Igår trængte jeg til at komme en lille smule ud - og da jeg lige havde læst på Facebook, at de havde 25% på samtlige krukker her i april måned, ja, så var der ingen tvivl om, hvor jeg skulle køre hen.
Som det første udvalgte jeg mig to af de krukker jeg blev så forgabt i dengang i november; firkantede foroven og runde forneden. (149,- pr. stk.)
Derefter udvalgte jeg mig disse to - og så gik jeg til kassen (den store 199,- og den lille 135,-), for der var jo allerede for 632,- kroner....
Jeg havde nemlig allerede glemt, at der var 25% rabat på krukkerne (Det var jo sådan set derfor jeg var taget derud - typisk min stresshjerne at glemme sådan en vigtig detalje!) - så pludselig var beløbet nede på 474,- .....og så kunne jeg da godt lige nuppe en krukke mere :)
Det blev til denne - og med rabatten fratrukket endte jeg på 612,- kroner for fem smukke krukker.
Det synes jeg, er en helt okay pris.
Jeg fik hjælp til at bære dem ud til bilen, men hjemme måtte jeg gå tre gange med trillebøren før jeg havde fået dem fragtet ind i haven...og så var jeg træt...og fik ikke lavet noget som helst resten af dagen, bortset fra at se tv...
Nogle af krukkerne havde ikke drænhul i forvejen, men det laver han i butikken, når man køber dem.Jeg vågnede allerede kl. 6 i morges, så jeg er noget træt nu, og selvom jeg rigtig gerne ville udnytte det gode vejr (inden det igen bliver koldere...*suk*) og få lavet lidt udenfor, så har jeg sagt til mig selv at det vigtigste er at lytte til min krop og den kræver hvile...så jeg vil tage mig en lur og håbe jeg ikke sover hele eftermiddagen væk.











