Speedy og haven

Han har aldrig været særlig modig. De fleste mener faktisk, han er noget af en kylling og jeg vil til en vis grænse give dem ret.

 Det er heller ikke mange, der har set ham med egne øjne, eftersom han altid fordufter lige så snart, der er andre i huset end mig.

 Min mor er en af de få, der faktisk har set ham mere end en gang - på sikker afstand, dog - men det tog da også kun et par år, før det skete. At han har det sådan er nu ganske nemt at forklare:

• Han var 10-11 uger gammel før han blev rørt af (min) menneskehånd første gang
• Hvor jeg boede før, havde jeg sjældent gæster - der kunne snildt gå ½ år uden, ergo har han aldrig vænnet sig til andre mennesker end mig

Jeg kan nu også komme til at forskrække ham, f.eks. ved pludselige bevægelser. Det lyder måske som om jeg har et rystende espeløv af en kat. Det er dog ikke tilfældet - altid.

 Efter noget tilvænning er han nemlig blevet meget glad for udestuen og han tilbringer timer derude - og nu bliver han oftest liggende - også selvom jeg kommer derud. I går aftes prøvede jeg så at åbne døren ud til haven, mens jeg selv stod ude i haven - og det var meget spændende...!

 Nu er det ikke meningen, han skal have lov til at gå frit i haven, førend den er hegnet forsvarligt ind, men derfor kan han jo godt få lov at snuse lidt og langsomt vænne sig til "lyde".

 Vi nåede dog ikke så langt, eftersom der pludselig startede en bil på nabovejen....!
Så var Speedy væk - han var løbet ind i soveværelset og havde gemt under sengen; dét var nu alligevel for farligt...