lørdag den 27. december 2014

Et bord for meget

Når man sætter flere ting/møbler ind i et rum, må der nødvendigvis være noget, der ikke bliver plads til....i vores tilfælde er det mit arbejdsbord/frølingsbord, der ikke er plads til nu, hvor akvariet skal have sin rigtige plads under reolen.

Teoretisk set kunne vi placere bordet foran akvariet, men så kommer rummet til at virke proppet med møbler...og det er aldeles ikke meningen.

I forbindelse med malingen af krearummet, flyttede vi bordet ind i stuen, hvor det fungerede udmærket som computerbord indtil d. 24.12.


Da vi gjorde klar til julegæster,var det oplagt at lægge en dug på bordet og bruge det som anretterbord til julefrokosten, hvilket fungerede helt perfekt.


I går fik bordet så en ny opgave; at fungere som opbevaringsplads til mine blomster fra mine "julestue" i udestuen. Med den temmelig hårde nattefrost vi pludselig har fået, dur udestuen ikke mere til løgplanter.

Et par af amarylliserne er blevet let frostskadet (sort på knoppen) - men det er intet imod den flotte julestjerne, jeg havde fået af manden...den er HELT død...og er derfor ikke at se på billedet.


Det næste stykke tid bliver bordet altså stående i stuen, så jeg har plads til mine juleplanter.

Hvad der så skal ske med bordet, fandt vi ud af i går; Vores første tanke gik på at sælge det, men så slog det mig, at det jo egentlig var ganske praktisk som anretterbord i forbindelse med større gæsteopbud...og at det vel for pokker bare kunne opbevares på loftet, når det ikke blev brugt. Så sådan bliver det fremover.


Det varer dog et par måneder inden bordet bliver sat på loftet. For det første skal det jo fungere som opbevaringsplads til juleplanterne et par uger...og så nærmer vi os jo februar, hvor der skal sås tomater! Første frøkatalog (Impecta) er ankommet...

Manden har indvilliget i, at jeg stiller mine frølinger + lys på bordet indtil vejret arter sig så godt, at jeg kan flytte dem i udestuen.. der er jo ikke plads til frølinger i krearummet mere.....og SÅ bliver bordet sat på loftet!

Jeg er meget glad for den løsning, for jeg var faktisk lidt ærgerlig over at skulle skaffe mig af med bordet, da det er et glimrende bord....og sidst, men ikke mindst har jeg løst problemet med, hvor jeg skulle stille mine frølinger :o)

2 kommentarer:

  1. En løsning jeg helt kan gå ind for. Bordet bliver sikkert fyldt i løbet af de næste måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe...det tror jeg også det gør ;)

      Slet