fredag den 15. januar 2016

Blomsterbinding - kursusgang 1/10

Så er mit sæson-blomsterkursus kommet i gang.

Første opgave var at lave en rokokobuket i stativ. Jeg er rimelig tilfreds med min, men det irriterer mig, at den ikke blev helt som jeg gerne ville have den. Simpelthen pga. tidsmangel.

Jeg havde kun små 30 minutter til at binde selve buketten og det var nemmere sagt end gjort, når den skulle bindes i spiral - i stativet!

Af et første forsøg at være er den dog okay, men det der buketbinderi er bare ikke lige der jeg har min spidskompetence ;) Min lærer trøstede mig med, at det at binde en buket faktisk er det sværeste indenfor binderi, så jeg skal bare øve, øve, øve.

Det vil jeg så gøre, når jeg atter har blomster i haven at tage af...!

Tilbage til binderiet af buketten. Jeg forsøgte at huske at tage billeder undervejs, så det ville være nemmere at forklare processen.
Først klippede jeg de medbragte grene (birkegrene og rønnetræsgrene) i kortere stykker, ca. 8-12 cm lange, birkegrenene lidt længere....og så begyndte jeg at binde dem sammen sådan lidt på kryds og tværs, da det endelig ikke måtte se for pænt ud.
 Hvert stykke blev ca. 20-25 cm langt.
Jeg lavede seks i alt.
Derefter blev de seks stykker bundet sammen med tykke elefanttråde, der alle skulle pege ind mod midten.
Min krans blev desværre en smule firkantet. Hvis der havde været tid nok, havde jeg bundet mere på, især i hjørnerne, så den ville være blevet mere cirkelformet...men det var der som sagt ikke tid til....eller også havde jeg nøjedes med at binde de fem af stykkerne sammen.

Efter samlingen puttede jeg blomstertape på syv elefanttråde og brugte dem derefter til at forlænge de andre elefanttråde. I midten bøjede jeg resten af tråden opad.
.Alle forlængede elefanttråde blev derefter samlet og ombundet med blomstertape.

Så var det tid til selve buketten - og der var selvsagt kun en halv time tilbage, så det skulle gå tjept. Ikke så fedt igen, når man er nybegynder...så fumler jeg altså.

Først blev et par foldede kokosblade samlet nedenunder...og så blev midterblomsten (i mit tilfælde en rose) sat ned..og så var det ellers bare at sætte blomster og grønt ned i stativet indtil det var fyldt ud.... og til allersidst afslutte med nogle grønne blade i bunden....og det kunne jeg godt have brugt en halv time mere på  ..men pyt... grim synes jeg heller ikke den er blevet. 
Det er trods alt mit første forsøg udi "buket i stativ".
Det bedste ved aftenens kursus (udover at være kommet i gang igen) var helt klart at lære at binde selve stativet. Jeg har allerede en del ideer til, hvordan sådanne stativer også ville kunne bruges.

Næste gang skal vi lave en dekoration med forårsløg - og det tror jeg, at jeg får noget nemmere ved.... ;) Det håber jeg i hvert fald ;)

20 kommentarer:

  1. Så fint det blev. Tack för så ingående beskrivning. Det kankse till och med jag kan klara...;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg har skrevet en rimelig fyldig forklaring i indlægget for at jeg selv kan huske teknikken, men det er da bare dejligt, hvis andre også får glæde af den :)

      Slet
  2. Hvor er det en smuk buket Esther. Du er altså blevet helt ferm til det der med blomsterbinding. Og så går du ikke ned på udstyr :o)))
    Den der krans er jeg imponeret over hvordan du får den til at hænge sammen.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Haha...nej jeg går ikke ned på udstyr sådan lige med det samme, det er da helt sikkert...og ikke desto mindre er jeg vist ved at løbe tør for de tykkeste elefanttråde...meen det kan jeg jo råde bod på. Venter dog lige til februar, for januar er en dyr måned :)

      Slet
  3. Det ser da rigtig godt ud.

    SvarSlet
  4. Hej Esther.Ja !!! øvelse gør mester.Men synes da også at din buket er blevet rigtig flot.........og det var jo første forsøg.
    Ser da frem til at se hvad lærer hen af vejen.
    Rigtig god weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Jeg prøvede om ikke jeg kunne få et "program" for kursets indhold, men der smilede min lærer og sagde, at hun holdt temmelig meget af overraskelser, så jeg måtte styre min nysgerrighed...så det eneste jeg kunne få at vide, var hvad vi skulle lave næste gang + materialelisten.
      Så...jeg må bare vente...men uanset hvad vi skal lave, så er det alt sammen medvirkende til at jeg lærer mere..så det er fint nok.

      Slet
  5. Kjempefin bukett i stativet!

    SvarSlet
  6. Det er altså spændende at se hvad du laver på det kursus :-) Jeg gad godt, at der var sådan et kursus her, men jeg skal køre temmelig langt for at finde et.
    Det ser da ikke helt tosset ud, men som med alt andet man går i gang med - øvelse gør mester.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mht. afstand så bor jeg vist temmelig heldigt, hvad angår blomsterkurser. Det første jeg gik på var i St. Heddinge og der ville jeg have kunnet nå hen med toget, hvis det var...meen...så alligevel ikke, da der var mange tunge ting, der skulle slæbes frem og tilbage...så jeg er LYKKELIG for vi har købt bil :)

      Det nye kursus holdes under 5 km fra min bopæl, men der er overhovedet ingen offentlig transport derud, så der er en bil absolut nødvendig.

      Slet
  7. I mine øjne er det også flot, mon ikke du ender med at lære det så godt, at du selv bliver tilfreds.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Jo, det regner jeg da også med jeg bliver :) Det der irriterer mig mest var, at jeg ikke fik den som jeg ønskede pga. tidsmanglen...og det var ikke fordi jeg arbejdede langsomt, men nok fordi nogle af de første ting vi lavede tog længere ti end beregnet.

      Slet
  8. Hvor jeg kender fornemmelsen... Men nogle gang må vi blive bedre til at se mulighederne i resultatet, som ville noget andet, end vi troede. Iø et fedt stativ. Får helt lyst til at fare ud i mørket og klippe birkegrene oa. Eller også er jeg bare overtræt. Men jeg ser noget til påske for mig, med det stativ. Tak for inspiration :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Har kigget mere på den i dag - og den pynter da i stuen...jeg skal bare lade være med at kigge den for meget efter i sømmene. Haha.
      Jeg er også ret vild med stativet..og har allerede nogle ideer til noget påske-noget.
      Glæder mig jeg kunne inspirere :)

      Slet
  9. Hej Esther
    Super flot buket og stativ du fik lavet ;). Din lærer lægger hårdt ud, så du skal nok få lært en masse spændende de næste uger ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Selvfølgelig, sådan havde jeg ikke set på det. Tak :)

      Slet
  10. Kære Esther.
    Jeg synes nu at det ser utrolig flot, både krans som jeg synes du er kommet rigtig frem. Og blomsternes placering ser også rigtig godt ud.
    Så efter at du siger at det er første gang så må jeg sige det hele er bare til UG.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet