Synes jeg har hængt mere eller mindre vandret i luften siden i går morges, hvor skoleåret startede: Syvogtredive ting, der lige skal tages stilling til, et møde med kollegaer, der lige skal aftales, en pause, der bliver brugt til et møde, et møde om eftermiddagen....
Derudover skal der hentes mapper, bøger etc. foruden undervises...osv. osv...men trods travlheden, er det superskønt at være tilbage på jobbet, sammen med kollegerne og ikke mindst - sammen med ungerne!
For første gang i 8 år skulle jeg jo IKKE tage imod en ny klasse, men derimod vende tilbage til en klasse, jeg allerede har haft i et år. Det var en ualmindelig dejlig oplevelse, skulle jeg hilse og sige!
Den gensynsglæde, der strømmede imod mig i går morges, da jeg trådte ind i klasselokalet, var så stor og fantastisk, at jeg nærmest blev høj af den :)
De var bare så positive og glade, så selv da jeg fortalte dem lidt om alt det, vi skal nå af opgaver i løbet af skoleåret, tja, så brokkede de sig ikke rigtigt.
Det virkede mere som om, de bare tog det til sig; at i år bliver et knokleår :)
Jeg tillod mig ovenikøbet at give dem lektier for (Den allerførste skoledag! - de kan jo lige så godt vænne sig til, at de nu går i ottende!) og selv da var det kun småt med brokkeriet; I stedet gik de bare i gang med opgaverne!
Jo, der er slet ingen tvivl i mit sind: At uanset hvor udskældt lærerstanden til tider bliver fra flere sider, så er det helt klart samværet med ungerne, der gør, at jeg stadig er lærer, nu på 13. år.
Der er intet mere livsbekræftende end samværet med børn og unge mennesker (Det skulle da lige være en god motorcykeltur! *G*) og når man, som jeg, er beriget med en så skøn klasse, jamen så kan man da ikke andet end elske sit job :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar