Men, hvad er det man siger: Man har et standpunkt til man tager et nyt og jeg må indrømme, at siden vi i december sidste år lånte en bil og tog på juleindkøbstur til Tyskland, er tanken om egen bil blevet mere og mere påtrængende.
Vi har snakket meget om det og blev til sidst enige om, at "gøre noget ved det". Vi var så heldige, at min søster stod for at skulle have en større bil og derfor kunne vi købe hendes Peugeot 206+ til en god pris.
I søndags fik vi så overdraget nøglerne og så skulle vi ud på vores første tur:
Turen gik, naturligvis, til IKEA og hvor var det fantastisk ikke at skulle tænke over, hvor meget jeg ville have plads til i sidetasker/topboks....! Der var fin plads til alt det vi købte. Bl.a. en cd-reol.
Alt er dog ikke "fryd og gammen". Jeg kan nemlig ikke køre bilen!
Det skal jeg først lære. Jo jo, jeg har kørekort til bil, men det er praktisk talt spritnyt - fra 1986! - så jeg sætter mig ikke bare sådan lige bag rattet, det er sikkert og vist.
Indtil videre overlader jeg rattet til kæresten, jeg skal ikke nyde noget. Jeg ville sikkert bare køre galt.
Jeg har dog tænkt mig, på et eller andet tidspunkt, at tage et par "genopfriskningstimer" hos en kørelærer. Hellere lave buler i hans bil end i vores egen. Det skal også helst være inden vinter, så jeg kan tage bilen på job...men det er jeg nu ikke sikker på jeg når i år.
Jeg tør alligevel ikke køre bil, hvis vejene er våde og fedtede, så det bliver nok endnu en vinter med bus til/fra job for mit vedkommende.
