fredag den 23. januar 2015

Fem måneder...

I dag er det fem måneder siden kæresten flyttede ind.

Helt utroligt, at der allerede er gået fem måneder. Det mest utrolige er dog, at det er gået så "smertefrit".... jeg havde faktisk troet det ville være sværere at bo sammen med en.

Jeg mener, inden han flyttede ind, havde jeg boet alene i 18 (atten!) år. Selvvalgt - efter et par (samboende) forhold, med alt for mange uenigheder og skænderier. Det var mit liv for kort til, så ville jeg hellere være alene.

Når man bor alene så længe, så får man jo nok sine små særheder, som det kan være svært at gå på kompromis med - men sådan har virkeligheden slet ikke vist sig at være - og det er jeg bare glad for.

Der er ingen tvivl om, at jeg har fået et "helt nyt liv". Nyt i den forstand at det er meget anderledes end det liv jeg har været vant til.

Umiddelbart kan jeg faktisk ikke komme på ting jeg syntes var bedre, da jeg boede alene.

Det var ikke fordi jeg var ked af at være alene. Slet ikke, det passede mig faktisk fortrinligt og jeg havde forlængst indrettet mig efter, at jeg nok skulle bo alene, og det havde jeg det helt okay med. (Eneste undtagelse var når jeg var syg; da kunne jeg godt bruge en kæreste=sygeplejer)...)

Men, nu skete der jo så det, at jeg ramlede ind i den her mand....og ikke kom hurtigt nok væk...haha....og så føltes det bare helt naturligt og ikke mindst, rigtigt, at vi flyttede sammen.

P.S. Faldt for tazetten hos den lokale blomsterhandler - og måtte bare have den med hjem her til eftermiddag. Elsker tazetter - og så kan den sættes i haven bagefter. Win-win.

2 kommentarer:

  1. Anonym18.28

    Til lykke med fem måneders dagen! Jeg er vild med at bo sammen med min mand - på femtende år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Det lyder da skønt, at det stadig kan være dejligt efter 15 år :)

      Slet