Scenario 1: Vi står ude på stien og kigger på min motorcykel. (Kører stadig på den lille sølvgrå, da den røde endnu ikke er færdigrepareret - tak, askesky!) Nevøen (2½ år) står og kigger lidt og så kommer det:
- Du kør' på forkert modocykl - den plejer være RØD!Imponerende! Knægten har altså ikke set mig på mc siden august måned! Scenario 2: Vi står stadig og kigger på motorcyklen og jeg peger på logoet og siger:
- Her står Yamaha - det er motorcyklens mærke.og nevøen replicerer:
- Der står Yamaha på den!Lidt senere fortæller jeg ham, hvad de forskellige ting er: karburator, gearskifte, støddæmper.... etc.... og så kommer det fra en pegende nevø:
- Rådt! (=rust!)...og det har han ret i ;o) Det er jo en vintercykel. Scenario 3: Indendøre har han linet en stor del af sine biler op i række på sengen og fortæller mig om dem, mens han omorganiserer bilparken (+ den ene mc han har) Jeg siger:
- Du har godt nok mange biler, hva'? - Ja! - Men du har kun en motorcykel. Du skal da have nogle flere motorcykler... - (Med eftertryk) Dét vil jeg meget gerne!Er der noget at sige til, at hans moster er helt vild med ham?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar