For andet år i træk var have-veninden og jeg at finde på havemessen i Hyllie ved Malmö.
I år var havedelen udvidet så tilpas meget, at man næsten ikke bemærkede, at den - igen - lå inde midt i hus/villa-messen.
Det betød også, at der var mere at kigge på i år, for slet ikke at tale om mange flere fristelser...! Og jeg lod mig friste, I guder, hvor jeg lod mig friste...og hvor var det aldeles pragtfuldt!
Peter Englander (Kan anes på to af de ovenstående fotos), som bl.a. er kendt for Apotekarns Trädgård i Simrishamn havde også en stand.
Den havde nogle flotte planter, især rosmarin, men jeg syntes nu det var temmelig malplaceret med kunstgræs og et fjernsyn i noget, der skulle være en udstilling af en Middelhavsinspireret have...men det er da muligt det bare er mig, der har misforstået noget ;)
Det var som om, der var skåret ned på antallet af udstillingshaver, men det var nu okay med mig - det havde jo givet plads til bl.a. to store stande med løgvækster :)
Især den største bod med alskens løg virkede meget dragende på mig...og jeg kom sandelig heller ikke tomhændet derfra - men mere om det senere ;)
Den helt mørke helleborus her ovenfor var jeg ret vild med...men 220,- sv.kr...og så at skulle slæbe den med toget hjem...så kunne jeg altså sagtens lade den stå.
Fristelserne, der kom med hjem
Jeg er meget begejstret for Nelsons pluggbokse, da der kan være hele 49 småplanter i sådan en boks. Det er alfa og omega for mig, at det fylder så lidt som muligt.
Derfor er jeg også ved at udfase mine root-trainers; når de går i stykker, bliver de ikke erstattet med nye af slagsen. De fylder simpelthen for meget, når man har så lidt plads til frø....Altså, når man, som jeg, har svært ved at begrænse frøbeholdningen!
Det blev til to nye pluggbokse - disse skal dog ikke stå under vækstlys, men blot i udestuen, hvor der jo er rigeligt med lys nu.
Dahlier fik jeg også med hjem (7 styk for 100,- - jeg gav veninden en 'Arabian Night', derfor der kun er seks på billedet.) selvom jeg egentlig, vistnok havde besluttet, at jeg ikke skulle have dahliaer i år! Så meget for den beslutning ;)
Udover 'Arabian Night' blev det til disse dahlia: 'My love', 'Lillehammer' og 'Color Spectacle'.
Lidt redskaber blev det også til.
Det var muligt at afprøve en tre-trins-sekatør - og den var eddermame smart, så da jeg havde afprøvet den på adskillige grene, var der ingen tvivl om, at den skulle med mig hjem... og så viste det sig sørme, at jeg - med i købet - fik en rosensaks fra samme firma.
I alt 200,- svenske kroner.
Nu kunne jeg selvfølgelig ikke nøjes med dahliaer....og da slet ikke, da jeg fik øje på disse blå og hvide anemoner, så dem fik jeg også en pose med hjem af.... (50 for 100,-)
...og da jeg så fik øje på disse Fritillaria Persica, så måtte jeg bare have sådan tre med hjem også...!
Men så skulle jeg altså heller ikke have flere løg....ahem...!
Jeg fik jo pludselig øje på mandstro - en plante jeg nærmest havde opgivet at få fat i.
Prøvede en gang at så dem, hvor spireprocenten så viste sig at være lige 0 - så selvfølgelig måtte jeg have en pose med tre styk med hjem, nu det var muligt.
Ekspedienten fortalte forøvrigt, at jeg slet ikke var den første, der havde givet udtryk for, hvor svære de var at finde.
...og når nu jeg alligevel var i gang, skulle jeg da også lige have denne søde geranium 'Splish-Splash' med hjem også...storkenæb kan jeg jo ikke få for mange af!
Til gengæld købte jeg - næsten - ikke frø! Blot en enkelt pose fra Skånefrø AB blev det til (Dværgblomsterkarse 'Black velvet') - men jeg stoppede med vilje heller ikke op ved Impecta ;)
I det blad jeg fik med sammen med pluggboksene fra Nelson var der så også en pose frø - sommergulerødder 'Samurai F1'...men dem har jeg altså ikke betalt for ;)
Messen har også åben i morgen, såfremt du skulle være interesseret.....Men med den vejrudsigt skal de fleste jo nok i haven, mon ikke?
Messens Facebookside - entre er 140 sv. kr.
Ulempen ved at tage sådan en tur var selvfølgelig, at jeg slet ikke nåede i haven.
Jeg tog afsted 7.25 og var først hjemme godt 15.30 og på denne årstid betyder det, at næsten hele haven ligger i skygge efter kl. 15 og så er det for koldt at være derude, når det blæser.
Jeg nøjedes derfor med at knipse et par billeder af nogle af mine smukke krokus. De lyslilla har jeg forøvrigt aldrig set i haven før, de er dukket op af sig selv i udkanten af mit surbundsbed, så de kommer nok inde fra naboen, men søde er de da.
Forresten, de lysegule krokus er de 'Creme Beauty', som Bulbi måtte eftersende sidste efterår. Denne gang var det altså de rigtige løg :)
Hej! Long time no see... Jag har varit dålig på att både blogga och läsa bloggar senaste året. Nu är jag ju mammaledig och när lillan sover kanske jag får lite mer tid till bloggandet? :)
SvarSletVilken härlig trädgårdsmässa du har varit på, jag förstår att du lät dig fresta. Jag brukade ju åka på trädgårdsmässan i Stockholm men i år går det förstås inte och förra året blev inte heller av. Kanske nästa!
Ha det bra, vi hörs!
Kram Birgit
Hej Birgit - hvor dejligt at høre fra dig - og endnu en gang tillykke med den lille :)
SletHavemesser er skønne....men der er altid alt for meget, der frister ;)
Sikke nogle gode indkøb! Det lykkedes heller ikke mig at få eryngium-frøene til at spire, men de er også kendt for at være svære at have med at gøre. Jeg har også tidligere købt nogle andre eryngium fra T&M, som heller ikke lykkedes. Måske skal man have fat i dem der hedder "Miss Willmott's ghost", jeg hørte at de har deres navn fra en kvindelig gartner der hed Ellen Willmott, som kastede frøene i de haver hun kom forbi, hvor planterne så "pludseligt" dukkede op som høje, hvide "spøgelser".
SvarSletJeg har selv en enkelt "splish-splash", som jeg har fremdyrket fra frø, og den er jeg sikker på du nok skal blive glad for, den er flot kompakt og blomstrer meget rigt.
Jeg har også lige købt 2 stk. pluggbox og er allerede meget forfalden til dem. De er virkelig praktiske.
Er meget misundelig på dine fritillaria, sådan nogle vil jeg også have :)
Jeg er i øvrigt rigtigt glad for de sølvbladede cineraria jeg fik fra dig. Jeg har en masse småplanter af dem ude i bedet og skal nok poste billeder af dem på min blog, når jeg begynder at skrive igen efterhånden som vi kommer lidt længere hen på foråret.
Hej JOC
SletHvor er jeg glad for at læse, at jeg ikke er den eneste, der har haft problemer med eryngium. Tror jeg en gang læste Dalby skrive, at de var pærenemme......hm... det var de så ikke her hos mig.
Jeg har lige plantet dem i dag, men er da noget spændt eftersom de skal plantes om efteråret - ifølge pakken, Jeg ville dog ikke lade dem ligge i skuret hele sommeren, så de kom altså i jorden.
'Splish-splash' kom også i jorden i dag - den er jeg spændt på :)
Pluggbokse er fantastiske - og så elsker jeg det faktum, at de kan rengøres i opvaskemaskinen :) :)
Det glæder mig, at cinerariaerne trives hos dig. Mine fra sidste år står stadig flot i bedene de fleste steder, men vinteren var jo også mild.
Jeg er mægtig spændt på de verbascum du sendte frø af sidste år. De skulle jo gerne blomstre i år :)
ÅHHHHH, nej..den messe havde jeg ikke lige fået skrevet ind i kalenderen, og det var selvom de havde gjort mig opmærksom på den. Hvor var der mange skønne fristelser, jeg syntes du har været god til at styre dig. Og så fik du allivel en del gode ting og løg med hjem.
SvarSletTak for nogle fine billeder.
Kh Linda
Øv, det var da godt nok surt.
SletHusk der kommer Malmö Garden Show den sidste weekend i maj: http://www.malmo.se/Medborgare/Idrott--fritid/Evenemang/Malmo-Garden-Show.html
Det værste ved sådan en havemesse, er at jeg aldrig synes, jeg har nok penge med ;)