lørdag den 16. april 2016

Planteekspressen fra Stevns...

...kunne man godt foranlediges til at kalde vores lille bil i morges:
Totalt proppet var den - med planter og sten....og et par brædder til højbedene.

Godt 08.45 ankom vi hos Henriette og så gik vi i gang med at læsse af. Efter en lille times tid vendte vi snuden hjemad igen; det kan da kun kaldes ekspres :)

Det var vist tredje gang vi var dernede, efter hun flyttede ind i det gule hus - og det er helt vildt imponerende, hvor meget hun allerede har nået i haven. 
 Hun har den fedeste havestil - og selvom hun først lige er gået i gang med at indrette haven, som hun ønsker den, så er den forlængst blevet til en "Henriette-have".
 Som det ses har hun rigeligt med jord - og mangel på planter. Det var derfor vi kørte sydpå i dag; jeg kom af med mit planteoverskud (Det, der kunne være i bilen!) og Henriette fik planter til haven. Ren win-win.
Det sjove er, at selvom hun fik temmelig mange planter, ja så kan det slet ikke ses i min have, at der er forsvundet nogle... :)

---

Hjemme i min egen have er der ikke sket det store de sidste par uger. Jeg har mest haft travlt med at "tynde ud" i planterne og potte op, når jeg har haft tid/energi til at gå i haven.

En enkelt ny ting er der dog sket: Jeg blev jo inspireret af Birgit Helbos foredrag - og derfor drog vi sidste lørdag endnu en tur ud til Frenderup Planteskole, hvor vi erhvervede os en opstammet ribs, som blev plantet i jordbær-højbedet. 
 Lige så erhvervede vi os et søjleæbletræ, der nu står plantet i rabarberhøjbedet.
Det er altså en smart måde at få flere planter ind i haven på - og få mere spiseligt også :)

---
Bare lige for at få det på plads: 
Jeg har valgt hovedsageligt kun at skrive om positive ting det næste stykke tid, da det gør mig glad - det gør snak om min stress ikke i samme grad, for nu at sige det mildt. 

Derfor har jeg heller ingen intentioner om at lade stressen fylde alt for meget her, men kan dog ikke love, den slet ikke bliver nævnt fremover.

Nu vil jeg smutte ind og tage mig en lur - vi har jo været tidligt oppe. Hvornår jeg får kigget forbi jeres blogge, ved jeg ikke, men det skal nok ske...på et tidspunkt. Savner da at følge med, men jeg må økonomisere med min energi for tiden.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det godt at du kan forsyne Henriette med planter uden at det kan ses i din egen have. Du har godt nok et stort overskud af planter. Godt du kun skriver om det der gør dig glad, det er det bedste, når du har det sådan.
    Godt du har haven og interessen for den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo efterhånden lært, at noget af det vigtigste i en lille have, er at udtynde i sine planter, fordi det ellers hurtigt kommer til at ligne noget af et vildnis. Noget jeg især oplevede i 2014, hvor jeg jo lærte kæresten at kende og derfor forsømte haven et par måneder ;) Kors for et roderi at få bund i.

      Ja, det er fantastisk jeg er så glad for min have, da det virkelig er - for nu at bruge et gammelt udtryk - vederkvægende for mig at rode i jorden.

      Desværre stormer det jo nærmest i dag, så det bliver vist mest indendøre jeg får lavet noget...men heldigvis kan jeg da også så indendøre :)

      Slet
  2. Anonym17.06

    Glimrende beslutning, Esther. Er sikker på, det vil virke positivt på processen også :) Og jeg er glad for, at du har overskud til at hjælpe Henriette. Det giver bare så god mening, at dine overskudsplanter vokser videre hos hende.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette

      Jeg er så glad for mine planter får lov at leve videre + de gør Henriette glad :)
      Det er sjovt, at det faktisk genererer lidt på glædeskontoen, når man hjælper andre lidt, selvom man selv ikke er i topform.

      Slet
  3. Henriette er heldig du er heldig - for de planter du har i overskud bliver du glad af at forære og Henriette bliver glad for dine blomster kan fylde hendes jord :-)
    Det må da absolut give en masse positiv energi.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten

      Du har helt ret - det er en fantastisk stor glæde at få lov til at give - og så Henriette blive så glad.
      Jeg bliver jo også glad fordi mine planter ikke dør, men får lov at bo i hendes (og andres) haver :)

      Ved ikke hvor meget energi det giver, men der er i hvert fald et lille overskud på glædeskontoen lige nu. Det er vigtigt, der er det det meste af tiden, da jeg meget nødig vil rammes af depression også. Det bliver man nemt, når man har haft depressioner før - og stress tiltrækker ofte depressioner. Derfor gør jeg altså hvad jeg kan for at have overskud - omend det er lille - på glædeskontoen.....nå ja..og så spiser jeg troligt mine "lykkepiller"*... så depressionen holdes på afstand.

      * Mine "lykkepiller" er et naturprodukt; udtræk af perikonplanten. Jeg har altid nægtet at tage "rigtige" lykkepiller, så min gamle læge anbefalede mig disse - og de virker.

      Slet
  4. Positiv energi er et must når man har det som dig. Hvor er det altså stort af jer at hjælpe Henriette med planter. Pas nu godt på dig :o)
    Stort Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda

      Tro mig, belært af erfaringen fra sidst jeg var nedlagt, så skal jeg nok passe på mig selv...det er derfor jeg fokuserer mest på ting, der gør mig glad.
      Det er derfor jeg vælger at skrive om positive ting på bloggen for tiden. Det er jo det "sjove" ved blogindlæg man selv har forfattet; De viser jo kun et øjebliksbillede...og slet ikke hele billedet.Når jeg genlæser nogle af mine gamle indlæg, mindes jeg hurtigt, hvordan mit humør ellers var den dag...hvad der ellers skete, selvom jeg ikke nævner det med et ord.

      Det er derfor jeg er så glad for at skrive på min blog; den fortæller mig så meget mere om mit liv, end "udenforstående" kan læse :)

      Så selvom jeg måske har en lortedag...så er det ikke sikkert det kan læses på bloggen.

      Hav en dejlig søndag. Knus

      Slet
  5. Sejt at du kørte til Rødby med planter! det ser ud til at det virkelig skabte glæde. Se! Haveterapi virker på alt og alle! Hilsner

    SvarSlet