torsdag den 24. april 2008

Drømmen er brast :o(

Jeg har jo egentlig altid troet, at jeg en skønne dag ville blive husejer, men den drøm er nu skudt effektivt i sænk.

Ifølge kloge hoveder skal man nemlig ikke købe en bolig, medmindre man har håndværksmæssig kunnen indenfor mindst snedker-, tømrer-, og vvsområdet - og det ville jo være synd at sige, at jeg har det. Minireparationer kan jeg nok finde ud af, men det tæller ligesom ikke i det store regnskab.

Godt har jeg en hel del venner/bekendte, der er håndværkere - og som sikkert også gerne ville være mig behjælpelig med småreparationer - men det kan jeg jo ikke bruge som grundlag til at købe hus.

Så - intet hus til Esther.

En andelsbolig ville jo så være oplagt, da man også der ejer sin bolig, men ikke står for den udvendige vedligeholdelse.

Men - selvom jeg skulle begynde at spinke og spare helt vildt og droppe alle fornøjelser, så vil jeg aldrig kunne få sparet de 500.000 ,- eller mere sammen, som sådan en bolig kræver i indskud.

For slet ikke at tale om, at den månedlige ydelse så ligger på i gennemsnit 8.000 og op + formodentlige udgifter til el, vand og varme. En pris jeg slet ikke har råd til at betale på en lærerløn.

Så - heller ingen andelsbolig til Esther.

Tilbage er kun lejebolig som mulighed og jeg må indrømme, at det slet ikke giver samme lyst til at spare en hel masse penge op. Bevares, det er da altid rart med ”penge i banken”, men det ville nu virke tusind gange mere befordrende på opsparingslysten, hvis der stod ”hus” på pengene.

Det kan jo heller ikke betale sig at forbedre en lejebolig - lige bortset fra noget maling på væggene en gang i mellem - alt andet er at smide penge ud af vinduet.

Så summasumarum er, at jeg har måttet opgive drømmen om nogensinde at komme til at bo som jeg ønsker det; at have nok plads til alle mine ting.

Fordi jeg er enlig, er jeg kun berettiget til 2 værelser, så drømmen om et ”kontor/arbejdsrum” er også brast.

Det er en meget bitter pille at sluge, eftersom eget hus var livsdrøm nummer to efter motorcyklen.

Eneste - utopiske - mulighed ville være at droppe mit lærerjob og påbegynde en håndværkeruddannelse, men det er jeg desværre blevet for gammel til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar