Godt den var kort, for jeg var aldeles træt, da jeg kunne køre på weekend ved middagstid.
Syntes jeg trængte til at forkæle mig selv en anelse, så derfor kørte jeg en noget længere vej hjem, så jeg lige kunne smutte forbi Frenderup Planteskole.
Det var nu 3. gang jeg var der - og noget siger mig, det godt kan gå hen og blive min stam-plantepusher fremover.
Der er et stort udvalg af stauder, roser, buske osv. osv... og så er betjeningen både venlig og imødekommende - og de vil gerne stå og snakke lidt "have", selvom de har nok at se til :)
Vejret var jo helt og aldeles fantastisk, så jeg nød at gå rundt og lade mig friste af stauderne.
Jeg kom heller ikke tomhændet derfra. Det blev til fem nye akelejer og tre staudelupiner.
Akelejer:
'Red Hobbit'
'Green Apples'
'White Barlow'
'Spring Magic White' - dværgakeleje
'Spring Magic Blue White' - dværgakeleje
Lupiner:
'Fraülein'
'Kronleuchter'
'Salmon Star'
Jeg var for træt til at gå i gang med at plante, men jeg fik placeret potterne rundt om i bedene, der hvor de skal stå - og så skal jeg i haven i morgen.
Klokken er godt nok kun 21, men jeg er så træt, så træt, så inden længe vil jeg kravle i seng og nyde tanken om at to havedage venter i denne weekend. Vi har absolut ingen andre planer.
Jeg vil starte lørdag morgen med at få læst op på jeres blogs - og så vil jeg gå i haven bagefter. Ih, jeg glæder mig.
Hav nu en fortsat dejlig lørdag aften.
Hvilket dejligt sted at forkæle sig selv :o) det er nogle lækre ting du har fået med hjem. Der er da ikke noget at sige til du er træt, du er vel ikke kommet dig helt endnu. Nyd du nu weekenden, jeg vil gøre det samme :o)
SvarSletKnus fra Linda
PS. Hvor får du plads til alle de lækkerier ?
Tja...hvor får jeg plads...nu har jeg jo ryddet lidt i bedene, så der er små huller hist og pist...så...regner da med at kunne få skruet dem alle ned i løbet af weekenden :)
Sletdet var da et god initiativ med en lille forkælelsestur et sted hvor man gerne vil være - planteskoler er et en himmerrige på jorden. Dejlige ting du har fået med hjem.
SvarSletStaudelupiner er de også toårige eller kommer de hvert år.
Og akelejerne frøsår de sig også som deres søstre som jeg f.eks. har i haven
Sov godt og nyd weekenden med det holder af.
Kh.
Kirsten
Hej Kirsten
SletJeg må blive dig svar skyldig, men regner da med at staudelupiner kommer igen og igen og igen...
Hvad angår akelejerne og frø, så kan det næppe undgås at de krydser sig med de andre akelejer jeg har i haven, men skidt pyt. Jeg kan ikke få nok af akelejer.
Akelejer er temmelig kortlivede stauder...4-5 år har jeg læst...så det er fint hvis de frøsår sig.
Dejligt med en god plantepusher, så du kan blive opmuntret lidt :)
SvarSletDet er helt perfekt med en god plantepusher, ja :)
SletDet høres ut som et bra sted å stikke innom! Det finnes mange bra plantepushere :)
SvarSletJa, og heldigvis for det.
SletDet er total optur at tage ind på en planteskole.
Hej Esther
SvarSletDer er ikke noget bedre end lidt god planteterapi, til at hjælpe på helbredet. Gode køb du fik gjort, pas på dig selv og nyd weekenden ;)
Hej Heidi
SletSkal nok passe på mig selv...og knokler ikke mere end højst nødvendigt i haven...men nu har jeg jo også holdt "fri" fra havearbejde i mange dage, så jeg trænger nu.
God weekend til dig.
Jeg var lige ved at få morgen kaffen galt i halsen!
SvarSletJeg skal da have sat priserne på mine Akeleje planter op ;)
Men en spændende planteskole med et stort udvalg :)
De dyre akelejer stod i en temmelig stor potte...de andre mener jeg kostede 3 for 90 eller deromkring.
SletJa, Frenderup er en spændende planteskole.