tirsdag den 30. december 2014

Frø-fristelser

Dagen i dag er store oprydnings- og rengøringsdag. Vi er nemlig enige om, at vi kun vil slappe af i morgen, på årets sidste dag, så derfor skal der knokles igennem i dag. Hele huset skal have en ordentlig omgang, når vi har fået sat de sidste ting på plads i krearummet.

Malingen af krearummet har været en langt mere omfattende, især hvad angår tidsforbrug, omgang end vi troede, så derfor er vi ikke nået videre med bryggerset endnu. På fredag satser manden dog på at få det malet, mens jeg er på job - så stort er rummet jo heller ikke og der skal ikke tages ret mange ting ud, da rummet er fyldt med skabe.

I morgen er det altså vores store afslapningdag, hvor vi kan gøre lige hvad vi har lyst til...og lur mig om ikke det for mit vedkommende vil inkludere noget med et frøkatalog?


Impectakataloget (som er gratis i år, da jeg købte hos dem online sidste år) lå i min postkasse d. 23. december, men indtil videre har jeg kun haft tid til at bladre en smule i det. Vil gerne nå det i morgen.

Kataloget fra Botanisk Verden er på vej til min postkasse, ligesom jeg igår - gennem en Facebook-gruppe - blev gjort opmærksom på Seeds of Distinction, som åbenbart udsender gratis katalog. Det må jeg da prøve :)

Nå...den der oprydning/rengøring går jo ikke i gang af sig selv....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar