fredag den 22. april 2016

Krukke-scoop

Jeg har før fortalt om det krukkeparadis jeg har fundet her på Stevns.

Igår trængte jeg til at komme en lille smule ud - og da jeg lige havde læst på Facebook, at de havde 25% på samtlige krukker her i april måned, ja, så var der ingen tvivl om, hvor jeg skulle køre hen.

Som det første udvalgte jeg mig to af de krukker jeg blev så forgabt i dengang i november; firkantede foroven og runde forneden. (149,- pr. stk.)
Derefter udvalgte jeg mig disse to - og så gik jeg til kassen (den store 199,- og den lille 135,-), for der var jo allerede for 632,- kroner....
Jeg havde nemlig allerede glemt, at der var 25%  rabat på krukkerne (Det var jo sådan set derfor jeg var taget derud - typisk min stresshjerne at glemme sådan en vigtig detalje!) - så pludselig var beløbet nede på 474,- .....og så kunne jeg da godt lige nuppe en krukke mere :)

Det blev til denne - og med rabatten fratrukket endte jeg på 612,- kroner for fem smukke krukker. 
Det synes jeg, er en helt okay pris.

Jeg fik hjælp til at bære dem ud til bilen, men hjemme måtte jeg gå tre gange med trillebøren før jeg havde fået dem fragtet ind i haven...og så var jeg træt...og fik ikke lavet noget som helst resten af dagen, bortset fra at se tv...
 Nogle af krukkerne havde ikke drænhul i forvejen, men det laver han i butikken, når man køber dem.

De fire store krukker skal helt sikkert prydes med dahliaer. Den mindste ved jeg endnu ikke, hvad jeg putter i, men mon ikke jeg finder på noget. Det ville undre mig, hvis jeg ikke gjorde :)

Jeg vågnede allerede kl. 6 i morges, så jeg er noget træt nu, og selvom jeg rigtig gerne ville udnytte det gode vejr (inden det igen bliver koldere...*suk*) og få lavet lidt udenfor, så har jeg sagt til mig selv at det vigtigste er at lytte til min krop og den kræver hvile...så jeg vil tage mig en lur og håbe jeg ikke sover hele eftermiddagen væk.

12 kommentarer:

  1. Så flotte krukker du har kjøpt! Krukker får en aldri for mange av :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I hvert fald ikke terracottakrukker :)

      Slet
  2. De ser fine ud. Det ser også godt ud med flere af samme slags - synes jeg altså.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også er en god ide; flere af samme slags...men jeg forelskede mig jo i flere slags... :)
      Heldigvis havde de et pænt lager af de krukker jeg købte, så når pengepungen igen tillader det, så smutter jeg jo nok forbi igen - butikken ligger 15-20 min. kørsel fra min bopæl.
      Desuden ønsker jeg mig gavekort til butikken til min fødselsdag (i august) så jeg kan købe endnu flere krukker :)

      Slet
  3. Hej Esther.Superflotte krukker du fik købt.........kan da heller ikke gå forbi sådan et godt tilbud.
    Og er sikker på at du nok skal finde blomster at komme i krukkerne.
    Og det har da været en fantastisk dag med det smukkeste solskinsvejr.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Ja, der skal i hvert fald dahliaer i de fire store krukker- hvad jeg putter i den lille ved jeg ikke endnu, men finder jo nok på noget.

      Slet
  4. Det er altså nogle lækre krukker og i en lækker kvalitet.
    Godt du passer godt på dig.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo nødt til at passe på mig selv, da stressen ikke skal ødelægge mit liv...men den er godt nok lidt for god til at gøre mig træt og udmattet.

      Slet
  5. Hep for fine krukker og jeg er såååå misundelig :-) Knus

    SvarSlet
  6. Kære Esther Super smukke krukker og fin pris. Det var da lidt af et scoop. De bliver flotte med Dahlia i! Når kroppen siger slap af, så skal man lytte. Godt du gjorde det. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er helt overbevist om, at dahliaer er det helt rigtige at sætte i dem.

      Slet