søndag den 12. april 2015

Endnu et del-projekt, der er (næsten) færdigt

Det er nu skønt, når vi kan strege ud på listen over projekter, der skal laves.

I dag gjaldt det det rionet foran komposten, som jeg har ønsket mig siden komposten blev sat op.

I fredags satte kæresten stolpen i stolpebeton - og så skulle det jo stå og tørre og det gjorde det så. Inden da havde vi fået givet træbeskyttelse til de lægter, der også skulle bruges.


I dag skulle vi så lave resten. Først gravede han et dybt hul (40 cm) som blev fyldt næsten op med god ny plantesækjord...


Lægterne blev skruet fast på stolperne (der er også en stolpe i plankeværket), rio-nettet blev skåret til (Hurra for vinkelsliberen!) og sat fast mellem lægterne......og så kunne jeg endelig få plantet en clematis (Montana Rubens Odorata) i hullet. Den burde snildt kunne dække nettet i løbet af et par sæsoner.


Sådan ser det ud nu - og jeg er meget tilfreds med resultatet. Vi mangler lige at give stolpen grøn træbeskyttelse, men det regner jeg med vi får klaret indenfor den næste uges tid. Det kommer an på vejret.


Det er meningen, at der skal lægges chausse-sten på dette område også, men det haster ikke. Enten når vi det i år - eller også når vi det næste år, hvor det vist bliver forhaven, der bliver årets store projekt.

Her på sidste foto kan man se begge rionet og indgangen til køkkenhaven - øj, det bliver altså godt, når vi er færdige med alt roderiet :)


6 kommentarer:

  1. Godaften Ester.Det er bare dejligt at få færdig gjort et projekt i haven.........................og det ser da godt ud med det rionet.
    Viser selv et projekt med at udvide mir potteskur.................og vi er næsten færdige.
    Og vejret har jo været med os de sidste dage.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at blive færdig med et projekt...eller.. rettere...elsker at få ideen til et projekt og så se det færdige resultat :)

      Jeg må se at komme rundt på bloggene igen så jeg kan følge med i jeres gøremål rundt omkring.

      Slet
  2. I har da rigtig gang i projekterne hos jer lige for tiden, det skal nok blive godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja...vi har gang i en hel del...og det er så tilfredsstillende, at se ens ideer blive ført ud i livet...næsten altid bliver resultatet godt...undtagelsen er vist dengang jeg lagde skærver på i køkkenhaven...men det projekt omgøres jo nu... :)

      Slet
  3. Det er da lige før jeg tror i har flere projekter en Jette og mig tilsammen, der sker godt nok meget i jeres have og hvor ser det godt ud med rionettet. De er gode til at lave rum med på en hurtig måde. Montana Rubens er bare så sød. Husk at den først blomstre til næste år. Da jeg plantede min blev jeg noget så skuffet for der kom ikke andet en grønne blade det første år.
    Men den er værd at vente på :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...ja det kan da godt være vi har det... ;) Jeg ved ikke, hvad det er der sker med mig, især i efteråret/vinteren...men så får jeg altid en hulens bunke ideer til ændringer/forbedringer i haven. Hihi....men heldigvis for det...skulle da nødig komme til at kede mig ;) Er allerede begyndt at fabulere om projekter til NÆSTE år1 Foreløbigt smiler kæresten bare og siger "Det må vi se på"... ;)

      Slet