lørdag den 27. april 2013

De først-udsprungne tulipaner er en overraskelse

Der er godt nok vendt op og ned på meget i haven i år, synes jeg, pga. den laaaaaaaange vinter.

F.eks. plejer de første tulipaner, der springer ud at være de botaniske:


Her fra d. 2. april 2011


...og her fra 12. april 2012

Dernæst begynder de andre tulipaner at springe ud, men sådan er det altså ikke i år. Mange tulipaner står med knopper, her f.eks. de nye Queen of night:


De botaniske har også knopper, men er ikke nær så langt fremme. Mystisk. De står samme sted som sidste år, men er alligevel bagud.

Årets først-udsprungne tulipaner er nogle orange, den tidligere ejer har sat i forhaven:



Jeg ved ikke, hvad den hedder, men vil da gerne finde ud af det, så hvis du ved det, må du meget  gerne fortælle mig det :)

Har googlet og der kan måske være tale om den botaniske 'Toronto'?

...og så har jeg forøvrigt lige kvast årets to første liljebiller! De sad ikke en gang på mine liljer, men på mine vibeæg?!

P.S. Er Blogger ikke temmelig længe om at uploade fotos for tiden?

2 kommentarer:

  1. Jeg oplever som dig, at tingene er lidt anderledes i haven i år. Du må bo i et veritabelt tulipanparadis, når de springer ud.

    SvarSlet
  2. Dejligt at jeg ikke er den eneste, der har en "mærkelig" have i år :)

    Jeg er ret spændt på de der tulipaner. Lagde 700 sidste år og i forvejen var der nok ca. 100-150 (7-8 slags). De fleste af dem står dog i mine højbede, da jeg ikke nåede at få dem i bedene.

    Regner dog med at flytte nogle af dem i morgen - for der skal da et par stykker i det just omlagte bed. Skal dog lige have kigget gamle bloginlæg igennem, så jeg kommer til at tage de rigtige :)

    SvarSlet