søndag den 29. april 2007
Skrub så i seng!
2007-04-29 22:12:43 2007-04-29 20:12:43 Det ligner ikke noget stadig at sidde foran skærmen kl. over-22, når du skal op kl. 5, Esther! Så sluk for dyret og kom i seng - dine aner render sgu ingen steder! *klik*
Smuk søndag
2007-04-29 10:44:40 2007-04-29 08:44:40 Godt nok en kort en af slagsen, da jeg skal møde ualmindelig tidlig i morgen - kan så trøste mig med at have fri både tirsdag og fredag i denne uge :) Har heller ikke rigtig noget forberedelse, der absolut skal laves her og nu. Så kunne jeg selvfølgelig kaste mig over prøveoplæggene til årets tre prøver, men jeg er allerede færdig med de to engelskprøver og godt i gang med den tyske...så jeg har faktisk helt fri, fri, fri i dag :o) En underlig fornemmelse. Men okay, der er da stadig et badeværelse, der skal rengøres - men lige nu vil jeg dog hygge mig lidt med nogle slægtsbiografier - og senere skal jeg naturligvis udenfor - det er jo perfekt trillevejr :)
lørdag den 28. april 2007
Ris til egen r..
2007-04-28 18:56:17 2007-04-28 16:56:17 Tja, jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke har været så god til at købe alle TV•2's albums igennem tiden. Jeg har "glemt" det siden midten af 90'erne og frem til "De første kærester på månen". (Ok, har da også TV•2 hits-boksen) Og, når jeg nu snart skal opleve dem live igen, så dur det bare slet ikke, hvis jeg ikke kan skråle med på ret mange af sangene, så derfor har jeg lige investeret i 3 af de gamle albums: "Yndlingsbabe", "Amerika" og "På kanten af småt brændbart". Selvfølgelig kender jeg et par af numrene (takket være "TV•2 hits") - men langt de fleste titler siger mig ikke noget; sikke noget sjusk! Det må jeg have rettet op på! Så nu skal der bare høres TV•2 i tide og utide frem til koncerten *G* (Er gået i gang!) Har jeg nævnt, at jeg glæder mig helt vildt?
Ildkatten er tilbage!
2007-04-28 14:46:29 2007-04-28 12:46:29 YES - så har jeg igen "ild i manken" og hårfarve og temperament stemmer atter overens *G*
Ventetid
2007-04-28 12:14:44 2007-04-28 10:14:44 Med manken indsmurt i henna er mine udfoldelsesmuligheder lettere begrænset de næste par timer. Heldigvis er sådan en computer jo en tidsrøver af dimensioner; det er sjovt og tiden går så dejlig hurtigt. Ventetiden i dag fordrives med lidt oprydning i slægtsforskningsmappen på pc'en. Den er efterhånden temmelig rodet med alle de slægtsgrene, der efterhånden er kommet til, så det må jeg hellere få lidt orden på inden det bliver helt uoverskueligt. Desuden får jeg snart besøg af en garvet slægtsforsker, der skal hjælpe mig med at få sammenkørt de tre databaser jeg har - helst uden der går kage i det *G* - og så gør det jo ikke noget, at det virker som om jeg har orden i alle dokumenterne! ;o)
Nyt hår om 2 timer
2007-04-28 11:52:55 2007-04-28 09:52:55 Ah - det bliver rart! Har længe trængt voldsomt til at få gjort noget ved manken, men med alle de mc-udgifter i april, var der ligesom ikke råd til frisørbesøg også. Det fik jeg dog gjort noget ved i torsdags og det hjalp allerede betragteligt, men prikken over i'et er nu, når det dernæst har fået en god gang farvelade. Henna, naturligvis. Jeg elsker den gnistrende, røde farve mit hår får. Derfor sidder jeg nu med manken indsmurt i "henna-mudder" og venter på at klokken bliver 14, hvor jeg kan få skyllet "mudderet" af.
...så kan jeg jo lige så godt stå op!
2007-04-28 09:05:43 2007-04-28 07:05:43 Troede ellers jeg ville sove længe i dag - men sådan skulle det altså ikke være. Kl. 7.30 var jeg allerede oppe og i gang med den ugentlige rengøring. TV•2 fylder stuen med god musik og hold da helt op, hvor jeg glæder mig til den koncert! Det bliver så fedt at se dem live igen.
fredag den 27. april 2007
Ah -en bogpakke :o)
2007-04-27 16:55:04 2007-04-27 14:55:04 Jeg endte med at vælge Sara Blædels "Kald mig prinsesse", dengang jeg var sådan i tvivl - og i dag ankom bøgerne så. Så - lige så snart jeg er færdig med de igangværende læserier, så vil jeg kaste mig over nyerhvervelserne. De to andre bøger er Bjarne Reuters "Løgneren fra Umbrien" (Der skulle jo være et italiensk islæt i pakken *G*) og sidst, men ikke mindst, den aldeles fabelagtige "Jordens søjler" af Kenneth Follett. Åh - det er skønt at have så meget læsestof til gode :o)
Genhør med TV•2
2007-04-27 16:14:56 2007-04-27 14:14:56 Det der med at gå til koncert er jo ikke noget, jeg gør ret tit. Faktisk kan jeg i skrivende stund slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været til koncert, men det skal nok passe, at det var en gang i '97 eller '98. Min sidste TV•2-koncert ligger endnu længere tilbage; det var i november '88! Det får jeg så rådet bod på nu. I næste måned skal jeg nemlig til TV•2-koncert sammen med en del af mine kolleger :o) ...og jeg glæder mig, ja, jeg gør! Så - de næste par uger må jeg hellere få genoptrænet min TV•2-sangtekst-hukommelse :o)
torsdag den 26. april 2007
Ikke mig
2007-04-26 16:24:29 2007-04-26 14:24:29 En kort update: Så blev spændingen udløst - og jeg var ikke den uheldige. De sidste par uger har jeg jo haft rigtig god tid til at tænke - og på trods af ovenstående resultat, færdiggør jeg da det projekt jeg har startet - og så må vi se, hvad jeg beslutter mig for i den sidste ende.
tirsdag den 24. april 2007
Mens vi venter...!
2007-04-24 18:43:11 2007-04-24 16:43:11 Der er stadig ingen afklaring på jobsituationen - den kommer måske i morgen - men nu er jeg da - næsten - ligeglad. Har nemlig taget sagen i egen hånd - og har derfor ikke megen tid til blogning i de her dage.
søndag den 22. april 2007
Det var den weekend!
2007-04-22 22:14:23 2007-04-22 20:14:23 Når fredag eftermiddag og aften går med fabrikation af prøveoplæg, lørdag med fest og søndag med fødselsdag - så er sådan en weekend godt nok hurtigt overstået...!
lørdag den 21. april 2007
Te'løk søs!
2007-04-21 10:50:58 2007-04-21 08:50:58
Stort til lykke til min søster, der fylder år i dag :o)
Stort til lykke til min søster, der fylder år i dag :o)
tirsdag den 17. april 2007
Det pyntede jo gevaldigt!
2007-04-17 21:14:46 2007-04-17 19:14:46 Så fik mc'en nye lyddæmpere og forrør - og der kan både ses og høres forskel :o) Der er ingen tvivl om, at også udstødningsrøret har godt af en udskiftning. (Hvis nogen skulle være i tvivl, er det det gamle øverst!)
Da forrørene kom af og tæringen i begge rør - rigtig kunne ses, blev jeg endnu mere glad for at jeg valgte at bruge så mange penge på nye dele.
Bare se her -> totalt utæt rør - ikke noget at sige til, at jeg fik blæst varm luft på foden, når jeg kørte! (Egentlig behageligt i koldt vejr, men ikke anbefalelsesværdigt.)
Hele operationen tog kun godt 1½ time og hvor er jeg bare tilfreds med resultatet:
Det ser rigtig godt ud - og for pokker da, hvor det lyder godt, når jeg kører ;o) ...og så mangler jeg egentlig bare lige også at takke klubkammeraterne for assistancen her på bloggen -
Tak gutter! :o)

mandag den 16. april 2007
På falderebet
2007-04-16 19:54:24 2007-04-16 17:54:24 Skulle lige en tur forbi en enkelt hjemmeside, inden sengetid - og hvad læser jeg så der?
"På baggrund af det gode økonomiske resultat har LB besluttet at udbetale en medlemsbonus til alle medlemmer, der havde forsikringer i kraft ved udgangen af 2006, og som fortsat har dem i kraft, når medlemsbonussen udbetales til oktober. Det samlede bonusbeløb vil andrage cirka 116 millioner kroner. Som et gensidigt forsikringsselskab ønsker vi på denne måde at tilgodese alle medlemmerne, der har medvirket til det gode resultat", lyder det fra bestyrelsesformanden Knud Erik Bang.Hurra for min ulykkesforsikring :o)
Hvad gør man en mandag aften...
2007-04-16 19:45:32 2007-04-16 17:45:32 ... når man allerede kl. 18 kan mærke, at man kun fik sovet 4½ time natten før? Ved ikke om andre forsøger at holde sig vågen til 22-23 tiden, jeg gør i hvert fald ikke - jeg går i seng :o)
85 km
2007-04-16 16:50:43 2007-04-16 14:50:43 ...var hvad hjemturen fra jobbet blev forøget med. Skulle jo lige en tur forbi reservedelspusheren og hente pakninger til udstødning/forrør. De ekstra km generede mig nu ikke på nogen måde - tværtimod. Hvis ikke det var fordi jeg var træt og havde en del forberedelse til i morgen og onsdag, så trillede jeg sikkert rundt på vejene endnu ;o)
søndag den 15. april 2007
Filmoprydning
2007-04-15 22:40:23 2007-04-15 20:40:23 Jeg er så småt gået i gang med endnu en VHS-oprydning. Jeg er stadig kun i gang med købefilmene. De fleste af dem skal "lige" overføres til DVD, før de har aftjent deres værnepligt her i hytten og det er muligt, jeg beholder et par af dem, når der er blevet plads i skuffen. Pt. er den nemlig (over) fyldt med VHSbånd med diverse tvoptagelser, der skal gennemses før kassation. Noget siger mig, at jeg ikke har nogen undskyldning for at kede mig foreløbigt ;o)
Den der "Sex and the City"
2007-04-15 18:11:02 2007-04-15 16:11:02 Den serie har jeg aldrig set. Nu har jeg dog fået muligheden for at se den - veninden har nemlig investeret i boksen, og jeg må godt låne, når hun har fået set den færdig. Så må vi jo se, om den kan fange mig. Lige umiddelbart tror jeg, der er alt for meget "gå-helt-vildt-meget-op-i-tøj-og-sko" i den, til at jeg vil blive begejstret, men veninden siger den er ret sjov, så jeg giver den en chance.
Snart er det slut...!
2007-04-15 16:20:28 2007-04-15 14:20:28 Snart kan jeg forhåbentlig se en ende på min "spare-på-600'eren-kørsel". Jeg kan godt trille rundt med tærede forrør, men jeg vil nu gerne lige have de nye dele på, før jeg kører for meget på den.
Hvis jeg er heldig, så kan jeg hente de manglende pakninger i morgen, eller senest tirsdag, og så vil et par af gutterne godt hjælpe mig med udskiftningen tirsdag aften.
Ny lydpotte
Nyt forrør Så, jeg må hellere sørge for ikke at have noget forberedelse, der skal laves tirsdag aften - for da skal jeg være i klubbens værksted :o) Selvom kørslen således er begrænset p.t. så formindsker det nu ikke min glæde ved atter at have min elskede motorcykel ude af vinterhiet :o)
At vide den er MIN gør mig helt vildt glad :o)

Morgentoilette
2007-04-15 11:07:31 2007-04-15 09:07:31 Når kræene har fået deres morgenmad, er det morgen-vasketid. Den slags foretager Capriccio sig helst siddende på min seng.
Så behøver han nemlig ikke flytte sig for at få sin formiddagslur.
At der så oven i købet er en solstribe at ligge i for tiden - det gør ikke spor :o)
Så behøver han nemlig ikke flytte sig for at få sin formiddagslur.
At der så oven i købet er en solstribe at ligge i for tiden - det gør ikke spor :o)
lørdag den 14. april 2007
Endelig mad!
2007-04-14 19:56:37 2007-04-14 17:56:37 Indenfor har kattene ligget og snuet det meste af dagen, men da jeg - endelig - gik indenfor her til aften, gik der ikke mange sekunder før de sad klar til fodring :o)
Ingen motorcykeltur i dag
2007-04-14 19:47:13 2007-04-14 17:47:13 Bortset fra kørslen til supermarkedet tidligt i formiddags, har jeg slet ikke været ude at trille i dag. Jeg har ikke haft tid. Jeg blev ikke en gang specielt fristet, når den ene mc efter den anden buldrede forbi ude på vejen. Jeg havde nemlig sat mig for at få luget i mit staudebed. Det var ualmindeligt tiltrængt!
Det var også hårdt arbejde. Sådan noget græs, der vokser i kanten af et bed, kan være temmelig genstridigt at få fjernet. Derfor er jeg heller ikke helt færdig med at rense bedkanten endnu. Men - der kommer jo nok også andre havedage.
Til gengæld har jeg bortskaffet 5 spandfulde solsikkekerne-skaller. Der lå et 8-10 cm lag i det meste af bedet, hvilket jo ikke er så underligt, eftersom fuglefoderpladsen er placeret midt i bedet ;o)

fredag den 13. april 2007
Det var da imponerende hurtigt!
2007-04-13 15:37:00 2007-04-13 13:37:00 Jeg bestilte jo TDC-TV d. 14. marts. Forleden ringede jeg og rykkede dem, da jeg endnu ikke havde fået en dato for installeringen. Den har jeg så modtaget pr. mail for 5 minutter siden. Så nu skal jeg ikke vente så længe mere. Allerede d. 21. maj får jeg det installeret! Jeg er meget imponeret over den hurtige ekspedition....!
Verden er lille
2007-04-13 13:53:36 2007-04-13 11:53:36 Hvem skulle nu have troet det? En gang i tidernes morgen hang jeg meget ud på Forumchatten. Vi snakker 1997-99 eller deromkring. Altså længe siden. Derfor finder jeg det også ret morsomt, at jeg for 10 minutter siden, efter at være blevet spurgt:
"Chattede du meget på Forumchatten under navnet ......?"fandt ud af at jeg har boet på samme vej som en anden gammel Forumchatter siden 2003! Verden er dælme lille *lol*
onsdag den 11. april 2007
Blomster til "Tudse"
2007-04-11 20:59:20 2007-04-11 18:59:20 Da jeg var et smut forbi Føtex i dag, røg der lidt blomsterløg/knolde ned i kurven. Det der gerne skulle udvikle sig til en smuk, hvid fresie og en ordentlig bunke blå iris kom med mig hjem og blev straks puttet i krukker og nu er det så bare at vente på der sker noget. Til "Tudse's have" (læs= det jordstykke, hvor den åbenbart bor) har jeg købt en stor pose tallerkensmækker-ærter, som skal såes i løbet af weekenden.
Selvom jeg stadig synes tudsen er klam (at røre ved), så synes jeg nu alligevel der er lidt "nuttet" over den på ovenstående billede og forøvrigt er det vist godt at have sådan en fætter i sin have. Den skulle jo kunne gøre et pænt indhug i sneglebestanden - og dét er jeg ikke ked af!

Derfor!
Da afgørelsens time nærmer sig, ville jeg lyve, hvis jeg påstod, at min humør er som det plejer; i top. Ikke desto mindre fik humøret et gevaldigt spark opad i mine timer i dag og jeg blev atter mindet om, hvorfor det er så fedt at være lærer - trods alt!
Sidste emne i engelsk i år er Australien. Som det første skulle klassen brainsstorme "Australia" gruppevis og til min store - positive - overraskelse deltog alle elever i samtlige grupper aktivt i den disciplin. Dét er jeg dælme ikke forvænt med!
Næste punkt var så gruppearbejde om forskellige emner - og her blev jeg igen overrasket umådelig positivt; ALLE elever (også de, der normalt foretrækker at msn'e fremfor at lave skolearbejde i det øjeblik de sidder ved en pc) gik i gang med at søge efter oplysninger, nogle begyndte på PowerPoint'en, andre lavede cue cards osv.
Sådan gik hele timen - der var ingen - siger og skriver ingen - der lavede noget "udenoms", der var koncentreret emnearbejde over hele linjen. Så gider man altså godt forkæle ungerne med et afsnit af "Against the Wind" i morgendagens time :o)
P.S. Eleverne fik naturligvis at vide, at deres indsats i dagens timer var en af grundene til, at jeg synes, det er fedt at være lærer. Det manglede da bare andet!

tirsdag den 10. april 2007
Det ser næsten for godt ud...
2007-04-10 18:08:26 2007-04-10 16:08:26 ...til at være sandt. Men - jeg vælger nu at tro på det :o)
Sådan et vejr skal jo nydes på den ultimative måde, og derfor overvejer jeg da også at trille en weekendtur på 600'eren, selvom den har hul i forrøret. Det varer jo lige et par uger inden den har fået monteret ny udstødning + forrør og hvem siger vejret er lige så godt på det tidspunkt?

mandag den 9. april 2007
Alene igen
2007-04-09 17:08:27 2007-04-09 15:08:27 Det er noget Speedy sætter pris på; at han endelig er alene med mig og Capriccio igen. Han er bare ikke god til at have gæster i huset. Godt nok overvandt han en del af sin frygt og de sidste par dage turde han sørme sidde i vindueskarmen i stuen. Men hvis veninden kom tættere på end 5 meter, så var han lynhurtigt strøget ind under sengen igen - til venindens store irritation - for så atter at returnere efter et par minutter, for nysgerrig dét var han jo - om det så var farligt eller ej. Tossede kat ;o) Jeg nyder også atter at være alene. Det har været nogle rigtig hyggelige dage, og jeg gør det gerne igen, men det er nu rart at være alene igen. I løbet af disse dage lykkedes det mig også at fortrænge alt, der har med jobbet at gøre, men nu begynder tankerne om det ubehagelige atter at melde sig. Pokkers også.
Abonner på:
Opslag (Atom)