Calabria - 17. oktober 2008

 På kortet nedenfor ser dagens tur ikke ud af så meget, sådan rent kilometermæssigt. Men eftersom vi en stor del af tiden kørte i bjerge (med så mange hårnålesving at flere af os begyndte at få køresyge-tendenser!) så kan man roligt regne med, at turen tager en hel dag.

 

 Det skal dog lige siges, at vi ikke kom så forfærdelig tidligt afsted. Vi opdagede nemlig, at der var marked 150-200 m fra vores BB. Dét måtte vi jo hen og se! Der var nærmest ingen grænser for, hvad der var til salg.

Var det ikke noget med en blå opvaskebalje?

 

 For slet ikke at tale om en den ene grimme (og dyre) kopitaske efter den anden. Men okay, jeg er jo heller ikke taskekvinde, så hvad ved jeg om tasker?! :o)

 

Næ, så syntes jeg nu det var en hel del sjovere at kigge på køkkensager. Jeg var lige ved at købe en grillpande, men det var vist meget godt jeg undlod, for så ville jeg da have haft decideret overvægt på flyveturen hjem!

 

 Hvis man var løbet tør for rengøringsartikler, var denne bod stedet.

 

 Jeg strikker som bekendt ikke, men måtte da lige tage et billede til alle jer strikkere :o)



 Det var helt vildt så mange forskellige ting, der var. Men markedet strakte sig også over 2 lange gader, med boder på begge sider. Hvad med en rædsel af en ny lampe?



 Med en snart 1-årig nevø i familien, blev der selvfølgelig også kigget på babytøj. Den grønne hagesmæk "Il pranzo e servito" (=Frokosten er serveret") var ret fristende - men jeg undlod altså.



 Efter godt og vel 1½ timers vaden frem og tilbage og en smule indkøb (en skjorte, et par solbriller, 4 viskestykker med calabresiske motiver og en grydeske!) vendte vi tilbage til BB for at komme afsted på dagens tur.

 Første stop var byen Gerace, der ligger blot 7-8 km fra Locri - med en fin udsigt over Locri. Den udsigt så vi dog ikke meget af denne dag, da der var temmelig diset.

 Det var forøvrigt den eneste dag med gråvejr - og det passede os helt fint, for det gav varmen at vade rundt i Geraces trange gader.

 

 Borgen her er en af de utallige normannerborge, der ligger spredt rundt omkring i Syditalien.

 

 I Gerace, var der rigtig mange katte, der næsten uden undtagelse alle led af øjenbetændelse :(

 

 En typisk gade i Gerace, hvor konen holder øje med trafikken - og jeg skal love for, der var trafik. Vi måtte træde ind til siden mindst 10-15 gange på nedturen pga. biler og det tog altså kun 5-6 min. at gå ned!

 

 I Gerace var der lidt flere forretninger åbne - men også her var det tydeligt, at vi var "out of season"...men det lykkedes da at få fat på nogle bergamotte-bolsjer. Ja, det er så ikke lige bolsjerne, der er billede af her - men en krukke, jeg syntes var flot :o)

 

 Man er slet i tvivl om, at Gerace er en middelalderby.

 

På et af torvene var der kattesamling:

 

 De fleste af dem var meget sky og forsvandt skyndsomst, da vi nærmede os. De er næppe vant til at blive behandlet ordentligt.

 

Øjenbetændelse eller ej - søde, det var de nu.

 



 Gammel og ny nyere bolig.

 

 Sådan kan man selvfølgelig også holde høns: i et vindue i huset.

 

 ...og sådan kan man snildt udfylde et hul i muren :o)

 

 Efterhånden var vi blevet småsultne, så vi gik tilbage til hvor vi havde parkeret bilen. Der lå nemlig en cafe, der havde åbent!

 

 Der fik vi bruchette miste (blandede bruchetta). Jeg kunne bedst lide den med tomaten, de andre faldt ikke rigtigt i min smag. De to af dem var alt for stærke og mortadella spiser jeg bare ikke.

 

Måltidet blev sluttet af med en "Tartuffe di Pizzo"-is. (Vi ville gerne havde nået at se Pizzo, men det kunne vi slet ikke nå, så det her var erstatningen.) Inde i isen var der (næsten) flydende chokolade. Om det smagte godt? JA!

 Og det passer så ikke helt, at isen var afslutningen på måltidet, for mine 3 følgesvende skulle naturligvis også have noget KAFFE. Forstå det hvem der kan! *G*

 

 Godt 14 forlod vi så Gerace og kørte så ellers ind i bjergene.

 

 Silabjergene hedder området. Eller helt præcist hedder det "Nationalparken Sila". Der var umanerlig flot.




 

 Det var så i denne fotopause, at vi opdagede, der var fløjet en lille rødkælk ind i bilens køler... :( Skal nok spare jer for billedet - det var nemlig ikke mig, der tog det *G*

 

 Efter at have fået rødkælken ud af køleren, trillede vi videre.

 

 Der var altså smukt!

 

 Det så helt fantastisk ud med de her vilde clematis i træerne.

 

 Ved halv femtiden gjorde vi et kort holdt i Stilo. Egentlig ville vi have set nærmere på byen, den skulle have mange byzantiske bygninger, men klokken var ved at være mange, vi var sultne og trætte....så vi satte i stedet kursen mod Locri.

 Det kan forøvrigt godt være vi var i Calabrien udenfor sæsonen - men altså - citrusfrugterne - de var i højsæson!

 

 I Locri smuttede vi igen ind til "Il Delfino Blu"....der så godt nok noget halvmørkt ud, men døren var da åben, så vi gik ind og satte os. Det viste sig så, at der var en time til de åbnede....!

Men så dukkede chefen (Patti Rosario) op - og så blev der da åbent, når nu "stamgæsterne" allerede havde indfundet sig!

 Igen fik vi bruchetta, grillet aubergine/zucchini og bønnesalat på husets regning.

 

 Til hovedret ville jeg igen have scaloppino con funghi og patate fritte. Desværre kan man ikke se på billedet, hvor lækkert det var. Men tro mig på mit ord!

 


Til dessert fik vi is og dertil blev vi budt områdets særlige bitter.

Jeg er ikke den store bitter-drikker, men ikke desto mindre købte jeg da en flaske med hjem, da jeg så den i et supermarked et par dage efter.

 Efter således atter at være blevet mætte (meget mætte!) trillede vi de sidste km hjem til BB.

 Der skulle pakkes kuffert, for næste dag skulle vi forlade basen i Locri og flytte til Capo Rizzuto.

Det kribler i hænderne...

I takt med at humøret stiger, stiger min lyst til at være kreativ også.

 For første gang i flere år har jeg pludselig lyst til at brodere korssting. Nu vil jeg jo kunne tælle rigtigt, fordi synet ikke mere generer!

 Så, jeg måtte da lige en tur ind og kigge i mit sybord. Der er heldigvis stadig masser af garn at tage af.

 Det kan godt være, at Liselotte har flere kilohyldemeter strikkegarn - jeg synes egentlig godt jeg kan være med, når det kommer til DMC amagergarn ;o)

 Især når man tager i betragtning, at jeg intet har købt de sidste 2-3 år :o)

 Nu mangler jeg så bare at finde ud af, hvad jeg vil starte med. I løbet af weekenden regner jeg med at få fundet mine gamle mønster-mapper frem.

 Det skal nok blive sjovt at sidde og bladre i dem. Jo, jeg har det nok med broderimønstre (især jule-og påsketing) som andre har det med strikkeopskrifter :o)
  Beklager den forringede billedkvalitet. Der var ikke lys nok.

Jeg blev som bekendt opereret i mandags - og siden da er mit humør blevet bedre og bedre, dag for dag.

 Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere sådan "rigtig glad i maven og helt ned i tæerne" - en fornemmelse jeg næsten havde glemt, hvordan føltes...

 Jeg er dybt taknemmelig over at få lov til at opleve det her mirakel. Tak! Tak er kun et fattigt ord.

Gad vide om...

 ... min grå stær allerede begyndte at røre på sig i januar 2006 ?

 Godt nok svingede synsstyrken ikke, men venstre øje var blevet markant dårligere - og det var venstre øje, hvor den grå stær var mest fremskreden, da jeg fik den konstateret januar 2008.

I hvertfald faldt jeg lige over indlægget under min "indlægsoverflytning" (som jeg jo stadig ikke er færdig med!!).

Hvad skal jeg så læse?

Nu mangler jeg ikke mange sider og så er jeg færdig med "Uendelige verden".

 Hvis man kunne lide "Jordens søjler", så kan man også lide denne selvstændige fortsættelse.

Den er SUPERGOD og jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

 Dens svaghed er, at den er så god, at man har meget svært ved at lægge den fra sig - og derfor får man læst den alt for hurtigt ;) 1064 sider på 3-4 dage.

Det er en okay hastighed, synes jeg. Nu er mit problem så, hvad pokker jeg skal give mig i kast med at læse bagefter. Jeg finder forhåbentlig på noget, det er jo ikke fordi mine bogreoler er tomme...!

 Men først - vil jeg lige få læst de sidste sider...

"Kalorier er ganske små dyr, som bor i klædeskabet...

...og om natten syr dine klæder om i mindre udgave..."

 Den grinede jeg meget af, da jeg forleden fik tilsendt "Kalorieregler for Julen og andre højtider". Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, så tillader mig at smide den her, så man kan læse den, hvis man vil. 

Print den evt. ud - og hæng den op på køleskabet :)

Den er vokset??!!

Når man sådan får et nyt syn foræret, er der ret mange ting, der ændrer sig.

 F.eks. så ser alle mulige ting pludselig meget større ud. F.eks. en pakke gær - den har pludselig forøget sin synlige størrelse med ca 1/4...men føles lige så stor/lille som den plejer.

 Lige før ville jeg så sætte en flaske hvidvin på køl - og sandelig om ikke den også var vokset! Det er altså spøjst :o)

Det er helt fantastisk...

 ... mit nye syn, altså!

 Samtidig føles det stadig underligt, at kunne sidde her foran skærmen eller ligge og læse i en bog UDEN briller på - og opleve, at alting står meget klarere og tydeligere, end jeg nogensinde før har oplevet det!

 For slet ikke at tale om den uendelige lettelse det er, ikke mere at have dobbeltsyn og sløret syn!

 Når jeg har fået de nye briller, jeg skal have købt mig, så kan jeg vist med rette sige, at jeg tager hul på et nye liv!

Læse, læse, læse...

Med det her læsetempo - bliver jeg da færdig med "Uendelige verden" en gang i morgen!

Calabria - 16. oktober 2008

Dagens tur kan vist roligt kaldes for en "fodtur" ;o)

Vi var jo ankommet til vores BB efter mørkets frembrud, så det var rart at se, at udsigten fra værelset ikke var den allerværste. Der var i det mindste en udsigt, fremfor bare en mur.

Morgenmaden var temmelig ejendommelig; den bestod kun af KAGE. Ikke just noget, der mætter ret længe ad gangen...

Efter at have indtaget denne spøjse morgenmad, hoppede vi i bilen og kørte afsted kl. 9.15. Solen skinnede, omend der også var lidt diset.

Vi satte kursen sydover.

Allerede 9.45 var temperaturen 21,5 C - ingen klager fra os.

Da vi nåede til Bova Marina - eller rettere, en udkigspost lidt udenfor byen - holdt vi en længere pause.

Udsigten var ikke dårlig, solen bagte og det var aldeles skønt at stå der midt i solen og mærke varmen.

Vandet så krystalklart ud - og jeg syntes, at denne klippe med lidt god vilje godt kunne ligne et krybdyr af en slags.

Det var ret imponerende at se hvor store agaver egentlig kan blive. For slet ikke at tale om nerier.

Da vi var færdige med at beundre udsigten over Bova Marina, kørte vi ned til byen og fandt vejen op i bjergene - op til den græske by Bova.

Det var en rimelig lang tur, med masser af hårnålesving - og til tider med kun 1½ vognbredde vejbane - så der blev dyttet flittigt før hvert sving!

Udsigten var ualmindelig vild og smuk.

I Syditalien er der rigtig mange græske (og albanske) byer. Derfor står byskilte og vejskilte også på flere forskellige sprog; græsk, dialekt og italiensk:

Bova er centrum for de gamle græske samfund i Calabrien. Byen er især kendt for sit pænt store diesellokomotiv, der står på en plads nær ved Piazza Roma.

Det fortælles, at byens borgmester skaffede det til byen (som forøvrigt er skinneløs!) i 1989 fra Sicilien. Det tog dem otte dage under store anstrengelser og megen festivitas at få det fragtet ad de snoede veje op til byen.

Idag minder toget byen om den ovenfor omtalte borgmester. Han blev nemlig myrdet af N'Dranghetaen i 1992, da han nægtede at lade sig afpresse.

N'Drangheta er navnet på Calabriens mafia.

I byen var der i øvrigt meget, meget stille. Det var meget tydeligt, at vi var der udenfor sæsonen.

Byens restauranter og cafeer havde alle lukket, bortset fra en enkelt lille cafe.

Han havde ikke rigtig noget mad at tilbyde, men fik så skaffet nogle panini et eller andet sted fra... og så skal jeg da lige love for, at vi fik os et decideret pecorinochok!

Der var nemlig IKKE sparet på pecorinoen. Den lå i flere LAG!

Skinken var kogt skinke og ualmindelig lækker.

Det smagte godt, men der var altså, trods alt, for meget pecorino i - for selvom jeg vældig godt kan lide den stærke fåreost, så plejer jeg altså at spise den i mindre portioner :o)

Når det sådan er "udenfor sæsonen" er der jo ikke så meget at lave, og så sidder man da bare på en bænk og lader tiden gå.. :o)

Godt halv et forlod vi Bova og trillede nedad bjerget igen. Temperaturen sagde nu 25,5 C - og stadig ingen klager :o)

Vel nede igen forsøgte vi så at finde vejen til noget, der hed Pentadatillo (Betyder fem fingre på græsk). Det skulle nemlig være noget helt specielt, i følge vores BB-vært.

Nu er italienerne så ikke lige de allermest flittige til at skilte tydeligt, det behøver de jo ikke, de kender jo godt vejen....! så vi havde så småt opgivet af finde Pentadatillo, efter 1 times bjergkørsel uden held.

Vi havde derfor egentlig besluttet bare at fortsætte vores tur "foden rundt", da der pludselig stod et skilt mod Pentadatillo!

Ganske rigtigt, allerede 7-8 km fra byen kunne vi se den klippe, byen Pentadatillo er opkaldt efter - og med lidt god vilje ligner den da også 5 fingre.

Lige før byen er der en udkigsplads (med en cafe - der selvfølgelig var lukket -> det var jo "udenfor sæsonen"!)

Selve byen Pentadatillo så temmelig øde og forladt ud, omend et par af husene nu så beboede ud.

Vi var ikke inde og kigge i selve byen - vejen derind var ikke specielt turistbil-venlig (vi fik dog vendt!) så vi nøjedes med at kigge på byen på afstand.

Det blev den nu ikke mindre køn af.

Kombinationen af de rå klipper, de forfaldne huse samt de rustikke farver var simpelthen enestående smuk.

Selvom jeg synes mine billeder er blevet gode, så var der altså meget flottere i virkeligheden.

Jo, Pentadatillo var i sandhed værd at se og selvom vi senere på ferien så meget andet flot og spændende, så var Pentadatillo det mest specielle.

Godt halv tre forlod vi Pentadatillo og satte kursen mod Scilla.

Først beundrede vi udsigten over byen -

- og Sicilien -

- og vandet, der også her så krystalklart ud.

Efter at have fået dette overblik gik turen så nedad gennem små, smalle gader, ned til strandpromenaden.

...og ja, vandet VAR krystalklart...

...og der var ualmindelig mange flotte sten...

Der er ingen tvivl om, at vi ville have slæbt adskillige kilo sten med hjem, såfremt vi skulle være kørt hjem til DK i bil.

Ikke noget at sige til, at min kuffert vejede 20.1 kg ved hjemrejsen. Scilla var jo ikke det eneste sted jeg fandt sten....!

Ved halv fem tiden forlod vi så Scilla og så kom vi ud på en rigtig flot gang bjergkørsel langs kysten nordpå (Desværre ikke med mulighed for at stoppe og fotografere, så har ingen billeder af det - men tro mig, det var supersmukt!)

Da vi nåede til Giòia Tauro, tog vi motorvejen til Rossarno, hvor vi så drejede fra og kørte tværs over til Siderno.

Vi fik handlet i et supermarked og så skulle vi finde et sted at spise aftensmad.

I Siderno kunne vi ikke rigtig se nogle restauranter, men nu skal det så også lige siges, at det er temmelig svært at holde øje med sådan noget, når man ikke kan holde stille og der ikke er mulighed for at parkere i den hektiske trafik.

Så, inden vi fik set os om, var vi ude af Siderno og på vej ind i Locri.

Vi blev enige om, at vi da så bare kunne spise på "Il Delfino Blu" igen, så vi fandt en P-plads og gik mod delfinen.... og så fik vi ellers en overraskelse.

Hvor betjeningen dagen før havde været okay, men så heller ikke mere, så var den HELT anderledes denne dag.

For det første blev vi hilst velkommen med store smil af ejeren, og da vi havde bestilt maden, gik der ikke mange minutter, førend vi fik serveret bruschetta, oliven, grillet aubergine og zucchini og en fantastisk bønnesalat (Og jeg der ellers ikke kan lide bønner/linser skovlede indenbords - for det smagte pragtfuldt!) på HUSETS REGNING.

Selve hovedretten var også god (mit billede blev bare ikke så godt!) Jeg fik scaloppino con funghi og patate fritte. Det var mums.

Ejeren var flere gange henne for at snakke med os, så jeg fik da godt nok lov til at forsøge mig på det italienske sprog, for engelsk kunne han jo ikke! 

Godt, min mor kan noget italiensk! :o)

Ved 21-tiden var vi tilbage ved Gnuri Momma - efter en lang dag med masser af oplevelser.

...og der læses...

Det er bare en sand fryd atter at kunne læse :o)

Langsom september

De næste par uger kan sagtens komme til at gå meget langsomt, når det eneste jeg skal nå hver dag, er at dryppe øjnene 3 x dagligt og så ellers bare sørge for at spise. (Min kære mor har lavet litervis af lækker, lækker suppe til mig. Det er altså skønt ikke at skulle spekulere på aftensmad, men blot varme en portion velsmagende suppe.)

De næste par dage kommer dog nok til at gå rimelig hurtigt. Jeg har lige set 1. del af Rejseholdet. Jeg har kun set serien første gang den blev vist i tv, så jeg samlede den med Ekstra Bladets hjælp i sommers. Så nu mangler jeg blot at se de sidste 31 afsnit :o)

Hurra, hurra, hurra....

Siden kl. 11.10 i går formiddags har jeg haft velfungerende syn på begge øjne. 

Det er bare så fantastisk!


Status på synsevnen: venstre øje: minus 2,5 højre øje minus 2,0 (ændrer sig nok lidt). Hurra for patientvejledere, siger jeg bare.

Efter min operation var blevet udskudt på ubestemt tid, fik jeg fat i en patientvejleder - og jeg skal da lige love for, at der så skete ting og sager.

I onsdags (ugen efter 1. kontakt med patientvejlederen) blev jeg ringet op af sygehuset; om jeg ville opereres d. 10. november (som faktisk var den OPRINDELIGE operationsdato!!) "Ja, tak"... ½ time efter ringede telefonen igen; det var patientvejlederen, der "lige skulle høre om sygehuset nu har ringet til dig..."

Så, nu skal der dælme læses bøger....! Jeg vil lige om lidt kaste mig over efterfølgeren til "Jordens søjler" - "Uendelige verden - en bette sag på 1064 sider.

 Allerførst skal der dog lige laves en tiramisú - forøvrigt den eneste måde jeg kan få kaffe ned *G* - så der er noget lækkert til i aften.

Ikke mange ønsker

En stor del af aftenen har jeg ledt på nettet efter ting jeg kunne sætte på min ønskeseddel til jul.

Det var godt nok pauvert, hvad jeg kom frem til. Jeg kunne ikke finde på mere end fire ting, jeg ønskede mig!

Det betyder ikke, at jeg slet ikke ønsker mig noget, men at mine "rigtige" ønsker rent økonomisk ligger på et helt andet økonomisk trin end julegaver.

 Jeg nævner i flæng..... hus, motorcykel, skiferie....!

Respekt! (Langt indlæg)

Nu har jeg i foreløbigt 7 uger haft "fornøjelsen" af et stedse ringere syn og mit liv er nærmest stillestående.

For godt nok er synet på mit venstre øje blevet forbedret, (fra ÷12,5 til ÷2,5) men jeg er stadig nærsynet på øjet.

Til gengæld er synet på højre øje blevet markant forringet indenfor de sidste par uger. Jeg har ikke fået målt synet på højre øje siden d. 16. september (÷9,0), men den begyndende grå stær på det øje, er eskaleret og føles nu næsten lige så slem, som den var på venstre øje før operationen.

I hvert fald har jeg nu "glæde" af dobbeltsyn på øjet. (Hvis jeg f.eks. kigger på et rødt trafiklys på 20-25 m afstand, ser jeg 2-3 røde lys!) Så, for tiden har jeg intet øje, der kan se normalt. Det giver en hel del "brille af- brille på-skift" i løbet af en dag.

 Hvis jeg skal se lidt længere væk (f.eks. TV eller elever på bagerste række) har jeg briller på (venstre glas er tapet til=klap) og så kan jeg så nogenlunde se, godt nok med dobbeltsyn, men bedre end med venstre øje.

 Når jeg skal se noget tæt på (f.eks. avis-"læsning") ryger brillerne af og højre hånd op for højre øje, fordi jeg ellers bliver generet af det slørede syn på højre øje.

 Hver gang mit blik så flytter sig (henover en tekst f.eks.) så bliver synet sløret et øjeblik og der ryger ligesom en "film" henover synet, før øjet har stillet skarpt igen. Om det bliver ved med det også efter 2. operation har jeg ingen anelse om, men det er da muligt det er prisen fremfor at blive blind.

 Som skrevet tidligere bruger jeg ualmindelig meget energi på bare at SE og derfor er jeg konstant træt og har ingen problemer med at sove 10-12 timer i døgnet. Det giver selvfølgelig også problemer på jobbet og jeg har måttet sande, at min øjenlæge fik ret, da hun sagde, at jeg nok ikke skulle regne med at kunne passe mit job, før jeg var færdigopereret.

Derfor er jeg nu deltidssygemeldt. Hvis det ikke hjælper/aflaster hedder næste skridt fuld sygemelding. Så vidt håber jeg ikke, det kommer. Det er ikke spor fedt ikke at kunne passe sit job, som man plejer.

Igennem de sidste par uger har jeg oplevet mange gange, at selv bittesmå konflikter, som jeg normalt kan klare i en håndevending, dræner mig for energi, jeg er begyndt at få problemer med at huske og jeg har mistet det store overblik, jeg normalt har over min undervisning (Det er IKKE sjovt, skulle jeg hilse og sige!)

 Eftersom jeg ikke selv må føre motorkøretøj (Jeg tør nu heller ikke!) før jeg er blevet opereret igen, er det meget begrænset, hvor meget jeg ser folk omkring mig. Heldigvis er jeg vant til at være meget alene, for ellers ville jeg da forlængst være gået amok.

 Jeg ser kolleger og elever på jobbet, cirka een gang om ugen har jeg mulighed for at købe ind (når jeg får kørelejlighed - hurra for klubkammeraterne!) og så ser jeg ellers blot mine de 4 vægge herhjemme.

Det hænder et par af klubkammeraterne lige kører forbi, men ellers ser jeg ingen. Jeg kommer ikke rigtig ud selv. For det første er jeg bombet efter en arbejdsdag og for det andet er den telebus vi har herude, meget svær at få lov at benytte, da den næsten altid er optaget. (Det er mig en gåde, hvorfor de så ikke indsætter endnu en bus!) så mit HF-italiensk har jeg kun deltaget i 2 gange - for 2 måneder siden! - det er sgu surt.

 På denne side af jul har jeg derfor ryddet min kalender for alle aftaler/kurser, bortset fra en enkelt: min nevøs 1års fødselsdag.

 Mht. den udskudte operation af højre øje, har jeg fået en patientvejleder til at hjælpe mig. Eftersom jeg jo skal have operationen i fuld narkose, kommer det til at tage sin tid, eftersom operation i privat regi dermed er udelukket. (Min patientvejleder har forsøgt den vej.)

 Jeg håber stadig at kunne blive opereret inden jul, men det er jo ikke sikkert mit ønske går i opfyldelse. Jeg må trøste mig med, at selvom min livskvalitet for tiden afgøres af ventelisterne til det offentlige sygehusvæsen, så bliver den meget bedre igen, så snart jeg er blevet opereret!

 Det er muligt jeg ikke lærer så forfærdelig meget af dette her - andet end at sætte pris på mit helbred, og det er da også en god ting at lære! - men en ting er ihvertfald sikkert: Folk med kronisk dårligt syn (eller andre fysiske lidelser for den sags skyld) har min allerdybeste

R E S P EK T!!

Bær over med mig

For )%&/¤)%/ da også!

Så ringer jeg til øjenafdelingen, som aftalt, for at meddele, at jeg skal indlægges i forbindelse med næste øjenoperation i begyndelsen af november....og så fortæller de mig, at min operation er udskudt på ubestemt tid....!

 Det er sgu ikke til at holde ud! Jeg er så træt af - konstant at være træt, selvom jeg sover 9-11 timer i døgnet. - at skulle anstrenge mine øjne, hver gang jeg skal se, - ikke at kunne holde ud at læse i længere tid ad gangen, - ikke at kunne klare mit job, som jeg plejer, - kun at kunne få handlet, når en kollega/ven har tid til at køre mig osv. osv. osv.

 Jeg glædede mig så meget til at få 2. operation overstået og kunne se igen, og endda at kunne se bedre end nogensinde før, for slet ikke at tale om, hvor dejligt det ville blive ikke mere at være konstant træt.

 Ventetiden var godt nok lang, men det gik, fordi jeg nu kun havde knap 14 dage tilbage..... og så bliver operationen aflyst og udskudt.... og det eneste jeg kan se forude er en ventetid, jeg ikke kender længden på, samt en deraf støt faldende livskvalitet.... 

Jeg tillader mig derfor at gå i "hvor-er-det-synd-for-mig-mode" resten af dagen.

Har det mon også et særligt navn??

 Hvis man er vild med alt, der er engelsk, er man anglofil.  Hvis man er vild med alt, der er fransk, er man frankofil.  Hvad pokker hedder det, når man er vild med det italienske?  Italiafil?

Calabria - 15. oktober 2008

Dagen startede lettere diset, omend det var lidt svært at se, hvad der var dis og hvad der var smog. Generelt var det vores oplevelse, at luften i Napoli ikke var god.

 

 Vores hotel var udmærket, men lå i noget, der lignede et delvist industrikvarter, så der var ikke rigtig noget at kigge på.

 Efter en typisk hotelmorgenmad var det tid at sætte kursen sydpå. Mens to af os stod og ventede på de to andre, faldt jeg i snak med en sicilianerinde; min første samtale på italiensk! Det var nu ikke fordi jeg fik sagt særlig meget.

Jeg manglede konstant ord og hun snakkede dælendyleme hurtigt!! Men, det var sjovt!

  DAGENS RUTE: (De første godt to timers kørsel fra Napoli gik ad motorvejen A3) Ved 10.30 tiden drejede vi fra A3 og fandt ud til kysten.



Ca. 11.40 kørte vi ind i Scalea og håbede at finde et sted at spise. Det var tydeligt at se, at vi var der "udenfor sæsonen" for langt de fleste spisesteder var lukkede. Det lykkedes os dog at finde et sted og så fik vi ellers rigtig lækker mad. Jeg valgte gnocchi i tomatsovs. Den sovs smagte, så englene sang!

 

 Til dessert fik jeg et stykke hjemmelavet tiramisú. Den var intet mindre end fantastisk!

 

 Efter denne optankning gik turen videre langs det Tyrrhenske Hav. Ved stranden Arreda (Kort før kommunegrænsen Cotenza/Catanzaro) gjorde vi holdt og så blev der fotograferet, samlet sten og soppet i det lune vand.

Som det fremgår af billedet, skinnede solen og termometeret var oppe omkring 24C :o)

   

Ved 15.30-tiden kørte vi atter op på A3 og først ved Rossarno kørte vi af for at køre tværs over "vristen" til vores bestemmelsessted Locri.

Undervejs gjorde vi holdt ved en "vejkiosk", hvor udvalget af både citrusfrugter (sæsonen er lige startet) og chili var imponerende for sådan en bette biks.

 

 Som det fremgår af billedet, var det ikke fordi udsigten henover "vristen" var grim. :o)

 

 Lidt over 17 ankom vi til vores B&B; Gnura Momma.

 

 Efter al dagens kørsel var vi jo blevet sultne og spurgte hvilke restauranter vores vært kunne anbefale. Vi fik anbefalet tre, hvor det så vidste sig, at kun den sidstnævnte "Il delfino blu", overhovedet havde åbent....vi var der jo udenfor sæsonen.....!

 Nå, men vi fandt "Delfinen" og fik en god pizza og en rimelig okay betjening. (Det er nok noget underligt noget at skrive, men betjeningen ændrede sig sidenhen - men mere om det i et andet indlæg...)

 

Efter aftensmaden varede det ikke længe, før vi gik til ro. Vi skulle jo være friske til næste dag!

Calabria - 14. oktober 2008

Tirsdag d. 14/10 lettede vi fra Kastrup kl. 14.35 med kurs mod Napoli, hvor vi landede ca. kl. 17. Dejlig lunt udenfor, så overtøjet blev hurtigt pakket væk.

 

Første blik af Napoli.

 Derefter fik vi hentet vores leje-bil og så gik turen til hotellet , hvor vi blev indlogeret og fik os noget aftensmad, der ikke var noget at råbe hurra for. Derefter gik der ikke længe førend vi lagde os til at sove, så vi kunne være friske til den lange køretur dagen efter.

En uge med sol

Hjemme igen efter en dejlig, dejlig ferie i Calabrien. Kufferten er pakket ud, billederne ved at blive overført til pc'en - og imens ligger Capriccio glad og tilfreds på min arm :o)

Ude er godt - men hjemme bedst :o)

Den vejrudsigt ser mig noget trist ud.

Dagens femdøgnsprognose indeholder hovedsageligt regn.

Rigtig trist - og typisk oktober. Jeg tror dog, jeg overlever at have sådan et vejr en enkelt dag i min efterårsferie, for udsigten for resten af ferien ser noget bedre ud.

Ovenstående er grunden til, at jeg foretrækker at rejse i efterårsferien fremfor sommerferien; jeg skal lige have en sidste omgang sol og varme inden vinteren :)

...og der bages... vol. 2

Puh, nu er jeg ved at være lidt træt af at stå i mit varme køkken..... men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke færdig med at bage endnu.

 Indtil videre er det blevet til:
26 rosinboller
37 minigrovboller
36 chokomuffins
4 mellemstore chokokager
1 mc-chokokage (er i ovnen lige nu)

 Desuden hæver dejen til en omgang durumboller.

 Tror ikke. jeg får gjort ret meget rent i dag *G*

...og der bages...!

Godt nok sker det temmelig ofte, at jeg hælder ved siden af pga. det manglende dybdesyn, men ikke desto mindre benyttes denne første feriedag på at bage. Jeg kommer formodentlig til at bage det meste af dagen. 

Det kunne godt lyde som om jeg så får bagt kæmpestore mængder. Det gør jeg ikke. Med en bageovn, der ikke kan bage mere end 6 boller ad gangen, tager en almindelig portion boller godt og vel 3 gange så lang tid at bage, men når jeg først er i gang med at bage, generer det mig nu ikke, at det tager tid. Jeg kan jo faktisk godt LIDE at bage. (For ikke at tale om at s m a g e ...! )

 Om lidt ryger de første 6 rosinboller i ovnen...og jeg går i gang med dejen til de italiensk-lignende boller grovbollerne....derefter chokoladekage af en art og så må jeg se, om jeg når mere i dag.

Ellers bager jeg de italienske-lignende boller i morgen. God lørdag :)

Vedholdenhed betaler sig

 ...i hvert fald blev jeg i eftermiddags ringet op fra sygehuset; de havde en dato til mig.

 Så - hvis alt går som det skal - får jeg et nyt liv om en måneds tid :)

 En måned mere med dårligt syn er lang tid, men eftersom jeg har ferie godt halvdelen af tiden, så går det nok.

Desuden hjælper det umådelig meget ikke mere at have uvished omkring operationsdatoen :)

Ferien nærmer sig... :o)

Så har jeg kun to arbejdsdage tilbage inden ferien - og heldigvis er det to lette af slagsen: Har forberedelse til en engelsktime i morgen, de resterende timer er forberedt.

 Fredag har jeg blot en enkelt time (hvor de ser film), så er der motionsløb inkl. præmieoverrækkelse og så er der

FERIE!

De første feriedage skal bruges på oprydning/rengøring og KUFFERTPAKNING... for i starten af næste uge går turen til Calabrien i Italien... :o) Jeg glæææææder mig.

Tak for mad, Jamie.

 Jeg var løbet helt tør for ideer mht. dagens aftensmad - og maven knurrede.

Så jeg måtte altså finde på noget, der kunne laves i en fart, og det skulle også helst være velsmagende.

 Da jeg holdt op på mit gamle arbejde fik jeg kogebogen "Jamie's Italien" - jeg havde kigget i den flere gange, men endnu ikke brugt en eneste opskrift som inspiration.

 Det har jeg så nu - og jeg skal da lige love for, at det smagte godt og det var næsten som at være i Italien...!

 

  Opskrift: Først satte jeg et lille fad med cherrytomater, basilikum og evoo (Ekstra virgin oliven olie) sat i ovnen, ved 175 grader, indtil de begyndte at sprække. (ca. 20 min) Imens gik jeg så i gang med "hovedretten":

En stor gryde vand blev sat i kog, tilsat salt og 3 fed hvidløg. En bunke grøntsager blev renset og gjort klar til blanchering; i dag var det 2 gule gulerødder i mindre stykker, 1 hel broccoli i buketter, 1 porre og 3 blade spidskål i strimler. Andre grøntsager kan sagtens bruges.

Jeg brugte bare, hvad jeg nu havde i huset. Da vandet kogte, kom grøntsagerne i efter tykkelse, så de ville være færdigkogte på samme tid. (Hverken udkogte eller halvrå, men lige tilpas...)

 De færdige grøntsager dryppede af i et dørslag og dernæst lagt på et rent viskestykke, for at få opsuget det sidste vand. Dernæst blev de vendt i en skål med 3 dele evoo og 1 del citronsaft. De kogte hvidløgsfed blev presset ud og også blandet i.

 Til sidst blev grøntsagerne hældt i et fad sammen med tomaterne og garneret med ½ mozzarella skåret i tern samt parmaskinke.

 Det er helt klart ikke sidste gang jeg laver den ret. Det tog ikke ret lang tid at lave og smagte helt fantastisk godt...og så er den ovenikøbet ret sund med alle de grøntsager... :)

Stadig ingen dato

De er vist ved at være lidt trætte af mig på øjenafdelingen.... ...men så må de jo bare se at få sendt mig datoen for 2. operation... :)

 Jeg er ved at få spat af mit dårlige syn. Nu har jeg også glæde af dobbeltsyn på højre øje, så jeg gætter på den "begyndende" grå stær på det øje ikke kun er begyndende mere, men har sat fuld fart på pga. overbelastning af øjet....

 Nå ja, og så er jeg i det hele taget træt af; at blive træt af ingenting og af at brokke mig over mit dårlige syn... Men i det mindste går det da fremad med italiensk-indlæringen, selvom den for tiden foregår ved egen hjælp.

 Nu er jeg så bare spændt på, om jeg kan gebærde mig på sproget, når jeg kommer sydpå *G*