søndag den 11. april 2010

Kreativ Hobbymesse i Roskilde - igen igen

For tredje gang i træk var veninden og jeg på Kreativ Hobbymessen i Roskilde.

 Der er ingen tvivl om, at forårsmessen byder på mange flere stande end efterårsmessen, så fremover nøjes vi med forårsmessen, for det er helt klart den mest spændende.

Der er begge de to små haller fyldt med stande. Om efteråret er det kun mellemgangen og den ene hal. Desuden er det jo også begrænset, hvor meget nyt der er fra gang til gang.

Rigtig mange af standene havde vi set før.

 



For en gangs skyld lykkedes det mig også at begrænse indkøbene, selvom der var mange fristelser. Flere gange stod jeg med tingene i hånden og skulle til at finde pungen frem, da min indre (dejunking- ??) stemme sagde:
Har du plads til det og har du i det hele taget brug for det?
I de fleste tilfælde lagde jeg så tingene tilbage. Lidt indkøb blev dog til: Det er jo ikke fordi jeg hækler, men hæklenåle er eminente til at samle tabte masker op med - og når de så kun koster 5,- stykket...! Det er heller ikke fordi jeg mangler knapper, men disse smukke - skåret i oliventræ - måtte bare med hjem og så dyre var de da heller ikke. 7,-/stk. De passer perfekt i farven til det garn jeg købte i Sverige.

 

Sidst, men ikke mindst, købte jeg sandelig en strikkeopskrift inkl. garn. Godt nok har jeg ualmindeligt svært ved at læse og forstå en opskrift, men jeg fik demonstreret teknikken så grundigt, at selv en ekstremt visuelt anlagt person som jeg, faktisk fattede det.

 

 Om jeg så også kan, når det kommer til stykket, det må tiden vise. Mine tidligere besøg på Kreativ Messen kan ses her: Forår 2009 Efterår 2009

Ingen kommentarer:

Send en kommentar