onsdag den 27. april 2016

Sikke et vejr!

Vågnede op til snevejr i morges! ØV altså. Ikke lige det, man har lyst til at se på, når man kigger ud af vinduet.
Nå, men ellers er det jo ikke fordi her sker særlig meget.
Jeg var til 1. samtale hos en coach i mandags - og hun virkede meget kompetent - dejligt.

Hun sagde bl.a. at når man er så stressramt som jeg er, så skal jeg ned i gear og have RO...ergo fik jeg et par ting at huske på - og leve efter de næste par uger:
  • Jeg må ikke tænke på jobbet de næste par uger - det er godt nok ikke nemt!
  • Jeg må max. lave een ting om dagen (Altså ikke noget med f.eks. at futte ud i haven og knokle løs hele dagen og blive frustreret over det jeg ikke når.)
  • Jeg må ikke presse mig selv til at lave noget som helst jeg synes jeg "burde" lave. Den ene ting jeg må lave om dagen, skal være drevet af lyst.

Jeg har næste samtale i næste uge.

Det er vist meget godt med det dårlige vejr alligevel , for så gider jeg jo slet ikke gå ud og lave noget. Haha. 

Faktisk får jeg ikke rigtig lavet noget som helst...udover at se en del fjernsyn - og sove ret meget.
 Yellow Cheerfulness - den første er næsten sprunget ud nu.

 Jeg har næsten ikke siddet ved computeren, hvilket nok er meget sundt. Det betyder så også jeg er "bagud" med bloglæsning - men da jeg ikke må sige til mig selv, at jeg "burde" få læst op på blogs/besvare jeres søde kommentarer...så må jeg jo vente med det :(

Mandag var jeg først hjemme fra skolen og coachen ved 15-tiden, så jeg var bare træt resten af dagen.
Tirsdag - altså igår - fik jeg sørme lavet en smule, fordi jeg ikke kunne lade være; jeg havde lyst til det - og det blev så dagens projekt:

Jeg fik omplantet en del af mine frølinger, bl.a. tomaterne. Det tog godt to timer - og så lavede jeg ingenting resten af dagen.

 Så er der fyldt godt op i køkkenvindueskarmen.
I dag, onsdag,  har jeg haft besøg af svigerinden og været til fodpleje - så det var dagens program.
I morgen står den vist bare på "ingenting" hele dagen.

Her til sidst vil jeg lige vise den dekoration jeg lavede til blomsterbinding (en brudeslørskugle) - jeg gav den til min søster, som fødselsdagsdekoration :)
Nu vil jeg til gengæld gå i seng - jeg har "for en gangs skyld" fået hovedpine...så...godnat.

6 kommentarer:

  1. Det lyder som en god coach med gode idéer til dig, sov godt.

    SvarSlet
  2. Det er godt du lytter efter coachen, det skal du huske at blive ved med også når du begynder at få mere overskud.
    Og vejret er jo helt med dig så du ikke futter ud i haven. Jeg tror nemlig ikke du vil kunne hold dig i ro hvis du kom derud :o)
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  3. Ja det er svært men godt du lytter efter hende og dig selv, og kroppen skal jo nok sige stop!
    Nej vejret er øv, men det er jo også godt så går du jo ikke bare derud.
    Pas godt på dig selv og det med blog læsning forsvinder jo ikke, de ligger bare og venter på dig.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
  4. Dit indlæg får mig til at reflektere lidt over, hvad vi i grunden forstår ved at "lave noget". At klippe tånegle er helt klart en opgave, der skal overstås, for mig, mens f.eks. såning af frø eller vanding af planter sjældent opleves sådan.

    SvarSlet
  5. Hej Esther.Godt med en god coast der kan fortælle dig hvad du skal.
    Og kan da høre at du nu slapper lidt bedre af.At prikle er jo også afslapning.
    Men undre mig lidt over hvordan i skal spise jer gennem alle de tomater.
    Så ned i gir og god dag Knus Jette

    SvarSlet
  6. God bedring og pas på dig selv. Haven kan sagtens klare en sæson uden at blivet passet og plejet og måske vil nye planter dukke op uventede steder - lad det gro og prøv at nyde det:-)

    SvarSlet