Ja - og så er det ikke en gang løgn. Min stue ser ganske forfærdelig ud lige nu:
- men det varer heldigvis ikke så længe før den atter er pæn.
Denne lørdag skulle ellers være en "skole-weekend", men når det lader til at en kammerat endelig har fået fat på en trailer, ja så må alt andet vige. Så gælder det først og fremmest om at få kørt ting på omlastepladsen. Det har jo taget sin tid at få det gjort.
Først pga. vejret og så pga. mangel på trailer. (Ingen grund til at betale for noget man nogle gange kan låne gratis - det giver bare lidt ventetid.) Derfor har jeg her til formiddag tømt udestuen for alt det pap, papir og gamle møbler, der havde ophobet sig derude siden december. Lige nu står det så i stuen, men om et par timer skulle det nu gerne være væk.
Omkring middagstid skulle kammeraten nemlig gerne dukke op og så kan jeg endelig få smidt det sidste "flytterod/affald" ud, heriblandt også min gamle seng, der foreløbigt har stået lænet op ad husmuren siden 2. december. Nøj, hvor jeg glæder mig til at få den væk! Nå, det er blevet tid til at få ryddet lidt ud i skuret - der er helt sikkert også nogle ting, der kan forsvinde :o)
Ah - love dejunking :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar