Sådan en dag som i dag, kan det jo slet ikke undgås, at jeg tænker et år tilbage til aftenen d. 4. oktober 2004.
Dagen efter blev jo det største vendepunkt i mit liv. Jeg kan stadig huske, hvordan hele kroppen nærmest vibrerede af spænding og jeg overhovedet ikke kunne koncentrere mig om noget som helst, hvordan tankerne kørte i ring og blev afbrudt i tide og utide af det ene forventningssug i maven efter det andet, hvordan jeg knap nok kunne falde i søvn selvom jeg vidste, jeg skulle enormt tidligt op. (kl. 5.30) ....for så endelig at få spændingen forløst lidt i 9 om morgenen d. 5. oktober 2004;
MC-kørekortet var i hus :o))
Aldrig nogensinde før har jeg oplevet et så gevaldigt vendepunkt i mit liv, som den dag for (meget snart) 1 år siden.
Tror forøvrigt heller ikke, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget i samme målestok igen.
Hvis jeg skal beskrive det sidste års tid, kan det faktisk gøres ret kort: Det bedste år i mit liv!
Lige bortset fra min frustration over den sene start på mc-sæsonen i marts og min store bekymring, da min udlejer var indlagt i august, så har jeg faktisk været i godt humør i et helt år! :o))
Dét kunststykke ville ingen mand kunne gøre efter! *G* Ps. Fik jeg forresten nævnt, at jeg i dag har erhvervet mig en vintermc? *G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar