torsdag den 25. april 2013

Dagens have-indgreb... ;)

Ah, det gjorde nu godt at knokle løs ude i haven.

Inden jeg gik i gang, var jeg dog lige forbi Haarlev Planteskole og betale mit paradisæbletræ. Indehaveren, Abas har lovet at køre det hjem til mig en af dagene. Dejligt, for det var ikke lige til at have i cykelkurven ;)

Æbletræet skal stå i "lagkagebedet".... det bed, der sidste sommer så således ud:





Bedet blev etableret i 2011 som midlertidigt" bed", men allerede sidste år begyndte det at se "forkert" ud, men jeg fik ikke nået at gøre noget ved det.

Det gik jeg så i gang med at ændre i dag - her bedet FØR jeg gik i gang:


I midten kan måske anes en sølvgrå "vissenpind" - det er den gråblad, jeg såede for to år siden.

Den overlevede vinteren 11/12 og voksede sig pænt stor sidste år. Da jeg så gravede den op i dag, så jeg til min store forundring, at den havde en lille grønt skud allernederst?!

Nu ved jeg jo ikke, om den kan klare omflytningen - men i så fald er jeg da temmelig forbløffet over dens livsvilje. Mig bekendt er den normalt kun halvt hårdfør - og vores sidste to vintre har da været temmelig kolde?? Skulle den gå hen og dø, gør det nu ikke så meget. Jeg har jo sået gråblad i år - og der er vist omkring 50 små planter nu.

Tilbage til bedet :)



Jeg er endnu ikke færdig med at grave planter op - og ved heller ikke helt, hvor jeg skal gøre af dem, hvis jeg ikke kan få alle presset ned i de midlertidige bede.

Deres midlertidige bede har jeg lavet i to pallerammer med fiberdug i bunden og så jord i.


Som det ses på billedet herunder, er jeg heldigvis nået igennem en stor del af det.

Så, hvis vejret ellers er med mig i morgen, skal jeg have gravet det sidste op, og dernæst luget bedet grundigt....og SÅ kan jeg gå i gang med "det sjove"; anlæggelsen af et stenbed, plantning af æbletræet (når det bliver leveret) og generel tilplantning af bedet.


Katten skulle naturligvis undersøge den der nye kasse midt på græsplænen... ;)


Nu er jeg til gengæld også temmelig bombet ,så om lidt vil jeg kravle under dynen - med det nye "Alt om Haven" - så må jeg få læst op på diverse blogs i morgen tidlig.
Godnat :)

2 kommentarer:

  1. Sikke en iver Det er altid mest spændende, når man når til at etablerer noget nyt. Jeg kan godt forstå at du glæder dig til at komme i gang med det. Sikke en service at få træet leveret. Jeg kan godt se at det er lidt af en udfordring, hvis man er på cykel. Så er det jo godt at du har en hjælpsom gartner. Jeg glæder mig til at se resultatet af din store indsats.

    SvarSlet
  2. Det er altid dejligt at bruge sig selv fysisk :-) Jeg bearbejder udfordringer og kommer af med en masse i sådan en proces...
    Dejligt at se hvilken fremgang og det bliver skønt at høste resultaterne gennem sommeren :o)

    Rigtig dejlig Store Bededag - Kram herfra Oddstyle

    SvarSlet