onsdag den 14. januar 2015

Lidt blandede bolsjer

Det har været et underligt vejr i dag.

Da jeg tog bussen hjem i formiddags regnede det. Mens jeg sad i bussen gik regnen over i hagl. da jeg stod af bussen faldt nedbøren som slud.

Da jeg næsten var nået hjem begyndte det at vælte ned med tøsne. Først kæmpestore fnug, der blev mindre, men til gengæld faldt med større hastighed.

Jeg greb telefonen og gik udenfor for lige at forevige vejrfænomenet med et par billeder, men snevejr er ikke det nemmeste at fotografere.


På begge disse billeder ligner sneen vist mest regn...



Det er svært (for mig og mit kamera) at fange snefnug, der daler ned...men her kan man da ane det.. ;)

Vejret i dag var nok en forsmag på næste uges koldere vejr. Jeg byder egentlig lidt koldere vejr velkomment. Ikke fordi jeg er særlig begejstret for kulde - men jeg vil altså hellere have sne og kulde i januar og februar end i marts.

De år, hvor januar og februar har været milde, har vi ofte fået en ordentlig bunke sne i marts måned...dét gider jeg altså ikke. Mindes med gru foråret 2013, hvor der stadig lå sne i starten af april...UF!

Marts måned er første FORÅRSMÅNED og der skal jeg i haven!
--------

Jeg har besluttet, at jeg igen i år vil til havemessen i Hyllie ved Malmö. I år ligger den fra 5.-8. marts.
Du kan læse mere om den her.

-------

Det går fint med at overføre gamle indlæg. Det tager sin tid, men jeg tror jeg har fået overført omkring 2-300 nu. Blogger sætter begrænsning på, forstået på den måde, at jeg efter 20-30 indlæg skal bevise jeg ikke er en robot....og det med to ord, som jeg meget tit ikke kan læse, fordi bogstaverne står hulter til bulter...ergo tager det to-tre forsøg før jeg kommer igennem.

Det irriterer mig, men så sidder jeg blot og redigerer i indlæg, der er oprettet, så de er klar til at gøres til enkelt-indlæg en anden dag.

I første omgang udgiver jeg indlæggene uden kategorier - på den måde går det noget hurtigere og jeg kan nemmere overskue indlæggene..nå ja...og så er kategorierne jo heller ikke det vigtigste - i første omgang.

Ovenstående lyder nok lidt rodet for udenforstående, men jeg har styr på det - tror jeg nok ;)

Jeg glæder mig dog til den dag, jeg overfører det sidste indlæg og stille og roligt kan gå i gang med at sætte kategorier på.

Jeg glæder mig dog endnu mere til den dag, hvor jeg kan slette min wp-database og lade Blogger udgive bloggen på ildkat.dk igen :)

2 kommentarer:

  1. Godt, at det går fremad med blog-indlæggene.
    Jeg er helt enig - hellere sne og frost nu end i marts...
    Oplevede også vejrskiftene i går - da jeg kørte børnene i skole, var det regnvejr og mildt. Og da jeg lidt senere skulle afsted igen, var der is på bilen og vejene var hamrende glatte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det går fremad, men hold op hvor er der mange. Jeg kan da heldigvis droppe nogle af dem, der er en del, der kun omhandler det tekniske ved WordPress-bloggen...og da jeg ikke kører WP mere, kan det jo være ligemeget.
      Der er dog stadig uendelig mange at flytte, men jeg har efterhånden vist fundet den rækkefølge/metode, som gør det hurtigst :) Glæder mig dog til de alle er flyttet over...

      Slet