Det er helt vildt, hvor mange man kan få på forholdsvis lidt plads.
Jeg såede omkring 30-34 bønner i det ene højbed d. 5. juni. De spirede næsten alle sammen.
Den 9. august var de vokset ganske pænt:
...og omkring d. 11./12. august kunne vi høste de første bønner. Der var omkring 5-6 bønner til hver....men så kom der fart på og sidste lørdag; d. 15. august høstede vi 780 gram.
Allerede i forgårs kunne jeg se, der trængte til at blive plukket bønner igen - men jeg fik det altså ikke gjort før i dag...det kom der til gengæld knap tre KILO bønner ud af (14 poser i fryseren)... og der er stadig bønner på vej... :)
Jeg havde egentlig en masse ting jeg ville nå i haven i dag. har f.eks. stadig ikke fået fejet/ryddet op efter stormvejret (pga. jobbet) - for siden i går har jeg haft hovedpine.
Ikke voldsom hovedpine, men sådan en irriterende en i baghovedet. Når jeg ikke bevæger hovedet for meget, mærker jeg næsten ikke til den...men det der med at bukke sig, rejse sig, bøje sig forover og de bevægelser man ellers gør, når man arbejder i haven, det kunne jeg ikke uden det gjorde irriterende ondt...så...jeg fik kun deadheaded og plukket bønner. Men - det er da bedre end ingenting.
Forhåbentlig har jeg det bedre i morgen, for jeg vil nu mægtig gerne have fejet INDEN vi nu skal have regnvejr igenigen,,,, I morgen er kæresten også hjemme igen, så har jeg jo nok en hjælper :)
I formiddags trillede jeg forøvrigt lige en tur (i bilen - jojo) forbi Gårdejerinden for at hente den sidste af fødselsdagsgaverne fra kæresten. (Han var kørt forgæves derud i sidste uge.)
Jeg faldt nemlig for disse fede kasser, da jeg havde kæresten med derude i juli...og nævnte, at jeg ønskede mig dem i fødselsdagsgave :)
Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil bruge dem til endnu. Jeg synes det er synd at bruge dem som plantekasser - det bliver de også bare ødelagte af, medmindre jeg forer dem først...og det har jeg ikke lyst til. Jeg kunne selvfølgelig også bare sætte en potte ned i med underskål...men...det har jeg heller ikke rigtig lyst til...
Jeg tror de skal have fast plads i udestuen, men ved ikke hvor og hvordan endnu.
Jeg skal dog nok finde på noget. Min udestue har jeg jo også planer for, for jeg er slet ikke tilfreds med dens indretning....så næste år har jeg altså to større projekter i støbeskeen: forhaven og udestuen.
Det er dog muligt jeg tyvstarter med udestuen og begynder på om-indretningen, når vi alligevel skal rydde op efter årets tomater.... det må tiden vise.
Hav en dejlig lørdag aften.





















































