernæst jord på og så lidt mere sand....og så blev der lagt krokus-rester.
(=Jeg har købt mange småportioner af forskellige krokus, da jeg kun skulle bruge et par stykker i mit krokussamlingsbed. De fleste af dem er nu lagt i dette Mix-bed.)
 Af krokus har jeg lagt:

21x crocus 'Yellow Mammouth' 
25x crocus 'Ruby Giant'
7x crocus 'King of the Striped'
7x crocus 'Remembrance'
5x crocus 'Ladykiller' 
6x crocus tommasinianus 'Albus' 
10x crocus 'Romance' 
6x crocus heuffelianus 
6x crocus fleischeri 
19x crocus Golden Bunch' 
26x crocus biflorus weldenii 'Fairy' 
7x crocus 'Jeanne d'Arc' 
10x crocus 'Blue Bird' 
6x crocus tommasinianus 'Roseus'
7x crocus 'Barr's Purple' 

50x crocus (gætter på etruscus)
 Som det ses er knoldene af meget forskellig størrelse.

Jeg har bevidst holdt krokus adskilt fra de andre løg, bortset fra i "overgangen". Jeg havde overvejet at lægge "løglasagne", men blev enig med mig selv om, at jeg hellere ville nøjes med et lag løg.
Til sidst kom der jord over - og så er det bare at vente.... :)