mandag den 12. april 2010

Så er starten gået...

... til et forsømt forår. Forsømt i den forstand, at der næppe bliver megen tid til "afslapning" med motorcykelture, film, håndarbejde, havearbejde og/eller bloglæsning/skrivning (Bortset fra diverse overspringshandlinger!) de næste par måneder. Foruden den almindelige skoleforberedelse inklusiv retning af en engelsk og en dansk stil, diktat og læseprøve er to-do-listen temmelig lang. Jeg nævner i flæng: April
  • Oprydningsdag i klubben og derefter til fødselsdag
  • Forberede og afholde fagdage med særligt indhold
  • Jubilæumsfest i klubben (Godt jeg ikke drikker!)
  • Aflevere årskarakterer ( 1 dansk-, 1 engelsk- og 2 tyskhold)
  • Aflevere tekstopgivelser (Dansk og engelsk - evt. også tysk)
  • Udtrækning af prøvefag
  • Klargøre fordybelsesområder til afgangsprøven i dansk
Maj
  • Skriftlige prøver - rette skriftlig fremstilling (dansk), retstavning og læseprøve. Evt. også engelsk. Har ca. 8 dage til det hele.
  • Hjælpe min faster med at flytte fra hus til plejehjem
  • Konferere skriftlige karakterer med censorer
  • Finde tekster, film, billeder etc. der er egnede til elevernes prøveoplæg (B-prøven i dansk)
  • Færdiggøre mundtlig engelskprøve
  • Færdiggøre danskprøveforberedelser
  • Forberede tyskprøve
Juni Mundtlige prøver starter 31/5 - har minimum 2 x 2 dage som eksaminator + et ukendt antal censorater (Bliver offentliggjort 3/5) Der er vel forståeligt, at jeg glæder mig voldsomt til d. 25. juni?! P.S. Hvis jeg så skulle være heldig at få tilbudt en bolig inden længe, flytter jeg altså tidligst i juli - det er helt sikkert ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar