søndag den 16. december 2012

Saft, mos og gele

Da jeg en gang i sensommeren overtog en saftkoger, anede jeg ikke hvad den erhvervelse ville sætte gang i. Jeg blev nemlig ret grebet af tanken om at lave tingene selv og fra bunden af. Ikke fordi det overhovedet kan betale sig, hverken økonomisk eller tidsmæssigt, men det er sjovt!

Nå ja, og selvom det tager 7-8 timer at lave en portion nedfaldsæbler til saft og så til gele, så er det al besværet og tiden værd, eftersom det smager himmelsk og også er ret svært at finde i handlen. (De eksempler jeg har fundet på nettet, har desuden en meget kedelig farve sammenlignet med mit hjemmelavede, synes jeg.) -

 Det startede ellers stille og roligt med bare 4 liter hyldebærsaft.... Så fik jeg foræret knap 5 kg frosne hindbær - de blev også lavet til saft. Jeg kastede mig også over at henkoge pærer - godt nok købte pærer, da jeg ikke lige kender nogen med pæretræer - Jeg er ret spændt på resultatet.

 

 De ser mig nemlig lidt mørke ud efterhånden; har godt nok læst at det ikke gør noget, men det ville da være rart, hvis de kunne forblive lyse. Nogle ideer? . Jeg fik også indsamlet en stor kasse med blandede nedfaldsæbler + fik 3 kasser med nedfaldsæbler fra veninde...Det blev til et par liter sød æblesaft, et par poser æblemos og så ikke mindst ÆBLEGELE.

 

 Jeg ELSKER æblegele og har sammenlagt nok fået lavet 8-9 liter. En del glas har jeg dog foræret væk, da jeg næppe kan nå at spise det hele selv. Har dog stadig 4-5 pænt store glas tilbage.

 Forøvrigt fik jeg et godt tip af en kollega mht. det afskummede.....Det røres sammen med en af de billige vanilleis - og man har den lækreste æbleis.

Nevøen var smags-prøvekanin og han var HELT VILD med det :o) .

 Jo, jeg skal da lige love for at der går mere og mere husmor i den her på matriklen. Faktisk så meget, at jeg skal have omrokeret temmelig meget i mit store skur så jeg får noget PLADS.

 Jeg vil nemlig have mig et "spisekammer". Skuret er perfekt til formålet; Om sommeren er der køligt derinde, ligesom der er frostfrit om vinteren....så jeg vil også have et fryseskab derude. Jeg vil nemlig gerne have plads til

 1) alt det jeg gerne ville bage....det er sgu for dyrt altid at skulle give det væk til kollegerne (selvom de da sætter stor pris på det) 
2) hjemmeavlede grøntsager/bær fra køkkenhaven (Regner jo med en pænt stor høst næste sæson! Haha) 3) Desuden ville det være rart at kunne købe frostvarer ind i større mængder, når de nogle gange er meget billige. Er ret spændt på hvordan det kommer til at se ud.

Det bliver dog nok først til noget en gang til foråret. Skal nok smide billeder op, når det en gang er kommet så vidt.

 P.S. Har bestilt et paradisæbletræ til min have - får det til foråret -> endnu flere æbler til æblegele :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar