lørdag den 11. april 2015

En uge bagud...

Det slog mig pludselig i går aftes at

hov...jeg havde da vist helt glemt både at skrive og læse blogs den sidste uge.?!

Jeg har haft så meget at se til og stadig døjet med forkølelse og hoste, at jeg ikke har orket noget som helst om aftenen. De fleste aftener er jeg faldt i søvn før 21.30....selv mine svenske haveblade er jeg ikke nået igennem endnu. Til gengæld skrider haveprojekterne langsomt, men sikkert, fremad :)

Jobmæssigt har det været en sej uge at komme igennem - dog mest pga. helbreddet og trætheden. Da jeg trådte ind ad døren herhjemme sent igår eftermiddags, var jeg så træt, at jeg bare havde lyst til at gå i seng...men i stedet fik jeg ordnet et par småting udenfor; jeg kunne nemlig stadig ikke "holde fri".

Vores nemme aftensmad (for en gangs skyld hentet på det lokale pizzaria) blev indtaget på terrassen...utroligt, at det kunne lade sig gøre så tidligt på året....og så tøffede jeg ellers afsted igen. Klubmøde i motorcykelklubben.

Det var heldigvis et ret hurtigt et af slagsen, så jeg var hjemme igen 20.15...spillede lidt computerspil og så gik jeg i seng...og inden klokken var halv ti sov jeg som en sten.

I dag er vejret fantastisk dejligt. Desværre har jeg ikke tid til at tilbringe hele dagen i haven, hvilket ellers ville have været dejligt. Jeg skal nemlig til koncert...så jeg håber sørme det også er havevejr i morgen.


I må have en dejlig weekend - nu vil vi cykle i Bygma :)

1 kommentar:

  1. Ja det er da længe siden, vi har hørt noget til dig, men du er der endnu. Sådan nogle forkølelser trækker tænder ud, men godt du når lidt i haven.
    God fornøjelse til koncerten.

    SvarSlet