Min klasse synes nogle gange, de har det rigtig hårdt med mig som lærer; de skal lave alt for meget, det er "åndssvage opgaver" de får serveret, jeg kræver for meget af dem, og sidst men ikke mindst mener de, at de er ved at drukne i lektier. (Overdrivelse fremmer forståelsen, hvilket enhver, der har kendskab til teenagere, ved alt om.) Stakkels unger - det er næsten lige før, jeg får ondt af dem...
I dag havde de så en af de superhårde timer. Den stod nemlig på sætningsanalyse. I ved grundled, udsagnsled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled til grundled og forholdsordsled. (Jeg venter lige med at forvente de latinske betegnelser, til de har styr på analysen.)
Selv de, der næsten aldrig spørger om hjælp til opgaver, blev nødt til at spørge - til deres store frustration; de plejer jo at kunne selv. Jeg mener naturligvis, det har været sundt for dem at prøve ikke at kunne finde ud af noget lige med det samme ;o)
Det var forøvrigt sjovt at se, hvordan de fleste elever var temmelig opgivende i starten, for så efterhånden at få styr på de første led....og så det næste...og så .........hov...og med et bredt, stolt smil udbryde: "Jeg har lavet den her sætning 100% rigtig, Esther!"
Jo, de skal nok få lært det - allesammen - også selvom det skulle tage sin tid. Den tid er givet godt ud, for jeg ved nemlig alt om, hvor mange tysk-timer jeg kan spare i den anden ende, når eleverne kan sætningsanalyse! :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar