1) Stolpen ved det nye rionet fik sidste gang træbeskyttelse - så er det projekt også færdigt.
2) En lille del af plankeværket fik 2. omgang træbeskyttelse, så rionet kunne sættes op.
I det nye bed foran plankeværket skal de to hvide clematis 'Duchess of Edinburgh' plantes. Vi mangler lige et enkelt beslag til rionettet før jeg kan plante.
3) Der var et stykke rionet tilovers, så det blev sat op bagerst i Flammebedet, hvor jeg plantede de to 'Niobe' clematis.
4) Vi fik hentet 3 x 6 m 10 mm armeringsjern, som vinkelsliberen delte i to, så jeg kunne få to nye "jern-tipier"; en i det lyserøde bed og en mere i det blå bed.
5) Ved den nye "tipi" i det blå bed har jeg sat Viticella ' Venosa Violacea' og
Königskind'.
Bemærk forøvrigt mit artiskok til højre for tipien - det ser ud til den har overlevet vinteren :)
6) I det lyserøde bed plantede jeg 'Abundance' og 'Carnaby'.
Den kvikke læser har nok bemærket, at jeg kun har sat to clematis, selvom der er tre "ben" at sætte ved... dette skyldes naturligvis, at jeg allerede har gjort plads til at kunne indkøbe nye clematis...hehe... ;)
7) Rosen 'New Dawn' er blevet klippet meget langt ned. Den har haft problemer med rust de sidste par år, så i år får den en sidste chance for at vise den kan være rustfri - ellers smider jeg den altså ud. Den er rågrim når den er fyldt med rustpletter. (Har ellers læst, at lige netop den rose skulle være ret immun overfor rust...det ved min så ikke...!)
'Lykkefund' blev studset...nogle grene blev bundet til buen, andre blev klippet af, så den blev tæmmet lidt. Heldigvis er jeg ikke nær så bange for at klippe væk mere. Sidste år var den og clematisserne ved samme bue jo ved at tage magten fra mig; det skal de ikke få held til år ;)
Da vejret var så fantastisk, stod frokosten naturligvis på årets første grillpølser (Godt nok på engangsgrill, men det er bedre end ingenting). Mums!
Til sidst: Endnu en af de nye narcisser er sprunget ud - husker dog ikke lige navnet i skrivende stund.
I har haft travl, men det har de fleste nok haft i denne weekend. Jeg er spændt på at se dine clematis i blomst, jeg kender dem ikke.
SvarSletHei! Så flinke dere. Planter som vokser i høyden, er så flott. Det skal bli spennende å se stativene med klatreplanter.
SvarSletHa det godt! Anne
Så flinke dere er! Jeg er i grunnen litt lat når det kommer til stykket.. Enten jobber jeg i ett hele dagen eller så bare koser jeg meg :-)) Helst det siste ;-D God vår!
SvarSlet