torsdag den 13. maj 2010

Snif, snøft, atju...

Ja, selvfølgelig skal jeg da lige have mig en ordentlig omgang forkølelse/bihulebetændelse, jævnligt tilført kvalme, appetitløshed og en konstant søvntrang.

Jeg har jo så god tid... Jobbet kræver sin pænt store del af mig - især i disse prøvetider - og samtidig får skolelukningssnakken ikke for lidt hverken på lærerværelset, i klasserne eller på gangene, så uanset om jeg har lyst til at tænke på det eller ej, kommer jeg til det - fordi det fylder så meget blandt kolleger, elever og forældre på jobbet hver eneste dag. Så, selvfølgelig går jeg også og spekulerer på, om jeg er en af dem, der har et job næste sommer. [Ironi on] Fedt at bruge så meget tankekraft på noget så opmuntrende..! [Ironi off]

På trods af mit p.t. ikke-særligt-samarbejdsvillige helbred, er det faktisk lykkedes mig at få streget en del på den tidligere omtalte to-do-liste: April
  • Oprydningsdag i klubben og derefter til fødselsdag
  • Forberede og afholde fagdage med særligt indhold
  • Jubilæumsfest i klubben (Godt jeg ikke drikker!)
  • Aflevere årskarakterer ( 1 dansk-, 1 engelsk- og 2 tyskhold)
  • Aflevere tekstopgivelser (Dansk og engelsk - evt. også tysk)
  • Udtrækning af prøvefag
  • Klargøre fordybelsesområder til afgangsprøven i dansk
Maj
  • Skriftlige prøver - rette skriftlig fremstilling (dansk), retstavning og læseprøve. Har ca. 8 dage til det hele.
  • Hjælpe min faster med at flytte fra hus til plejehjem
  • Konferere skriftlige karakterer med censorer
  • Finde tekster, film, billeder etc. der er egnede til elevernes prøveoplæg (B-prøven i dansk)
  • Færdiggøre mundtlig engelskprøve
  • Færdiggøre danskprøveforberedelser
  • Forberede tyskprøve
  • 1 censordag
Juni
  • 1 censordag
  • 2 prøvedage tysk
  • 2 prøvedage engelsk
  • 2 prøvedage dansk
  • Årskarakterer 8. klasse
  • dimission
  • sommerferiefrokost
Jo, det begynder da heldigvis at lysne...! Omend de der prøver kommer til at tage mange timers forberedelse. Tysk- og engelskprøverne tager ikke ret lang tid... men danskprøven...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar