På besøg hos Henriette, Holger og Herman

I går formiddags trillede vi med godt læsset bil sydpå for at besøge Henriette og for at se "det gule hus" med tilhørende have.

Den gang Henriette skrev om ikke at kunne beslutte sig for at flytte m.m. kommenterede jeg hendes indlæg og skrev bl.a. at HVIS hun valgte at flytte til det gule hus, så ville vi gerne give hende et par nye Billyreoler fra IKEA, fragte dem ned til hende OG samle dem (dvs. kæresten skulle nok samle dem).

Heldigvis blev det muligt for hende at flytte og derfor tog vi i Ikea for et par dage siden og fik købt reolerne plus et par småting - og så aftalte vi at kigge forbi Rødby den første dag i det nye år.

Jeg fik lidt problemer med ryggen på turen derned, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne hjælpe, men jeg fik da vasket en del ting af og fik sat flere ting på plads i køkkenet.

Henriette og jeg var forøvrigt lige en tur henne i hendes gamle bolig for bl.a. at hente støvsugeren. Jeg har været der en gang før - i december 14 og ....undskyld jeg bander...

FOR FANDEN HVOR ER DET GODT, HUN ER KOMMET VÆK DERFRA! 

Ikke pga. nytårshærværket mod postkassen (de fleste postkasser i gaden var sprængt itu) men pga. selve huset, atmosfæren inde i det, de lave, fugtige lofter, der nærmest presser sig ned over en...og selvfølgelig også lugten...! Efter min mening et hus, der er uegnet som menneskebolig.

I det fine, gule hus knoklede kæresten løs og i løbet af dagen fik han samlet de to Billyreoler plus fire andre reoler. Så kan Henriette komme videre med udpakningen af de flyttekasser, der står og fylder i stuen - og få fjernet bogbunkerne fra entreen.

Desuden fik han sat et skab op i køkkenet, sat en bordplade fast til væggen, også i køkkenet og hængt nogle køkkenredskabsstænger op.

Som det kattemenneske jeg er skulle jeg jo også snakke med Henriettes katte, men det var nu en begrænset succes. Især Herman er temmelig påvirket af flyttehurlumhejet, så ham fik jeg kun set på afstand.

Med Holger gik det så noget bedre. Første gang jeg besøgte Henriette (december 14) ville han slet ikke snakke med mig. Det ville han gerne i dag...ikke så længe dog, men trods alt ville han gerne...(Vi taler slet ikke om bestikkelse med ny, spændende kattemad, vel?!)

...og han hoppede endda selv op på mit skød og lå der i et par minutter...! Det skyndte jeg mig naturligvis at få et bevis på (billedet herunder).

Ved 18.30 tiden var det tiden at køre hjemad. Vi var alle trætte og især Henriette trængte til ro, så vi sagde farvel og på gensyn til foråret og så trillede vi nordpå.

På den tur hjemad fik jeg forøvrigt min "ilddåb" mht. at køre på ukendt motorvej i til tider tæt tåge. Heldigvis gik turen godt, men hold så lige op, hvor jeg var bombet, da vi nåede hjem.

I dag står der ikke ret meget på programmet. Jeg skal lige have kigget til nogle dahliaer, men ellers står den på afslapning.