lørdag den 3. januar 2015

Hov! ..eller da en pose frø blev til ti....

Jeg kunne også vælge at citere en Britney Spears-sang; "Oops, I did it again..." - faktum er at jeg lod mig friste...igen!

I en haverelateret facebookgruppe blev jeg gjort opmærksom på, at en af mine yndlingstomater nu var at finde som frø hos Bjarnes Frø og Planter...og når jeg får sådanne oplysninger, har jeg simpelthen rygrad som en regnorm...

...ikke fordi jeg klikker ind på siden og smider en pose frø i indkøbskurven. Slet ikke. Jeg har nemlig for længst lovet mig selv, at jeg måtte købe en pose af de tomatfrø - hvis jeg fandt dem.

Næ, der hvor rygraden bliver slatten, er når jeg så

lige kigger videre på siden...for det kunne jo være, der var nogle andre interessante frø...og når jeg nu alligevel skal betale for porto, så...

Det er så meget TYPISK mig...! For selvfølgelig er der andre spændende frø...jeg befinder mig jo i en frøbutik..så sandsynligheden for jeg når til kassen med blot én pose frø er lig nul. Haha.

Og ganske rigtigt.... da jeg hev Dankortet frem, var frøposeantallet steget til ti poser...samt en bunke plasticpotter...!

Så indenfor et par dage får jeg følgende frø med posten:

1 x Black Cherry Tomat
1 x Datterino - Tomat
1 x Squash - Fordhook
1 x Grandpa Ott's Tragt Snerle - Ipomoea Purpurea
1 x Heavenly Blue - Ipomoea Tricolor
1 x Ærteblomst -  Black Knight - Lathyrus odorata
1 x Ærteblomst - Henry Eckford - Lathyrus odorata
1 x Ærteblomst - Senator - Lathyrus odorata
1 x Blomsterkarse  -  Indian Chief
1 x Solsikke - 'Velvet Queen'

Ah - det bliver godt :)

4 kommentarer:

  1. Anonym10.13

    Kan du ikke kontakte mig .Ang. dit havebibliotek.
    Venlig hilsen Preben

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Preben. Det er svært at kontakte dig uden emailadresse eller blogadresse? :)

      Slet
  2. Ja de har det med at hoppe ned i kurven de der frøposer, man kan jo altid finde lidt tid til at så også den sidste pakke, ikke også...15 pakker senere, og endnu en aften brugt med at prikle. Men alt glemt når det er juli og plantet ud og frugten er på vej.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja de der frøposer er temmelig egenrådige en gang imellem... ;)

      Slet