lørdag den 2. april 2011

Den der tulipan fra forleden...

...den har godt nok udviklet sig til at blive et meget smukt eksemplar:

Det synes insekterne også; de sværmer omkring den og dens artsfæller:

 På billedet kan man desuden også tydeligt se, hvordan pudset er skallet af muren. Det bliver ordnet, så snart risikoen for nattefrost er helt ovre og soklen er helt tør. Dvs. formodentlig en gang i maj/juni.
Vejret er jo aldeles pragtfuldt i dag, men jeg har ikke mange kræfter, da jeg stadig restituerer mig efter en heftig omgang maveinfluenza, hvor jeg både måtte droppe TV2koncerten i torsdags og tøsefrokost for gamle kolleger her hos mig i dag, samt den kreative hobbymesse i Roskilde jeg ville have besøgt i morgen. Så totalt ØV.

 Om lidt vil jeg derfor atter smide mig på sofaen og endelig få bladret igennem alle de haveblade min mor gav mig i sidste weekend. Selv dét har jeg været for sløj til at kunne gøre! I skal dog lige se endnu et par billeder af foråret i min have.

 Årets første mariehøne:
 
 og så lige nogle dejlige tegn på forår:




 Sidste billede er fra en krukke - og jeg kan overhovedet ikke huske, hvad det skulle være.

Men - det finder jeg jo ud af på et eller andet tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar