I lørdags blev det så taget i brug igen.
Inden da måtte jeg dog lige bekoste endnu et rionet af samme slags for at det blev stort nok. Stort nok forstået på den måde, at det ville se for voldsomt ud med sådan et bette hegn mellem to tykke stolper.
Rionettene er bundet sammen med ståltråd. Så snart planterne er vokset op, dækker de for sammenføjningerne.
Det nye espalier står ved "indgangen" til køkkenhaveafdelingen. Højbedet bagved er det med ærter, bønner og salat, som jeg har skrevet om før.
Før jeg plantede de til formålet indkøbte planter, malede jeg træværket. Det er alt andet lige noget nemmere at male inden beplantningen.
Farven er den samme grønne, som resten af plankeværket skal have.
Efter malingen var tør - og det tog ikke lang tid, da det blæste pænt meget i lørdags - kunne jeg så begynde at grave - og det var et større arbejde. Der lå nemlig fiberdug nedenunder skærverne. (Det er ikke de skærver jeg selv har lagt, men nogle der var her da jeg flyttede ind)
Det lykkedes dog at få gravet to pænt dybe huller - og så kunne jeg plante mine nye planter: Endnu en 'Lykkefund' og ved siden af den en clematis 'Frances Rivis'.
Apropos 'Lykkefund' så havde den allerede etablerede (se forrige indlæg) fået lavet sig nogle lange skud, som jeg resolut klippede af - og hvorfor så ikke prøve at lave stiklinger?
Det værste, der kan ske, er da at de ikke bliver til noget ;)
Dejligt når man kan genbruge tingene og flot ser det jo ud :-)
SvarSletMå du få en rigtig fin onsdag - kram fra OddStyle
Tak skal du have. Ja, det er dejligt at kunne genbruge. Også dejlig onsdag til dig.
Slet