lørdag den 21. oktober 2006

Italien 15.-20. oktober 2006

Godt 16 søndag eftermiddag satte vi foden på italiensk jord.
Ca. 1 time efter befandt vi os i bussen på vej ind til Rom og efter indcheck varede det da heller ikke længe førend vi gik på opdagelse i byen.
SPQR = Senatus Populus que Romanus  (Senatet og det romerske folk)
...
eller som Asterix udtrykte det:
"Sono pazzi questi Romani" ("De er skøre, de romere")
Allerførst gik vi dog lige en tur op til Termini stationen, da det var herfra alle vores udflugter skulle foretages - og så er det jo rart at vide, hvor lang tid, det tog at gå dertil fra hotellet.
Fra Termini Stationen og Piazza Cinquecento gik turen så ned ad Via Cavour - en temmelig lang gade - skulle jeg hilse og sige ;o) Vi nåede dog frem til Forum Romanum inden det blev alt for mørkt.

Sydpå har lyset det dog med at forsvinde ret hurtigt - og da vi brugte en del tid på at spise aftensmad tæt på Forum (Forøvrigt hverken hurtig betjening eller spændende mad. Det kunne vi jo ikke vide på forhånd) - tja, så var det altså blevet mørkt, da vi nåede hen til Colosseum. Det blev bygningen dog ikke mindre imponerende af :o)
Selvom jeg ikke nåede at se Colosseum indenfor på denne tur, er det nok den bygning,
jeg har taget flest billeder af.
Efter at have taget de første 5-7 fotos af denne imponerende bygning, satte vi så kursen mod hotellet og vores senge (som forøvrigt viste sig at være nogle elendige af slagsen...) da vi jo skulle forholdsvis tidligt op næste morgen; mødetid ved Forum Romanum kl. 9.00. - ca. 45 min. gang.

 Efter at have sovet ret dårligt - tror jeg vågnede 5-6 gange i løbet af natten - om det så skyldes larm ude fra gaden eller fordi sengen var elendig at ligge i (=alt for hård madras) skal jeg ikke kunne sige. Det er sådan set også ligemeget.
Jeg gad i hvert fald ikke lade en dårlig nattesøvn ødelægge min glæde ved at skulle ud og se på Rom - i dagslys. Første stop var - selvfølgelig - Colosseum, der var ualmindelig smuk i morgensolen.
Kl. 9 startede vores gratis guidede tur på Forum Romanum så.
Når man er klassisk-sproglig student, som jeg er det, er det en helt speciel fornemmelse for første gang at stå på resterne af det Forum Romanum man læste om i gymnasiet.
Selvom det er 20 år siden (Lige bortset fra min "opvarmningslæsning" til ferien) jeg sidst har beskæftiget mig med "ruiner", så var det nu rart at opleve, at en del af min viden fra gymnasietiden atter dukkede op, i takt med guidens fortælling.
At vejret så også artede sig fra sin bedste side på denne vores første dag i Rom, gjorde jo bare det hele endnu bedre. Det var aldeles pragtfuldt at kunne stå i 24 graders varme midt i oktober måned. :o)
Vores guide var uddannet arkæolog - meget vidende og god til at fortælle - så ikke på et eneste tidspunkt kedede vi os under den to timer lange rundvisning.
Heldigvis snakkede hun så højt og tydeligt, at jeg sagtens kunne bevæge mig omkring i nærheden og tage billeder, mens jeg samtidig lyttede til, hvad hun fortalte. Ret praktisk :o)
Rundvisningen startede på Capitolhøjen og derfra bevægede vi os så ned på selve Forum.
Efterhånden som tiden gik kom der flere og flere turister - så rundvisningen foregik ikke altid i den rækkefølge guiden egentlig havde planlagt - fordi andre grupper optog pladsen - men det gjorde nu ikke så meget. Vi fik jo hørt det hele alligevel - bare i en anden rækkefølge. Saturntemplet
Hvis vi havde haft tid til det, ville vi have været en tur oppe på Palatinerhøjen også - men det må vi vente med til næste gang vi kommer til Rom. Man kan bare ikke nå alt på 1½ dag :o)
Septimus Severus buen - Saturntemplet til venstre
Da vi var færdige med rundvisningen kl. 11 fortsatte vi nedad Via Sacra - kiggede endnu en gang på Colosseum - og spiste en is - uhm, italiensk is :o)
Efter isen gik vi langs Circus Maximus til vi nåede til Santa Maria in Cosmedin-kirken, hvor vi ville se Bocca della Veritá. (Sandhedens mund)
Vi blev begge fotograferet med den ene hånd inde i munden - og eftersom ingen af os er løgnere,
har vi stadig vores hænder ;o)
 
Bocca della Veritá
Derefter gik vi igennem det jødiske kvarter og indtog en temmelig kedelig frokost ved Largo Argentina.
Efter frokosten fortsatte vi med kursen mod Pantheon og kom bl.a. forbi et katte-fristed:
Vi så nu ikke særlig mange katte i ruinerne - kun en 5-6 stykker - men på den anden side, så holdt de vel også middagspause og hvilede sig i skyggen :o)
Apropos skygge, så var det slet ikke et dårligt sted at opholde sig, hvis man syntes det var blevet lidt hedt. Herhjemme kan jeg godt have vanskeligheder ved at kapere temperaturer på over 23 grader - men det var nu ikke tilfældet i Italien.
Det skyldes helt sikkert den meget lavere luftfugtighed dernede, for jeg kunne holde ud at sidde i solen i meget lang tid uden overhovedet at komme til at svede.
Dét ville ikke have kunnet lade sig gøre herhjemme. Så når jeg en gang vinder de der millioner i Lotto, kunne jeg godt finde på at købe en bolig i Italien - og så opholde mig der om vinteren ;o)

Nå, men tilbage til emnet. Vi fik set Pantheon udvendig - men billederne blev ikke særlig gode, da solen stod det forkerte sted. Så var vi straks noget heldigere med lyset ved Trevifontænen.
Der var så bare så mange folk, at det var komplet umuligt at komme bare i nærheden af vandet, så man kunne smide en mønt i.

Tror dog nok vi skal komme til Rom igen uden møntkast ;o) 
Når vi nu alligevel var i nærheden, skulle vi selvfølgelig også bese Den Spanske Trappe, der ligesom Trevifontænen havde besøg af alt for mange mennesker. Men vi fik da set den :o)
Udsigt fra Den Spanske Trappe
Jeg havde hjemmefra læst lidt om kirken Santa Maria della Concezione (Via Veneto 27) hvor krypten er udsmykket med menneskeknogler, så den ville jeg gerne nå at se, inden vi vendte snuden mod hotellet. 
Vi fandt kirken uden problemer (Tæt på Piazza Barberini) og fik set krypten - spændende, men en smule makabert.

Santa Maria della Concezione
Det var ikke tilladt at fotografere der, så jeg måtte nøjes med at købe nogle postkort (som ligger i min forsvundne kuffert *suk*). Der kan dog ses lidt billeder her.
Efterhånden var klokken blevet henad halv 5 om eftermiddagen og vi var ved at være temmelig trætte, så vi besluttede at få noget at spise og så gå tilbage til hotellet. Vi skulle jo tidligt op næste morgen og med bus til Pompei.

















 Tirsdag skulle vi ret tidligt op - 5.45, da vi skulle være på busholdepladsen ved Termini senest kl. 7. Vores hotel lå ca. 20 minutters rask gang derfra. Det var nu ikke så svært at komme op; for det første var hotellets senge ikke noget at råbe hurra for - og for det andet var vi jo ikke taget til Italien for at sove ;o)
Første glimt af morgensolen.
Efter en lille times kørsel holdt vi ind ved en "Autogrill", hvor vi kunne få os noget morgenmad; f.x. ristet panini med mozzarella og skinke. Kan anbefales :o) Efter en pause på ca. 40 min. kørte vi så videre og endelig kunne vi så beundre vulkanen Vesuv gennem vinduet.
Et formidabelt syn
Nu nærmede vi os Pompei. En by, hvis liv og undergang jeg har læst meget om igennem tiden, så jeg var ret spændt på endelig at skulle se den i virkeligheden.

Det måtte helt klart være en speciel oplevelse. Vi blev læsset af bussen kl. 11 og så havde vi godt en time til at se os omkring inden den guidede tur ville begynde. Kl. 12 skulle vi mødes inde i selve ruinbyen - på den første, åbne plads.
 
Trædesten
Nu skete der bare det, at vi kom ind ad en anden indgang end den guiden havde ment!
Fra Forum
Et ordentligt kort havde vi heller ikke, men da klokken hastigt nærmede sig 12 uden vi så nogle af de andre fra bussen, blev vi enige om at vi nok hellere skulle se at finde en anden "åben plads", eventuelt begynde at lede efter Forum!
 
Da vi endelig nåede op på Forum var klokken lidt over 12 - men heldigvis var der en gruppe, der startede turen på Forum og derfor var der endnu. Dem sluttede vi os til!
Søjle fra Eumachias hus
Også på denne tur blev vi guidet af en meget kompetent guide.
Udsigt til Vesuv fra Forum
Det var i det hele taget kendetegnende for alle udflugter; utrolig kompetente guider - ikke at det kom som nogen overraskelse, eftersom det bl.a. er det som rejseselskabet reklamerer med - og som var en af grundene til at jeg valgte netop det selskab dengang i april ;o)
Napoli i baggrunden - til venstre murrester næsten dækket af rosmarin
Blomstrende rosmarin
Jeg er jo ikke klassisk-sproglig student for ingenting :o)
At størstedelen af de udbudte busture så oven i købet er indregnet i rejsens pris - man skal kun selv betale for indgangen (11 euro ved Pompei) - gør det jo kun endnu mere attraktivt. Det vrimlede med firben på den solvarme "rosmarin-mur"
I alt gik vi rundt i Pompei i godt 4 timer. Det er lidt i underkanten, hvis man vil nå at se det hele - men på den anden side, så har man jo en rigtig god grund til at tage til Pompei igen ;o)
En typisk gade med rester af trædesten
At vejret så atter viste sig fra sin rigtig gode side - var jo kun med til at gøre det til en rigtig god oplevelse. House of Menander
At kunne gå rundt i 24-25 graders varme kan også kun anbefales ;o)
Stabian Baths
Selvom Pompei helt klart var en god og spændende oplevelse, som jeg gerne anbefaler, så var Herculaneum (som vi så dagen efter) alligevel en meget større oplevelse!
Så hvis man kun har tiden til at besøge et af stederne, vil jeg klart anbefale Herculaneum!


Onsdag skulle vi så atter tidligt op (5.45) da vi jo også havde tilmeldt os til Herculaneum-turen.
På Pompeituren havde vi været 170 deltagere, men til Herculaneum var vi kun godt 30. Det gjorde nu ikke spor; flere af os kunne få et bussæde for os selv :o)
Da Herculaneum ligger 15 km fra Pompei skulle vi ud på samme rute som dagen før, så en stor del af den tre timer lange køretur blev brugt til at få lidt mere søvn.
Vejret viste sig atter fra sin bedste side; godt nok startede dagen temmelig diset, men ved 9-10 tiden havde solen brændt disen væk og skinnede atter fra en skyfri himmel. Temperaturen lå igen på godt 25 - skønt!
Vi ankom Herculaneum allerede ved halv elleve tiden og fulgtes fra busholdepladsen op til indgangen, hvor vi skulle mødes med vores "skygge"guide kl. 12.
Så vi havde godt 1½ time til at få noget frokost og få set lidt på den moderne by Ercolano, der er bygget ovenpå den lava, der begravede Herculaneum i år 79.
Vi gik så lidt rundt på det lokale marked, fik en kop kaffe (chokolade for mit vedkommende)
og en panini + vand til frokost.
 
Efter frokosten betalte vi så entreen til Herculaneum (11 euro)
og ventede så på at resten af gruppen dukkede op.
 
I ventetiden fik vi taget en del billeder af den formidable udsigt over Napolibugten og Herculaneums ruiner.
Selvfølgelig tog vi også billeder af Vesuv - der lå og så så fredelig ud... :o)
Kl. 12 startede den guidede tur så.
Som noget af det allerførste så vi de berømte bådehuse - det var ikke muligt at komme ind i dem, så vi måtte nøjes med at betragte dem fra oven af.
I mange år troede man at langt de fleste folk var undsluppet byen, da Vesuv gik i udbrud, men i 1982 fandt et hold bygningsarbejdere under en udgravning pludselig en strand med skeletter.
Senere fandt arkæologer de ovennævnte bådhuse - igen med mange skeletter.
I alt er der blevet udgravet omkring 100 skeletter på stranden og i bådhusene. Det var altså her - på stranden og i bådhusene - at en stor del af Herculaneums befolkning havde søgt ly under vulkanudbruddet, men var blevet ramt af den voldsomme bølge af hed gas fra Vesuv og derefter blevet begravet under et tykt lag (2o meter!) af pimpsten, glødende aske og klippestykker.
Det skal måske lige tilføjes, at den nuværende kystlinje ligger noget længere ude. Da den pyroklastiske sky begravede Herculaneum, drønede den videre ud i Middelhavet - og stivnede - efter altså at have tilføjet 5-600 meter til den oprindelige kyst.
 
Generelt er det, der er blevet udgravet af Herculaneum en hel del mere velbevaret end det meste fra Pompei. I særdeleshed bygningerne. I Herculaneum kan man f.eks- se 2 etagers huse.
Det er underligt at vide, at resten (formodenlig størstedelen) af oldtidsbyen befinder sig under den moderne Napoliforstad. Det ser lettere syret ud.
I Pompei er alt af træ brændt væk - men i Herculaneum forkullede træet kun og derfor kan man den dag i dag få et rigtig godt indtryk af, hvordan byen har set ud.
Også en hel del af vægmalerierne er i rimelig god stand.
Noget, der dog gjorde mig temmelig arrig, var da jeg opdagede at turister havde skrevet graffiti ovenpå resterne af et vægmaleri. Hvad fanden tænker de dog på? Sådan nogle skvadderhoveder!
Der var rigtig mange ting, der gjorde indtryk i Herculaneum. Noget af det største var en simpel ting som nedenstående vindue, hvor man stadig kan se resterne af lavaen/vulkannedfaldet.
Det var også imponerende at se huse i 2 etager. For ikke at tale om en del af inventaret (bl.a amforaer) fra en købmandsforretning.
Rigtig mange steder var vægmalerierne stadig meget flotte i farverne.

Det flotteste hus - efter min mening - er nedenstående.
"Grid house"
 
Efter godt 3½ time på området havde vi faktisk fået set det hele.
Selvfølgelig kunne jeg godt have brugt mere tid - det var jo ikke alle huse vi var inde i - men alt i alt fik vi meget mere ud af Herculaneum end Pompei.
Det skyldes naturligvis især at Herculaneum er meget mere overskuelig,
fordi kun en smule af byen er gravet ud.
Pompei er derimod fuldt udgravet - og fylder et enormt område.
Tror man skal bruge mindst 1 hel dag for at få et lige så stort udbytte af Pompei som man kan få af Herculaneum på 3-4 timer.
 
Nu har jeg så set begge oldtidsbyer - og jeg vil gerne se begge igen, for jeg er slet ikke færdig med dem.
 Jeg har set en hel del spændende oldtidsudgravninger (Alle de "kendte steder" i Athen, Mykene, Epidauros, Mystra, Delphi, Olympia, Egina m.fl.) men ingen andre steder har jeg kunnet føle "historiens vingesus" så tydeligt som i netop Herculaneum.
Så, som tidligere nævnt, jeg kan kun anbefale Herculaneum på det varmeste -
hvis man da ellers interesserer sig for historie!
 
Kl. halv 4 skulle vi atter være ved bussen - og på vejen derhen opdagede jeg lige et citrontræ. Det så ualmindeligt appetitligt ud med alle de frugter, selvom de var umodne :o) En typisk italiensk balkon. (Taget fra bussen)
Det sidste glimt af Vesuv - i denne omgang.
Godt 19 var vi tilbage i Rom - og så skulle vi have noget at spise og nyde, at vi kunne sove lidt længere om torsdagen, da udflugten til etruskerne først startede kl. 9 fra Termini.



























Humøret er i bund :o(

2235
1
2006-10-21 12:57:15
2006-10-21 10:57:15
Jeg måtte tage fra Kastrup uden min kuffert i går :o( Een ting er at miste alle de ting man har købt på feriestedet (i mit tilfælde et hav af bøger) - det er dybt frustrerende, men også at miste sine personlige ejendele - det er værre. Sandsynligheden for at kufferten dukker op igen, regner jeg ikke for særlig stor, selvom den er efterlyst - så lige nu ville jeg ønske, at jeg slet ikke var rejst til Italien - faneme noget af en ØV-fornemmelse at have.

0

søndag den 15. oktober 2006

Ciao Italia :o)

2234
1
2006-10-15 09:05:16
2006-10-15 07:05:16
Uh - nu varer det ikke længe... Jeg er overbevist om, at det bare bliver en helt fantastisk tur - og den vil sikkert gå alt for hurtigt. Nøøøøøøøøøj, hvor jeg glæder mig......! I må hygge jer :o)

lørdag den 14. oktober 2006

Nu er der ikke længe til... :o)



2233
1
2006-10-14 22:12:44
2006-10-14 20:12:44
Så er det meste pakket og nu venter jeg sådan set bare på, at jeg bliver tilstrækkelig træt til at kunne gå i seng. Problemet er bare, at jeg ikke føler mig spor træt - føler mig til gengæld ualmindelig rastløs - og har mest lyst til at glo film det meste af natten - men det duer jo heller ikke, for jeg skulle da nødig sove over mig i morgen...uark! Det er vist det man kalder rejsefeber?!

0

Næsten rejseklar

232
1
2006-10-14 17:11:27
2006-10-14 15:11:27
Heldigvis er det værste af dagens rengøringshalløj nu overstået - mangler kun at vaske gulvet på badeværelset - det er snart gjort. Derefter kan jeg gå i gang med de sjovere punkter på dagens to-do-liste, nemlig kuffert- og taskepakning og så ellers tv-kigning resten af aftenen. Jeg er ikke superbegejstret for at skulle flyve, kan bedst lide at befinde mig på jorden, men min største "skræk" ved at skulle flyve er faktisk at komme for sent til flyet! Derfor tager jeg også afsted i så god tid i morgen, at jeg burde ankomme Kastrup godt 3 timer før jeg skal flyve, hvis DSB ellers ikke laver lort i den...det kan man jo aldrig vide. Jeg ved godt, at de siger man bare skal være der 2 timer før afgang - men med al den kaos, der har været i lufthavnen de sidste par måneder, så foretrækker jeg at være der i rigtig god tid. En anden grund til at møde (for) tidligt, er selvfølgelig også min rejsefeber, der er begyndt at røre på sig; jeg ville slet ikke kunne holde ud at rende rundt herhjemme i morgen tidlig og bare vente på at tage afsted, så hellere vente i lufthavnen, hvor jeg jo også har selskab af veninden :o)

fredag den 13. oktober 2006

F E R I E!


AAAH! De næste par timer vil jeg tilbringe i sofaen med aviser og blade - og derefter står den så på forberedelser til Italiensturen :o)

0

torsdag den 12. oktober 2006

En dag tilbage...



2230
1
2006-10-12 18:20:15
2006-10-12 16:20:15
... og så har jeg ferie :o) Heldigvis er dagen i morgen en kort dag, for der er 117 ting jeg skal nå, inden jeg sætter kursen mod Italien.

0

onsdag den 11. oktober 2006

...og der blev snakket Italien..!

10-11 21:04:22
2006-10-11 19:04:22
Mødtes som planlagt med veninden ved Nørreport i eftermiddags. Først gik turen til Biblioteksboghandlen. Undervejs regnede vi os frem til, at det faktisk var over TI år siden, vi sidst havde foretaget en fælles shoppingtur i København – det er jo et stykke tid siden! Der var ikke rigtig noget interessant i den boghandel, så vi gik over til den næste; GAD. Der kunne jeg ikke dy mig; jeg måtte bare have mig en italiensk parlør :o) På vej ned til boghandlen ”ved Rundetårn”, tog vi lige et smut ind i TP og jeg kom ud med 3 DVD’er; 2 dokumentarer om Antikkens Rom og et show med Chris Rock. Så ind i ovennævnte boghandel, hvor det var venindens tur til at købe ind. Efter en gang cafe latte og varm chokolade i boghandlens cafe, trissede vi så langsomt op mod Kultorvet, hvor vi ville indtage vores aftensmad på ”Pompei”. Vi var ikke specielt sultne, så nøjedes med en gang ”blandet antipasta” som hovedmåltid og tiramisu til dessert. Dertil ½ flaske af husets hvidvin. Godt nok havde de en af mine yndlingsvine: Verdicchio dei castelli di Jesi, men jeg gider godt nok ikke give næsten 400,- for en flaske man kan få for 30,- i Netto *G* Selvfølgelig gik snakken mest om Italien – og vi glæder os begge helt vildt til turen, både til alt det lækre mad vi skal indtage og alt det vi skal se og opleve. Hvad angår oplevelserne, så har vi jo tilmeldt os en hel del ture, men hvis det kan lade sig gøre, har vi tænkt os at droppe rundvisningen af Peterskirken. Det er nok for os at se Peterspladsen – vi vil hellere bruge de ekstra par timer på at se lidt mere af Rom. Nu får vi se om vi kan droppe rundvisningen – hvis ikke, jamen så tager vi den selvfølgelig. Jo, det har været en god dag, men jeg er godt nok træt i hovedet af al den støj – det var superdejligt at komme ud på landet igen :o) P.S. "Mødte" forøvrigt Sille på frokostrestaurantens toilet :o)

tirsdag den 10. oktober 2006

Forskud på Italiens-turen

2228
1
2006-10-10 22:19:11
2006-10-10 20:19:11
Skal på kursus inde i storbyen i morgen. Ville normalt tage mc'en derind, da jeg jo ikke er synderligt begejstret for DSB, men lige i morgen tager jeg toget. Jeg gider ikke at skulle slæbe rundt på rygskjold og køredragt hele dagen. Efter kurset har jeg aftalt at mødes med veninden. Det er år og dage siden vi sidst har været lidt rundt i byen sammen. Lur mig om ikke vi skal ind i et par boghandler og CD/DVD-shops, det kunne i hvert fald ligne os. Aftensmaden indtager vi formodentlig på en eller anden italiensk restaurant - vi skal jo lige tage lidt forskud på vores snarlige Italiensrejse :o) Åhr, hvor jeg altså glæder mig HELT VILDT til den Italienstur! (Har muligvis ytret ovenstående før *G*) P.S. I følge DMI skulle der være 24 grader i Rom på søndag - det kan jeg lige holde ud :o)

mandag den 9. oktober 2006

Ha ha!

2227
1
2006-10-09 20:33:31
2006-10-09 18:33:31
Intet er da så befordrende for ens arbejdsiver, som udsigten til at kunne bruge resten af aftenen på at læse, når arbejdet var overstået... jeg skal da lige love for jeg kunne få taget fat. Mangler nu kun de tyske stile, men dem nupper jeg i morgen. (...og så ikke et ord om at der var ved at være deadline på de fleste af opgaverne - en deadline, der jo var laaaaaang tid til, da jeg havde weekend *G*)

0

Endelig var den der

2226
1
2006-10-09 15:48:54
2006-10-09 13:48:54
For et par uger siden var jeg forbi en boghandel på vejen hjem for at købe en bog. Det har jeg gjort adskillige gange, men det var første gang jeg ville købe en "politisk" bog... og så var den dælme udsolgt fra forlaget! Hvor typisk! *G* Det passede mig bare slet ikke, men samtidig var jeg også for doven til at opsøge andre boghandler, så jeg bestilte et eksemplar og så måtte jeg jo bare vente på den dukkede op. I dag var den der så, og hvis det ikke var fordi jeg er håbløst bagud med stile- og opgaveretningen - takket være alle 12 afsnit af "Rome" i løbet af weekenden - ville jeg nok have tilbragt resten af dagen med at læse. Nu håber jeg bare jeg har lidt tid tilovers i aften, så jeg kan nå at læse mere end blot bagsiden af "Islamister og naivister". Nå, Esther - stilene retter sig ikke af sig selv..... ....*Ævs*

lørdag den 7. oktober 2006

Indrømmet. Jeg er for nem!

1
2006-10-07 23:59:58
2006-10-07 21:59:58
Planen for i dag lød ellers på noget så "spændende" gøremål som stileretning, forberedelse og rengøring *gaaaaaaab*... Jeg var da også nået halvvejs med rengøringen af køkkenet, da jeg besluttede at jeg havde fortjent en lille pause... Den pause kunne jeg så meget passende bruge på "lige at få set det første afsnit af "Rome" og så atter vende tilbage til rengøringen..." Lucius Vorenus og Titus Pullo ....det lader dog til at rengøringen kommer til at vente til i morgen, for lige om lidt skal jeg se afsnit 6! Jeg er i forvejen vild med historiske film/serier - det er ikke mere end 14 dage siden jeg slugte "Jeg, Claudius" - og jeg er allerede håbløst vild med "Rome". Det lader til serien har det meste; masser af intriger, kærlighed, sex, mord, vold og selvfølgelig en god historie. At det også vrimler med mere eller mindre afklædte mænd gør jo heller ikke serien dårligere. Det er helt sjovt at få genopfrisket, hvordan en mand egentlig ser ud uden kluns på *G* Spøg til side; At Romerriget pt. har min store interesse, burde næppe komme som den store overraskelse, eftersom jeg jo render rundt i Rom om små 8 dage :o) Nå, "Rome" kalder - hyg jer. P.S. Jeg nyder forøvrigt i fulde drag at være henvist til at se serien på DVD fremfor på TV3, hvor der efter sigende er flere minutters reklameblokke end der er film.

torsdag den 5. oktober 2006

Mit livs lykkeligste dag

2223
1
2006-10-05 08:43:14
2006-10-05 06:43:14
Sådan kan man vist sagtens kalde dagen i dag. Den 5. oktober 2004 (kl. 8.45) var nemlig dagen, hvor jeg fik mig et liv! Nu har jeg så trillet de første 40.000 km (helt præcist 40376) og for pokker da, hvor jeg stadig bare ELSKER det. Det kan derfor ikke undre nogen, at dagen skal fejres :o) Forøvrigt: Stort til lykke til Uffe og konen med ungernes 2 års dag :o)

tirsdag den 3. oktober 2006

Nu er der ikke længe til...


2222
1
2006-10-03 22:19:39
2006-10-03 20:19:39
...og jeg glæder mig altså helt vildt afsindig meget til den Italiens-tur!

mandag den 2. oktober 2006

Godt den ikke skal med i seng!


2006-10-02 19:34:35
2006-10-02 17:34:35
Tager en bette pause fra jobbet her den næste times tid og giver mig i kast med en "lille sag" af en opslagsbog: ca. 500 sider i A4-størrelse; vægt 2,8 kg. Kort sagt et særdeles handy format ;o)

0

lørdag den 30. september 2006

Ikke noget særsyn

2220
1
2006-09-30 14:45:41
2006-09-30 12:45:41
Hold da k... hvor klasselærerfunktionen trækker tænder ud p.t. - også derfor det ikke undrer mig spor, at der er gået 3 dage siden jeg sidst har haft tændt for computeren. Godt der kun er 2 uger til ferien!

lørdag den 23. september 2006

Ommøblering


2006-09-23 11:46:11
2006-09-23 09:46:11
I morges stod mine sofaer på den bedste måde, indretningsmæssigt - det gør de ikke mere. Igennem de sidste par måneder er jeg nemlig begyndt at mærke alderen trykke; underteksterne på tv'et blev mere og mere utydelige, til min store irritation. Derfor flyttede jeg rundt på sofaerne i dag - det ser ikke skidesmart ud - men nu kan jeg i det mindste igen læse underteksterne på tv uden problemer - og det er vigtigere end hvordan min stue er indrettet!

søndag den 17. september 2006

Søvnig søndag

2214
1
2006-09-17 18:38:05
2006-09-17 16:38:05
Det er altså hårdt for mit 40-årige korpus at feste hele natten - men det var skisme en sjov fest. Først kl. 7 i morges var jeg hjemme - og er atter totalt smadret på en søndag. Tør slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg havde hældt alkohol indenbords!

0

lørdag den 16. september 2006

... og han blev paf!

1
2006-09-16 15:23:41
2006-09-16 13:23:41
Stod op 4.45 fredag morgen og 5.20 satte jeg så kursen mod Skåne, efter at have været forbi bageren efter morgenbrød. Kl. 7.20 ringede jeg på døren - og kunne nyde synet af en "slet-ikke-vågen-og-temmelig-rundt-på-gulvet-fødselar" - der blev fuldstændig overrasket - og meget glad over mit påfund. Kl. 9 satte jeg så atter kursen mod DK - skulle jo på arbejde. Jo, det var sandelig et vellykket stunt :o)

 

  Solopgang i Skåne I dag står den også på fødselsdag - min mc-veninde fylder 40 og har inviteret til fest :o)

tirsdag den 12. september 2006

Bedre sent end aldrig

2212
1
2006-09-12 22:49:58
2006-09-12 20:49:58


 Selvfølgelig kunne jeg ikke falde i søvn søndag aften, efter at have sovet det meste af dagen væk - og derfor fik jeg kun 3½ times søvn natten til mandag! Så jeg var temmelig træt, da jeg endelig kom hjem i går aftes - men jeg fik da lukket Bakken!

0

søndag den 10. september 2006

Laaang dag i morgen...





0


1
2006-09-10 22:38:17
2006-09-10 20:38:17
... men det skal nok blive hyggeligt - i hvert fald sidste del af dagen :o) Først arbejde fra 8-12.30, så afsted til kursus i udskoling fra 13-16 og så afsted mod Nørrebrogade, efter at have aftalt et mødested med de andre fra klubben, der også skal være med til at lukke Bakken. Eftersom vejret skulle arte sig rimeligt i morgen, regner jeg stærkt med - for en gangs skyld - at trille med hele vejen ud til Bakken og også parkere der. Touringklubben afholder nemlig fødselsdagskoncert og da jeg har fået lov til at møde lidt senere tirsdag mod at læse timerne senere, så behøver jeg ikke køre tidligt hjem - Dejligt med sådan en leder ;o) Nå, må hellere se at komme i seng - og se om ikke jeg kan få sovet lidt mere *G*

fredag den 8. september 2006

Sikke man kan forandre sig

2208
1
2006-09-08 20:57:48
2006-09-08 18:57:48
I det meste af mit voksne liv har jeg slet ikke brudt mig om motion - for det første fordi jeg ikke havde nogen kondition overhovedet, og for det andet fordi jeg hadede at svede. Jeg afskyede motion så meget, at det var den sejeste kamp at komme i gang med at dyrke motion, da jeg i januar tilmeldte mig Slankedoktoren for at være sikker på at få smidt mindst 15 kg. Det krævede dobbelt så meget viljestyrke at motionere, som at spise rigtigt! Efterhånden kom jeg dog ind i en ret god vane med at dyrke motion mindst 3x om ugen før jeg smed mig på sofaen - og som bekendt raslede kiloene da også af. Efter årets skolestart har det dog knebet noget med at komme tilbage i den samme gode gænge, så jeg fik overrasket mig selv godt og grundigt under fjernsynskigningen her til aften; jeg fik pludselig den allerstørste lyst/trang til at motionere i stedet for bare at ligge på sofaen! Så nu sidder jeg her totalt sveddryppende efter at pulsen har ligget mellem 140-175 den sidste halve time. Det er en rigtig god fornemmelse - og nu vil jeg hoppe i bad - og glæde mig over atter at være kommet i gang med motionen :o) P.S. Det var forøvrigt ualmindelig dejligt at opdage, at min kondition ikke havde taget skade af "pausen".

onsdag den 6. september 2006

No fucking way!

Ikke om jeg nogensinde finder på at køre fra arbejde kl. 17 igen!!!

 Der var KØ på motorvejen, så drejede fra ved afkørsel 29 og kørte til "Strandvejen"= KØØØØØ! Så snart det var muligt drejede jeg atter fra og kørte ud til Tåstrupvejen..KØØØØØØØØØØØØ! Jeg synes ellers, der er rigeligt med trafik om morgenen, men det her slå da alt. At folk gider ligge i sådan en kø hver evig eneste dag, er mig en gåde! Det har jeg SLET ikke temperament til!

 Det tog mig knap 1½ time at komme hjem (normalt 30-45 min) plus jeg fik en hovedpine af rang, takket være tvungen indånding af adskillige benzin-og dieseldunste. FØJ! Så hvis jeg en anden gang skulle få fri fra job kl. 17....så bliver jeg på skolen til 18-18.30, for det her gider jeg godt nok ikke en gang til! For pokker, hvor er det bare spild af tid!

tirsdag den 5. september 2006

Hvor irriterende!!

Når jeg nu godt kunne tænke mig at tilmelde mig et aftenskolehold i slægtsforskning - så er det meget irriterende, at de eneste kurser, der udbydes i nærheden af min bopæl, foregår om formiddagen!!!

 Det er dælme falsk varebetegnelse at kalde det for aftenskole!

Tilståelse for åben skærm

Det kan godt være Rudy Frederiksen benægtede hele svineriet, men han blev nu afsløret af sin egen reaktion.

 Enhver uskyldig ville da have reageret aldeles voldsomt på de beskyldninger Morten Spiegelhauer smed i hovedet på ham.

søndag den 3. september 2006

Så ka' jeg lære det!

MC'ens voldsomme brokkerier de sidste par dage, har fået mig overbevist om, at jeg hellere må få anskaffet mig en scottoiler til den kære XJ'er. *G*

Den lille MC

Godt nok er det lidt bøvlet at få hænderne - og i særdeleshed neglene - bare rimelig pæne/rene igen, efter at have tilbragt flere timer i klubbens værksted, men jeg har intet imod at få sorte fingre, når det kommer fra at rode med motorcykel ;o)

 Og rodet med motorcykel har jeg gjort i dag. Projekt vinterklargøring af YBR'en er næsten færdig. Den er samlet igen og har været på en bette trilletur. Nu mangler den sådan set kun at blive vasket og så er den klar til vinteren. Jeg vil dog ikke have spor imod en mild vinter uden sne og is!

lørdag den 2. september 2006

Det kan min mave næppe klare!

Som optakt til min rejse til Rom, har jeg de sidste par måneder abonneret på Rom-guiden.

 I den nyeste udgave er der en omtale af en tids-elevator, hvilket jeg - historieinteresseret som jeg er - selvfølgelig syntes lød som noget vi også skulle nå at opleve på Rom-turen, men nu er jeg sgutte så sikker. I dag kiggede jeg nemlig nærmere på stedets hjemmeside - og downloadede videoklippet...

 

 ... og bare ved at se på videoklippet hvormeget stolene faktisk bevæger sig, begyndte min mave at opføre sig lidet ønskværdigt. Så, hvis jeg skal opleve tidselevatoren, skal det vist foregå på et sæde, der ikke bevæger sig. Har ikke spor lyst til at blive søsyg :o(

 Nu er vores Rom-program dog pakket temmelig tæt i forvejen, så det er slet ikke sikkert der vil være tid i overskud til en tur med tidselevatoren, vi skulle jo også gerne nå at slentre lidt rundt - og ikke mindst at opleve de romerske restauranter, kaffe-og isbarer... :o)

Astma-kat

Da jeg kom hjem fra job i går eftermiddags lød Capriccios vejrtrækning temmelig anstrengt - så jeg fik fluks ringet til dyrlægen (Der var kun 20 min til de lukkede) og kunne heldigvis få lov til at komme forbi med katten.

 Min nabo kørte os så til dyrlægen, hvor Capriccios vejrtrækning - selvfølgelig - var blevet næsten normal igen, men det er jo ret typisk for astma.

 Han fik en sprøjte antibiotika - og skal atter på piller i 10 dage (AV, mine fingre! *G* )- derudover fik han en gang bronchieudvidende vædske. Den bronchieudvidende vædske fik jeg to ampuller med hjem af, hvis han skulle få sværere anfald.

Foruden det ovenstående medicin fik jeg så en ny recept på hans inhalationsmedicin. Bortset fra astma og en lille infektion (derfor han skal på pillekur), fejler han heldigvis ikke noget; pelsen er blank og glat, øjnene klare og hans adfærd er som den plejer.
Capriccio ææælsker min nye dyne og ligger der konstant :o)

 Med en astma-kat i huset er det klart, at jeg stadig vil opretholde den rygepolitik jeg har haft for kattens skyld siden d. 15. august: Hovedsaligt udenfor, ved elendigt vejr: i køkkenet med emhætten tændt. Det virker helt fint og har flere fordele.

For det første ryger jeg færre smøger - hvilket jo er gavnligt for både helbred og økonomi. For det andet lugter her nu ikke af "sur røg" og for det tredje har jeg ingen "askestøv".

 Egentlig lidt sjovt, at jeg som inkarneret ryger, frivilligt har indskrænket mine rygemuligheder herhjemme - på trods af at det i forvejen er blevet meget mere besværligt at få mulighed for at ryge på jobbet *fnys* - det kan kun skyldes min store kærlighed til Capriccio :o)

 Nå, skal lige ud og have en smøg ;o)