...men lige for tiden har jeg bare ikke ret meget energi.
Jeg går ture i haven flere gange om dagen og nyder det, men det der med at få "lavet noget" derude - det kniber det så sandelig med. Jeg orker bare ikke. Det er lidt en streg i regningen. At rode i jorden skulle jo være så godt imod stress.
Perlehyacint
Mine dahliaer, der står indenfor - og er blevet alt for høje og ranglede, nogle er 120 cm høje (og tynde) - skal "nippes" og flyttes ud i udestuen, fordi de står for varmt.
Den opgave virker helt uoverkommelig, fordi jeg så først skal omrokere derude...så de står stadig indenfor og har heller ikke fået mere jord endnu, selvom det er flere uger siden jeg skrev det skulle gøres..
Hver dag siger jeg til mig selv: "I morgen får jeg det gjort.." - og når dagen så kommer, så orker jeg ikke.
Fransk anemone, judaspenge, Tulipan 'Don Quijotte', kærmindesøster
Min egen teori på den manglende energi, er at kroppen er i gang med at geare ned...og det bruger den det meste af energien på.
Det er så ikke særlig befordrende for muligheden for at få ro, at jeg skal ind på jobbet i morgen og bl.a. høre "lodtrækningen"; om mit tyskhold skal op til prøve eller ej...! Det giver bare ikke ro i hovedet og jeg kan mærke det fylder (alt) for meget i mit hoved.
Kejserkrone, Fritillaria Imperialis 'Lutea'
Min hukommelse er heller ikke, hvad den plejer at være. Jeg roder f.eks. rundt i blomsternavne jeg plejer at kunne - og må tjekke både en og to gange, om jeg nu husker rigtigt, ligesom jeg til dette indlæg har måttet skrive plantenavnene ned for ikke at glemme dem. Det ligner mig slet ikke.
Hyacint 'Amethyst'
Det eneste havearbejde jeg har fået klaret de sidste par dage, er at jeg har fået plantet en af de to clematis jeg stadig manglede at plante. En Viticella 'Luxuriant Blue'. Den er blevet sat opad det ledige "ben", så den nu står sammen med 'Königskind' og Viticella 'Venosa Violacea'.
Narcisser 'Sempre Avanti' og 'Texas'
I forhaven står denne smukke botaniske, orange tulipan, som jeg desværre ikke kender navnet på.
Tulipa 'Tarda'
Der er kommet rigtig godt gang i narcisserne. Det er ikke alle, der er sprunget ud endnu, men det varer ikke længe.
Her til sidst: Sådan ser det ud, når kæresten renser stenstien for ukrudt; Felix skal straks op på ryggen af ham :)
Hav nu en dejlig søndag aften.
Hej Esther
SvarSletJa det er da lidt foruroligende, men der er nok ikke andet at gøre end at lade det gå sin gang og hvile dig. Jeg håber, at du ikke skal have dit tyskhold op til prøve, måske kan det give dig ro, når du får det at vide.
God bedring
Godaften Esther.Som Lisbeth så rigtig skriver skal du nok være tålmodig og tage det med ro et stykke tid endnu.
SvarSletMen det er nok lettere sagt end gjort.
Og haven skal du nok nå.Men synes det lyder lidt mærkeligt med de høje dahlia uden jordHar lige været ud og se til min kejserkrone..........og der har vist været røde billeder på spil.Men kan ikke lige se nogle.
Elsker også alle de smukke narcisser.Og kan se at jeg har nogle af dem du også viser.
Godaften Knus Jette
?
Du må nok bare prøve å "glemme" hagen og alt du skulle ha gjort der. Hvil deg, og kom til krefter igjen :)
SvarSletGod bedring!
Ta den nu med ro søde Esther og nyd at du kan det, jeg håber det går med tyskholdet som du ønsker. Det hele det skal nok blive godt igen når de krop er færdig med at regenerere.
SvarSletJeg håber det bliver godt vejr og sol så du kan sidde på en lun plet og vende ansigtet mod solen og bare nyde.
Kram fra Linda
Kære Esther.
SvarSletdet er ganske naturligt at din krop reagerer som den gør, den har haft travlt med en masse og lige pludselig så gearer den ned for det er det den har brug for. Det eneste der er at stille op er at lytte til hvad den siger selvom hjernen siger noget helt andet. Jeg håber inderligt at tysk ikke bliver trukket så er der heldigvis en ting mindre at tænke på, og det vil sikkert også give dig lidt ro.
Men jeg kan sagtens følge dig... I forbindelse med min mands fald uheld fortsætte jeg bare som hidtil plus meget mere og på et tidspunkt sagde en af lægerne på sygehuset hvor han lå at hun gerne vil give mig et råd - måske kan du bruge det - hjælp - nej -pyt. Jeg ved godt med andres råd at dem kan man ikke altid bruge, sådan har jeg det nogengange, men det råd hjælp mig lidt - selvom det er p.... svært.
Så jeg håber som de andre at solen vil skinne og at du vil give dig selv roen til at nyde at kroppen varmes og at du slapper af. Alt andet er ikke det vigtigste - men du er.
Knus Kirsten
Bare lad have være have. Den skal nok blive smuk alligevel <3
SvarSletKære Esther
SvarSletHar selv været der og genkender dine beskrivelser af tankemønstre og følelser. Jeg var også så "heldig, at nøjes med stress og undgå depression".
Du skrev tidligere at du foreløbigt var sygemeldt i 14 dage. Jeg tænker at det nærmere skulle være på ubestemt tid, det giver ro i hovedet at man ikke skal bekymre sig om en deadline.
Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Mindfullness før kan jeg stærkt anbefale det. Jeg er meget lidt alternativ og mere en "no fuss" praktisk type. Så jeg var selv meget skeptisk. Nu betragter jeg det nærmere som en teknik til at få ro på tankerne og ryddet op i øverste etage. Hvis man prøver uden forventninger, begynder det lige pludselig at hjælpe. Man kan købe en cd og bare sidde derhjemme og lytte/blive guidet. Det hjælper, men når det er sagt så er det naturligvis også nødvendigt at du i tiden efter din stress bliver bedre til at sige fra og skåne dig selv.
Herudover er det en god ide at lade være med at lægge en masse planer. Vær god og tilgivende mod dig selv, kræv ikke mere af dig selv end du ville hvis du var alvorligt nedlagt af influenza. Du kan ikke mere alligevel.
Som stressramt er det svært at mærke sig selv og sige fra. Det skal der også overskud til. Det er derfor en stor hjælp hvis din læge, din kæreste eller andre tæt på dig kan hjælpe med at bremse dig/sige fra.
Ovenstående kan virke anmassende og påståeligt, men jeg mener det godt og mener at have grundlaget for at give disse råd. Jeg er sygeplejerske og blev selv fuldtidssygemeldt i 6 måneder i 2014 med alvorlig arbejdsrelateret belastnings-syndrom (stress). Så jeg har været der...
Jeg er sikker på at du nok skal komme godt ud på den anden side. Det tager bare tid.
Kærlig hilsen
Gitte
Mange tak for jeres kommentarer.
SvarSletDet begynder at gå en smule fremad hvad angår energien. I hvert fald var jeg i haven i små to timer i går. Jeg fik gravet et par planter op fra forhaven og pottet dem, ligesom jeg fik sået salat og radiser.
I forgårs fik jeg - endelig - ordnet dahliaerne, der var vokset alt for meget.
Det hjælper naturligvis også på energien, at solen og varmen nu lader til at komme.