tirsdag den 22. november 2011

Havestemning 22. november 2011

For første gang i, hvad der føles som meget lang tid, var jeg lige en kort tur rundt i haven i formiddags. Det kom der følgende billeder ud af:

 

 Jeg flyttede jo min høstanemone før jeg læste hos Claus, at de helst skal flyttes om foråret...! Hvis det ikke skulle lykkes med flytningen, kan jeg se, at der stadig er nogle "rester" tilbage. De får lov at blive stående vinteren over, så kan de flyttes til foråret, hvis det bliver nødvendigt. Ellers finder jeg vel et andet sted til dem - jeg har jo sådan en stor have...! ;o)

 

 Min Clematis "Golden Tiara" har stadig de smukkeste frøstande. Overvejer om det mon er nødvendigt at vinterdække mit lille æbletræ? Anyone?

 

 Havenissen "Helmuth" behøver ikke at vinterdækkes - han står fint som han gør. Det er okay han kan ses på denne årstid - om sommeren er han jo helt dækket, hvilket passer mig fint, for køn er han sgutte. Men, jeg kan altså hverken nænne at smide ham ud eller flytte ham...

 

 Indendøre går det også helt forrygende med "killingerne", som slet ikke er killinger mere, men ungkatte. I hvert fald hvad angår størrelsen.

 

 For sådan rent opførselsmæssigt er der meget killing over dem endnu - heldigvis :o) Felix forrest. De har forøvrigt stornydt, at jeg har været syg og derfor været hjemme døgnet rundt i adskillige dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar