Jeg er lidt heldig :)

I går kom kæresten hjem med en buket roser til mig:

"Jeg ved godt der er lidt lyserødt i dem, men det var altså de pæneste blomster, der var." (Han kender mig...hihi...)

I dag, da vi var på Køge Torv, fik jeg sørme flere blomster af ham:

Smukke gladiolus.

Selv købte jeg en rødlig græs, som skulle være en staude....nu må vi se. Lige nu står den og venter på jeg får tid (og det bliver vejr til det) at komme i haven, så den og de tre alunrod kan blive plantet.

På vej hen til bilen kiggede jeg ind ad døren til min yndlingstøjbutik; Zizzi...og der hang så den jakke, jeg bare måtte have...!

Den har den flotteste farve og jeg trænger til en pæn efterårs/vinterjakke. Herligt det ikke (igen) blev til en sort eller mørkegrå jakke.

Nu må jeg hellere komme i køkkenet. Vi får en stor del af familien på besøg i dag. Hav en fortsat dejlig dag.

Hvordan kan bind uden vinger i det hele taget stikke af? *G*

UPDATE: Som svar på diverse kommentarer til forrige indlæg: At "låne" betyder i denne sammenhæng at "få" - lød bare åndssvagt at skrive "Det hænder man må få et bind"...... *G*

Og så har jeg da lige et spørgsmål til især Anja og Mette:

Bevæger I jer i gakkede gangarter eller bruger vingebindene uden trusser, siden I ligefrem oplever at bind uden vinger stikker af fra jer??? *

De sjoveste billeder toner frem på den indre skærm ved tanken om Anja og Mette lige i hælene på flygtende bind* *ROTFL*

Jeg - en fodtøjsignorant!

Er for nyligt, via BlogBot, stødt på en interessant blog: En skofetichists skabsbekendelser.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg mildest talt er ret ligeglad med skomoden.

For det meste finder jeg de såkaldte "Mode-sko" tudegrimme :o)

Tror kun, at jeg een gang i mit liv har oplevet, at der var et par sko/støvler jeg bare måtte eje. De har nu ligget ubenyttet i mit skab i flere år *LOL*

Netop derfor er en side som ovenstående så aldeles fascinerende at læse for mig; Tænk at man kan være SÅ vild med sko og bruge SÅ mange penge på det - det er mig virkelig en gåde og derfor ret sjovt at læse om.

Jeg kan dog sagtens forstå, at man kan være totalt vild med en eller anden bestemt ting, som derfor fylder ualmindeligt meget i ens liv.

Var der nogen, der sagde motorcykler? ;o) 

Girly-girl??? - NIX!

Inspireret af et indlæg på Anitas blog. Og du har ret, Anita, det er dælme svært at få stoppet, når først man er i gang :o) 

Modsat Anita – og andre, bryder jeg mig slet ikke om ordet og/eller tilstanden ”girlygirl”. Faktisk får jeg myrekryb af ordet!

Når jeg møder sådanne girlygirls i byen (Har ikke rigtig mødt nogen herude på landet) kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om de vitterlig selv har valgt at leve sådan, fordi det gør dem mest lykkelige og glade for tilværelsen, eller om de lever/opfører sig sådan, fordi de tror det er den eneste rigtige måde at leve på??!

Det kunne være spændende en dag at få svar på. 

Nu er der helt sikkert mange grader af girlygirl-tilstanden, men jeg får hovedsaligt negative associationer ved ordet:

En girlygirl er i mine øjne en pige/kvinde, der:

  - går afsindig meget op i at være moderigtigt klædt, 
- og derfor har et tøjbudget på flere tusinde kr. om måneden.
- hovedsaligt har en garderobe i sarte farver + den uundværlige "lille sorte" 
 - sørger for at hendes mand/kæreste altid er klædt så han matcher hende perfekt 
 - kan shoppe/ose i tøjbutikker og skoforretninger i timevis 
 - har svært ved at være alene, og derfor straks finder en ny kæreste, hvis forholdet brister 
 - fremstår hjælpeløs så snart det drejer sig om noget teknisk og forventer at blive "reddet" af en mand 
 - går i spåner, hvis hendes hjem ikke altid er funklende rent 
 - af samme grund nægter at have husdyr, da de griser 
 - har de ”rigtige” blade liggende fremme 
- ynder at sludre ”tøsesnak” med veninderne i tiiiiiiimevis 
 - foretrækker kærlighedsfilm og dramaer 
 - får hele dagen ødelagt, hvis hun knækker en negl 
 - bruger oceaner af tid på at gøre sig smuk 
 - kun går udenfor en dør iført fuld krigsmaling 
– også til bageren søndag morgen - siger ”Uuuuuh”, hvis hun bliver lidt beskidt 
 - ynder at bagtale andre kvinder 
 - er ekspert i at nidstirre andre kvinder 
 - ikke kan gå alene på toilettet, når hun er i byen med veninderne 
 - er blevet så "voksen", at hun har glemt, hvordan man leger osv. osv.

Kort sagt, så er jeg vist temmelig tæt på at være den diametrale modsætning af en girly-girl *G*

Jeg anser ikke mig selv for at være særlig feminin overhovedet – og kan heller ikke se, hvorfor jeg skulle være det??!

Personligt ville jeg finde mit liv aldeles rædselsfuldt, hvis jeg skulle leve som en girlygirl – så godt jeg ikke skal det! *G* Jeg er nemlig aldeles tilfreds med det liv jeg lever :o))

Jeg har forsøgt at finde nogle eksempler på at selv jeg - eftersom jeg nu er kvinde - har en snert af girlygirl-syndromet, men det eneste jeg lige kan komme i tanker om, er at jeg sagtens kan få våde øjne af en film - men det kan nogle mænd jo også - så det tæller næppe ;o)

Til gengæld var det meget nemt at finde eksempler på, at jeg har det modsat girlygirls:

 - Jeg føler mig bedst tilpas i afslappet tøj (bukser/trøje) 
- Følger ikke med i moden 
 - Har et årligt tøjbudget på ca. 1000 kr. (Mc-kluns/udstyr undtaget) 
 - Kan ikke fordrage farven lyserød – bortset fra når vi snakker om mad (laks f.x.) og blomster. 
 - Er nået til den erkendelse, at jeg ikke egner mig til at være forelsket, og har det bedst alene 
 - Hvis jeg endelig skal shoppe/ose skal det være i boghandlere, havecentre, computerforretninger eller motorcykelforretninger 
 - Jeg bliver irriteret, når der er noget teknisk jeg ikke kan finde ud af. 
Kan ikke fordrage at være afhængig af andres hjælp. (Eneste undtagelse er cykellapning – dét gider jeg simpelthen ikke lære *G*) 

Derfor glæder jeg mig også til at lære at ”rode” med min motorcykel - og få fingrene indsmurt i olie og motorsnavs etc. etc. 
På det tidspunkt begynder jeg vel også at huske at klippe mine negle korte, i stedet for at de knækker, som nu ;o) 
 - Jeg bliver ikke hysterisk over rod i hjemmet – kan sagtens ignorere det et pænt stykke tid *G* 
 - Jeg elsker katte og vil til hver en tid foretrække et rodet hjem med katte, end et funklende ditto uden katte. 
 - Holder de blade, som jeg finder interessante; f.eks. MCTouringCLub, National Geographics og Tidens Kvinder. 
 - Snakker ikke meget i telefon – kvartalsregningen fra TDC inkl. abonnement er på under 500,
- og sender vel max. 15-20 sms’er - om måneden! 
 - Foretrækker action/krigs- og historiske film – men ser dog de fleste slags film 
 - Har alt for ofte for lange negle, da jeg glemmer at klippe dem *G* 
 - Har ALDRIG nogensinde fattet ideen med at være to kvinder på et toilet samtidig!! 
 - Håber aldrig nogensinde jeg bliver så voksen, at jeg glemmer at lege. 

Min yndlings”leg” er helt klart at tøffe rundt på motorcyklen – men også computerspil kan jeg bruge oceaner af tid på. 

Summasummarum – jeg skulle nok have være født som mand – lige bortset fra jeg ikke kan fordrage biler – hehe ;o)

JA - Jeg er sart!

Sad og zappede lidt formålsløst rundt (har kun 6 kanaler, så zapningen bliver ret hurtigt temmelig triviel) og blev så hængende ved "Kærlighedens mirakel" på DR1. Det viser jo ret tydeligt, hvor lidt interessant tv er en torsdag aften :)

 Det er ret utroligt, hvad man efterhånden kan filme, og selvom der i store træk ikke var ret meget om selve forplantningsprocessen, jeg ikke vidste i forvejen, så var billederne "indefra" alligevel tilstrækkeligt interessante til at jeg blev hængende. På et tidspunkt var jeg da godt nok ved at blive temmelig irriteret på speakeren, der mindst fem gange indenfor lige så mange minutter sagde "Denne dramatiske proces"......ja, ja......SÅ dramatisk var det altså heller ikke! Fald lige ned kvinde - og det gjorde hun så :o)

 Efterhånden nåede programmet jo så til vejs ende - og det skulle selvfølgelig (ØV) slutte med klip fra fødslen....og her er det så jeg bliver sart!

 Jeg kan fx. godt tåle at se blod (Følger altid opmærksomt med i processen, når jeg fx. får taget en blodprøve) - og da især, når det "bare" er i fjernsynet, egentlig tror jeg faktisk også godt jeg kan se en fødsel på film uden de store "problemer"....hvis de da for hulan fjernede lyden af kvindens smertensskrig og billederne af hendes lidende ansigt!!!

 Men næ nej, man skulle selvfølgelig have "glæden" af at opleve, hvor ondt hun havde...hvordan smerten martrede hendes krop, hvordan hun inderligt fortrød overhovedet at have indladt sig frivilligt på at føle en sådan smerte....osv. osv. ..og så det store antiklimaks; at se hun faktisk så glad ud lige efter at have fået smadret sit underliv - ikke om jeg nogensinde kommer til at forstå dén side af kvindelivet???!!


 Det er muligt, en fødsel opfattes "værre", når man aldrig har prøvet at føde, det skal jeg ikke kunne sige, og eftersom jeg ikke har tænkt mig at påføre mig selv sådan en ekstrem smerte frivilligt, finder jeg heller ikke ud af det :o)

 Kan kun sige, at jeg er forbløffet over hvormange kvinder, der frivilligt indlader sig på et sådant smertehelvede - ovenikøbet mere end een gang - men stor respekt til jer! :o)

Hankønsvæsener kan roligt springe dette indlæg over...

... det handler nemlig om vinger.

Ikke på vilkår om jeg kan se een eneste fordel ved de såkaldte "vinger" på bind!

Personligt køber jeg ALDRIG bind med vinger, men det hænder jo at man må låne et bind - og så er det dælme altid med vinger. Jeg fatter det ikke!

Jeg er af den overbevisning, at de der vinger KUN er sat på, som et ekstra irritationsmoment - som om det ikke var irritation nok at have menstruation i det hele taget!

Så når jeg er nødt til at benytte sådan et "vinge-bind" bliver vingerne resolut klistret fast på bagsiden af bindet, så det fungerer som et rigtigt bind (og desuden er nemt at udskifte - i modsætning til et korrekt monteret "vinge-bind", hvor man nærmest må flå bindet af og hvor vingerne desuden næsten altid efterlader en stribe af "limen")