fredag den 14. november 2008

Calabria - 17. oktober 2008

 På kortet nedenfor ser dagens tur ikke ud af så meget, sådan rent kilometermæssigt. Men eftersom vi en stor del af tiden kørte i bjerge (med så mange hårnålesving at flere af os begyndte at få køresyge-tendenser!) så kan man roligt regne med, at turen tager en hel dag.

 

 Det skal dog lige siges, at vi ikke kom så forfærdelig tidligt afsted. Vi opdagede nemlig, at der var marked 150-200 m fra vores BB. Dét måtte vi jo hen og se! Der var nærmest ingen grænser for, hvad der var til salg.

Var det ikke noget med en blå opvaskebalje?

 

 For slet ikke at tale om en den ene grimme (og dyre) kopitaske efter den anden. Men okay, jeg er jo heller ikke taskekvinde, så hvad ved jeg om tasker?! :o)

 

Næ, så syntes jeg nu det var en hel del sjovere at kigge på køkkensager. Jeg var lige ved at købe en grillpande, men det var vist meget godt jeg undlod, for så ville jeg da have haft decideret overvægt på flyveturen hjem!

 

 Hvis man var løbet tør for rengøringsartikler, var denne bod stedet.

 

 Jeg strikker som bekendt ikke, men måtte da lige tage et billede til alle jer strikkere :o)



 Det var helt vildt så mange forskellige ting, der var. Men markedet strakte sig også over 2 lange gader, med boder på begge sider. Hvad med en rædsel af en ny lampe?



 Med en snart 1-årig nevø i familien, blev der selvfølgelig også kigget på babytøj. Den grønne hagesmæk "Il pranzo e servito" (=Frokosten er serveret") var ret fristende - men jeg undlod altså.



 Efter godt og vel 1½ timers vaden frem og tilbage og en smule indkøb (en skjorte, et par solbriller, 4 viskestykker med calabresiske motiver og en grydeske!) vendte vi tilbage til BB for at komme afsted på dagens tur.

 Første stop var byen Gerace, der ligger blot 7-8 km fra Locri - med en fin udsigt over Locri. Den udsigt så vi dog ikke meget af denne dag, da der var temmelig diset.

 Det var forøvrigt den eneste dag med gråvejr - og det passede os helt fint, for det gav varmen at vade rundt i Geraces trange gader.

 

 Borgen her er en af de utallige normannerborge, der ligger spredt rundt omkring i Syditalien.

 

 I Gerace, var der rigtig mange katte, der næsten uden undtagelse alle led af øjenbetændelse :(

 

 En typisk gade i Gerace, hvor konen holder øje med trafikken - og jeg skal love for, der var trafik. Vi måtte træde ind til siden mindst 10-15 gange på nedturen pga. biler og det tog altså kun 5-6 min. at gå ned!

 

 I Gerace var der lidt flere forretninger åbne - men også her var det tydeligt, at vi var "out of season"...men det lykkedes da at få fat på nogle bergamotte-bolsjer. Ja, det er så ikke lige bolsjerne, der er billede af her - men en krukke, jeg syntes var flot :o)

 

 Man er slet i tvivl om, at Gerace er en middelalderby.

 

På et af torvene var der kattesamling:

 

 De fleste af dem var meget sky og forsvandt skyndsomst, da vi nærmede os. De er næppe vant til at blive behandlet ordentligt.

 

Øjenbetændelse eller ej - søde, det var de nu.

 



 Gammel og ny nyere bolig.

 

 Sådan kan man selvfølgelig også holde høns: i et vindue i huset.

 

 ...og sådan kan man snildt udfylde et hul i muren :o)

 

 Efterhånden var vi blevet småsultne, så vi gik tilbage til hvor vi havde parkeret bilen. Der lå nemlig en cafe, der havde åbent!

 

 Der fik vi bruchette miste (blandede bruchetta). Jeg kunne bedst lide den med tomaten, de andre faldt ikke rigtigt i min smag. De to af dem var alt for stærke og mortadella spiser jeg bare ikke.

 

Måltidet blev sluttet af med en "Tartuffe di Pizzo"-is. (Vi ville gerne havde nået at se Pizzo, men det kunne vi slet ikke nå, så det her var erstatningen.) Inde i isen var der (næsten) flydende chokolade. Om det smagte godt? JA!

 Og det passer så ikke helt, at isen var afslutningen på måltidet, for mine 3 følgesvende skulle naturligvis også have noget KAFFE. Forstå det hvem der kan! *G*

 

 Godt 14 forlod vi så Gerace og kørte så ellers ind i bjergene.

 

 Silabjergene hedder området. Eller helt præcist hedder det "Nationalparken Sila". Der var umanerlig flot.




 

 Det var så i denne fotopause, at vi opdagede, der var fløjet en lille rødkælk ind i bilens køler... :( Skal nok spare jer for billedet - det var nemlig ikke mig, der tog det *G*

 

 Efter at have fået rødkælken ud af køleren, trillede vi videre.

 

 Der var altså smukt!

 

 Det så helt fantastisk ud med de her vilde clematis i træerne.

 

 Ved halv femtiden gjorde vi et kort holdt i Stilo. Egentlig ville vi have set nærmere på byen, den skulle have mange byzantiske bygninger, men klokken var ved at være mange, vi var sultne og trætte....så vi satte i stedet kursen mod Locri.

 Det kan forøvrigt godt være vi var i Calabrien udenfor sæsonen - men altså - citrusfrugterne - de var i højsæson!

 

 I Locri smuttede vi igen ind til "Il Delfino Blu"....der så godt nok noget halvmørkt ud, men døren var da åben, så vi gik ind og satte os. Det viste sig så, at der var en time til de åbnede....!

Men så dukkede chefen (Patti Rosario) op - og så blev der da åbent, når nu "stamgæsterne" allerede havde indfundet sig!

 Igen fik vi bruchetta, grillet aubergine/zucchini og bønnesalat på husets regning.

 

 Til hovedret ville jeg igen have scaloppino con funghi og patate fritte. Desværre kan man ikke se på billedet, hvor lækkert det var. Men tro mig på mit ord!

 


Til dessert fik vi is og dertil blev vi budt områdets særlige bitter.

Jeg er ikke den store bitter-drikker, men ikke desto mindre købte jeg da en flaske med hjem, da jeg så den i et supermarked et par dage efter.

 Efter således atter at være blevet mætte (meget mætte!) trillede vi de sidste km hjem til BB.

 Der skulle pakkes kuffert, for næste dag skulle vi forlade basen i Locri og flytte til Capo Rizzuto.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar