Indrømmet - det er ekstra anstrengende at starte et nyt sted efter en sommerferie, fremfor på sin gamle arbejdsplads.
I hvert fald er jeg nødt til at nuppe mig en 40 minutters eftermiddagslur, når jeg kommer hjem, ellers har jeg ikke energi til min forberedelse.
Status efter de første tre undervisningsdage er, at jeg har det rigtig godt og ikke et splitsekund, har ønsket at være tilbage på min gamle skole :o)
Det øger jo også kun tilfredsheden at høre elever-der-indtil-nu-har-hadet-tysk sige følgende ved timens slutning:
"Vi har lært mere i dag end hele sidste år" og "Ai, har vi først tysk igen på fredag?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar