Da jeg (også) i år har fødselsdag på en hverdag (på tirsdag) var familien inviteret til brunch i går kl. 10.30.
Som det fremgår af billedet var det ens egen fejl, hvis man gik sulten fra borde: Tebirkes, ciabattabrød, rugbrød, melon m. parmaskinke, græsk yoghurt m. ahornsirup og ristede havregryn, røræg, stegt bacon, små pølser, 3 slags ost, frugt, marmelade, pålægschokolade, tzatziki, olivenmix, fetaost, hvidløgspølse, salami med parmesan, tomater, agurk og salat.
Eftersom jeg jo som sagt fylder år på tirsdag, fik jeg selvfølgelig også gaver, bl.a.:
En Benno reol (til DVD'er)
en thailandsk tulipanplante
200 kr
4 pakker ørepropper
en hovedpude
en røgalarm
NU SKIN Liquid Body Lupra
Min mor og hendes mand overnattede her og tog afsted for ca. ½ time siden. Speedy render stadig lettere angst rundt og er endnu ikke helt overbevist om, at vi atter er alene i huset. Denne gang lykkedes det forøvrigt min mor at se Speedy og sandelig også at snakke en smule med Capriccio - så nu kan hun ikke mere påstå, at jeg ikke har kat *G*
Speedy nåede forøvrigt kun at smadre en enkelt lysestage - i et pludseligt panikanfald - mens de var her *G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar