søndag den 2. maj 2010

Plantefangst

 Jeg har været en tur rundt i min fasters have, bevæbnet med spade og bambuspinde. Pindene til at markere de (løg)planter jeg gerne vil have, når de er begyndt at visne ned/senere på året. Spaden blev brugt til at udvide min plantesamling en smule; blåpude, perlehyacinter (en anden slags end den jeg har) en enkelt sartgul primula og en stor bunke orangegule krokus. Planterne får jeg dog først i løbet af ugen, da jeg ikke kunne fragte dem på mc'en og derfor lige må vente til min mor kommer forbi. En enkelt plante fik jeg dog med mig hjem - men hvad det er for en har jeg ingen anelse om, jeg synes bare, den er meget smuk.

 

Hvis du ved, hvad det er for en, må du meget gerne fortælle mig det.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar