2006-12-16 00:30:33
2006-12-15 22:30:33
Ikke nok med at det var skønt at være i Berlin igen - og i særdeleshed at være der uden elever - vejret var sandelig også med os; det øsregnede da vi landede i Tempelhof - men da vi havde fået vores bagage, og gik mod U-Bahn'en holdt regnen op! Og så havde vi ellers tørvejr - og sågar solskin en gang i mellem - i al den tid, vi befandt os i byen. Regn fik vi til gengæld rigeligt af, da vi landede i Kastrup i går aftes!!! Til forskel fra de andre gange jeg har været i Berlin, var det meget begrænset, hvad jeg havde med hjem af læsestof denne gang. Bøger om Berlin synes jeg nemlig jeg har rigeligt af og så var det noget mere interessant at anskaffe mig lidt "italiensk materiale" i stedet for. Bl.a. Asterix på italiensk :o) Det blev dog til en smule lekture på tysk - en roman om Kejser Augustus og så to DVD-film - på tysk: Das Leben der Anderen - en helt klart anbefalelsesværdig film. Har set den her til aften og jeg kan godt forstå den har vundet en hel del priser, den er skisme god og kan kun anbefales! Michael Strogoff - Der Kurier des Zaren - er den anden dvd. Da jeg fik øje på den, var der bare SLET ingen tvivl i mit sind. Den måtte jeg bare eje! Dén og "Against the wind" har været de to TV-serier jeg allerhelst ville have på dvd, men aldrig troet jeg ville få.....og tænk...nu har jeg begge to! Det kan man da kun blive i godt humør af :o)
0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar