søndag den 23. november 2014

Julepyntning af udestuen/I

Så fik jeg arrangeret diverse dekorationer, lygter, planter osv. i udestuen - og selvom jeg stadig ikke er helt færdig med juleudsmykningen derude, er jeg nået så langt som jeg kan komme for nu.

Resten kommer - formentlig - i næste weekend, hvor jeg pynter op til jul indendøre.


Bamsen her er mit første forsøg udi disciplinen "dæk-med-mos", det kæmpede jeg med i går aftes. Den mangler stadig øjne (som jeg skal have købt) og så skal den jo også have en fin sløjfe på...men det skal nok komme.


Her et lille overblik over hvordan det hele ser ud...og nedenfor lidt flere billeder, tættere på.



Jeg er ikke i tvivl: Det skal være en tradition fra i år, at jeg pynter op i udestuen til jul, for det gør mig glad at kigge på.

6 kommentarer:

  1. Så er stemningen sat!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Esther du er satme en knag til det der :-) Kan godt ske jeg knokler i haven med jord under neglene, men jeg har intet fået lavet endnu, som bare minder om jul! Lovede mig selv at jeg ville blive inde torsdag og fredag, men så kom spådom om frost, og jeg måtte ud alligevel. Turde ikke lade de små digitalis babyer ligge ovenpå jorden nemlig. :-) Håber du er ved at komme ovenpå igen med helbreddet og mange kærlige hilsener fra Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have for de pæne ord. Har været lidt spændt på, hvordan det mon ville komme til at sige ud, da jeg ikke har prøvet at lave den slags før.

      Jeg mangler stadig nogle ting i haven....at plante et par clematis (det når jeg nok ikke...haha...) og at få dahlierne op (men så køber jeg bare nye næste år).

      Slet
  3. Og HOV! Du har jo 10års fødselsdag i år. Det er gået min næse helt forbi. Tror jeg da. For måske du har skrevet om det, og jeg har læst det, men jeg er så forstyrret i bøtten at jeg intet husker. Så tillykke med jubilæet bare lige for en sikkerhedsnåls skyld :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak...havde 10 års-blog-jubilæum d. 14. februar :D

      Knus

      Slet