Min nye sofa blev indviet med maner i går aftes; jeg faldt nemlig i søvn på den!
Vågnede først ved 5-tiden i morges - og kunne for første gang gå ind i seng og sove videre uden at have ondt i ryg/nakke. Så den nye sofa er absolut godkendt :o)
Sådan som den ser ud på billedet, ser den dog ikke ud herhjemme. Dvs. det gør den, men det kan man ikke se, her er den nemlig dækket til med et tæppe. Jeg ved nemlig godt, hvordan en lædersofa ellers hurtigt kommer til at se ud med katte, der kravler rundt på den *G*
Desuden er farven jo en sart af slagsen, men de andre farvemuligheder (mørkerød, mørkebrun og sort) var jeg slet ikke interesseret i. Så et tæppe er en rigtig god ting :o)
Så er den forøvrigt også behagelig at ligge på med bare ben - det er læder ikke.
Det generer mig ikke, at jeg ikke rigtig kan se sofaen, den skal jo ikke ses, men bruges og den er ualmindelig behagelig at ligge og sidde i :o)
Så, ja, jeg er meget tilfreds med mit nye møbel!
Nu vil jeg derfor indtage min morgenmad i sofaen, inden jeg skal i gang med den oprydning, der længe har været et hængeparti. Hav en god søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar